Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

mdt gb (et lille sidespring). (Generelt)

af Leif Jørgensen, København Ø., 29/12 2011, 23:32 (4521 dage siden) @ Henrik Thomsen

Det med hukommelsen er nu ikke så tosset som det lyder. Mange mennesker interesserer sig først og fremmest for det de kender til (udsyn og lysten til lære hører ikke til de danske forcer). Og da den sidste vinrøde MZ blev ommalet i 1987, ja så er der altså flere og flere jernbaneentusiaster og almindelige mennesker, der ikke kan huske det. For dem er det "fortid".

Selvfølgelig skal man lære om og huske fortiden. Men jo længere tilbage man kommer i tiden, jo mere tåget står det for mange. Damptog er spændende, men for mange betyder det mere, at der er røg i skorstenen, end om der står S, K eller F på lokomotivet. Det er jo alligevel "bare" noget fra "gamle dage". Bittert for en entusiast at høre, men pinligt sandt. Og da museer og veteranbaner primært lever af besøgende og passagerer, så står deres ønsker altså en del højere på prioteringslisten, end hvad diverse entusiaster nu måtte have af ønsker til bemalinger og restaureringer.

Det vigtigste argument mod at ommale lige MZ 1401 er dog, at den var den første til at blive malet rød/sort. Hvor andre MZ nåede at køre som vinrøde i omtrent 15 år, fik den kun 5 år og har altså tilbragt langt det meste af sin driftstid i rød/sort. En tilbageføring vil altså kun repræsentere en yderst beskedne del af dens karriere.

Med venlige prioriterende hilsner
Leif Jørgensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRailSvenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak