Lidt hjælp (Generelt)
Jeg sad lige og kiggede i nogle gamle foto album bla for at finde spændende billeder til jernbanen.dk
Jeg faldt over det her som er taget i 2000, jeg mener det er taget i Lunderskov men hvordan er maskinen havnet i Danmark
1 er billedet fra Lunderskov
2 hvad er det for en maskine
3 hvad laver den her
4 hvordan er den kommet hertil
5 hvor kommer den fra
Kan nogen hjælpe
Mvh Martin
God aften Martin m.fl.
Næ, billedet er IKKE fra Lunderskov, men derimod fra Langå, nærmere bestemt Langå skole, hvor der for en del år siden - vist ikke så længe efter "kontrarevolutionerne" i Østeuropa - blev opstillet et polsk Ol49 lokomotiv.
Langå skole havde længe gerne ville have et damplokomotiv stillet op, men der var ikke nogen muligheder herhjemme. Til gengæld havde man jo udrangerede maskiner til overflod i Polen, hvor Langå skole vist havde en "venskabsskole", som sørgede for de rette kontakter.
Maskinen er efter omstændighederne i rimelig stand og får vist om omgang tjære eller noget lignende der forhindrer det værste rust, en gang om året - dog ikke på bagsiden ...
Mvh
LHJ