Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

1994: DSB passager opdeles (Generelt)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 10/11 2011, 20:50 (4559 dage siden) @ Steff

Go´aften!

Det er nemlig lige akkurat korrekt med den grønne farve. DSB passagertrafik var på et tidspunkt i 1990´erne blevet opdelt i to afdelinger/divisioner eller hvad det nu hed. "DSB Intercity" og "DSB Regionaltog" (visnok på et tidspunkt under Jørgen Sloth). For også at kunne skelne mellem de to "togs" materiel var det meningen, at Regionaltog skulle anvende den grønne signalfarve, mens IC beholdt den kendte røde signalfarve.
Jeg kan nu ikke mere huske hvor meget materiel der egentligt blev ommalet, men husker tydeligt at der på siden stod enten DSB regionaltog eller Regionaltog på IR4 materiellet, der jo egenligt hed ER4 (Elektrisk Regionaltog med 4 vogne).
Der skulle være en skarp adskillelse økonomisk de tog "tog" imellem og det var ovenikøbet således, at RE tilkøbte sig et antal billetter hos IC, således at f. eks. pendlerne til Næstved, Vordingborg og Nykøbing Falster kunne afbenytte IC forbindelsen til bl.a. Hamburg over Rødby.
Det var også dengang at DSB var inddelt i Driftsområder, hvor DO Chefen var konge i eget rige med eget personale.

Kære Steff

Dine betragtninger om opdelingen af DSB passager i DSB regionaltog, DSB InterCity (og DSB international) og den dertil hørende "materiel-tilknytning" er for så vidt korrekt. Men den har ikke tidsmæssig sammenfald med driftsområdernes nedlæggelse, der skete 31.12.1989 kl. 23.59½. Opdelingen af DSB passager skete med virkning fra om med 01.01.1994. Chef for DSB regionaltog fra og med 01.01.1994 var Henrik Nørgaard.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak