Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

von Hannekens vogn AZ 375 (Generelt)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 7/1 2012, 21:54 (4494 dage siden) @ UTJ

von Hannekens vogn AZ 375 blev ombygget til CP 3233, og solgt til LJ og omlitreret til P 73. Niels Munch har tidligere vist billede af LJ P 73, men hvad er der blevet af den? Er den forlængst ophugget?

http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=7358

Venlige hilsner
Søren


Jeg har i min efterforskning af Sebstrup sidespor kommunikeret lidt med de flinke mennesker bag Silkeborg Bunkermuseum - de har i sagens natur en vis interesse i AZ 375 og er af den opfattelse, at "man ved ikke hvad der er blevet af vognen". Kan en vogn ved Lollandsbanen sådan bare forsvinde? Må vi få nogle af de skarpe hjerner på bane;-)?

En vogn forsvinder sådan set bare når den bliver ophugget ;-) Måske mangler der lige en eller anden nørd med notesblokken da dødsfaldet indtrådte på Lolland. Om den er videresolgt som vognkasse er jo et godt spørgsmål. Men jeg vil desuden drille meget mere ved lige at gøre opmærksom på at der ikke var meget tilbage fra AZ/BR-vognen ved ombygningen til CP. Man genbrugte vanger, armeringsplader om til under vindueshøjde og undervognssamlevinkler, plus andet beslag på undervognen. Bolsterstykke og formentlig dele af trækstangen blev også genanvendt. Såfremt vognen havde balancepuffer ved ombygningen blev de også udbyttet med andre (og det var det nok). Endelig kom bogierne til CP-vognen fra en bogiekupévogn. Det mest korrekte er at vognen blev ophugget i forbindelse med ombygningen til CP. Noget andet erat vognen har henstået ganske mange år efter krigen inden ombygningen og det er ikke usandsynligt at der før eller senere dukker et billede op, fx i et hjørne af et motiv som forestiller noget andet.

Nummerlister er ikke hele sandheden :-P

Jeg takker på vegne af Silkeborg Bunkermuseum, som jeg har sendt et link til denne tråd.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

Nakskov Sukkerfabrik
Nakskov Sukkerfabrik

Nakskov Sukkerfabrik blev opført i årene 1882-83 og er i dag den sidste overlevende sukkerfabrik på Lolland. Læs her om fabrikken med de tilhørende saftstationer samt det omfattende roebanenet og de mange smalsporede damp- og diesellokomotiver.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak