Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Århus set fra luften 1954 (Generelt)

af Jes Tjagvad @, 17/10 2011, 09:06 (4578 dage siden) @ BlackThorneDK

Jeg læste for kort tid siden Asger Christiansen's glimrende bog om Hammelbanen (Kan lånes på Biblioteket). Hammelbanegården blev placeret i Carl Bloch's gade eller Mølleengen som det var dengang, fordi det var de forretningsdrivende i Vestergade som ville havde handlen, når folk kom ind med toget. De var bange for, at Ryesgade skulle rende med det hele. Formanden for Hammelbanen Christian Jensen fik sin vilje gennemført og Hammelbanegården blev bygget. I forbindelse med bygningen af den nuværende Århus H fik Hammelbanen tilbudt at "flytte" banegård. Det sagde bestyrelsen nej tak til, da de igen frygtede for handlen i Vestergade. Ændrede så efterfølgende mening, men da var det for sent. En ændring i projektet ville koste 500.000 kr som Hammelbanen skulle betale. Så de blev, hvor de var.

Afstanden på 1,3 km gjorde trafikken til og fra Århus H besværlig med bagage. Der var ingen busser som kørte dertil. Bestyrelsen forsøgte at få omlagt en rute, men det tætteste de kunne komme på var krydset ved Thorvaldsens Gade. Senere blev der oprettet et afgangssted ved Krydset. Toget stoppede så igen ved Hammelbanen.

I flere omgange gennem årene forespurgte Bestyrelsen om muligheden for at komme på Århus H. Uden held. Banens sidste Bestyrelsesformand Christian Nielsen som også var Turistchef i Hammel blev senere citeret for at sige: At alle dem som var med til at træffe den beslutning i 1929 skulle have været skudt!.

Om det kunne have reddet banens økonomi kan vel altid diskuteres, men den havde nok haft det bedre, hvis togene havde kørt fra Århus H.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak