I årene 1882-83 opførte A/S De danske Sukkerfabrikker Nakskov Sukkerfabrik. På grund af de ofte store afstande på Vestlolland blev der opført lokale saftstationer i Græshave, Horslunde, Majbølle, Stokkemarke og Vesterborg, hvorfra den pressede roesaft i rørledninger blev pumpet til fabrikken i Nakskov. Ved åbningen af Nakskov Sukkerfabrik blev der etableret et normalsporet forbindelsesspor til Lollandsbanens station og rangeringen på dette spor blev foretaget af Lollandsbanen. Til intern brug på fabrikkens område blev der indkøbt omkring 25 brugte åbne entreprenørvogne.





I 1893 påbegyndtes bygningen af et smalsporet 700 mm net af roebaner udgående fra bl.a. saftstationerne i Græshave, Horslunde og Majbølle ligesom de første spor blev lagt fra Nakskov Sukkerfabrik. Banerne var yderst enkelt anlagt - ofte blot direkte på marken - og trækkraften var heste. De enkelte baner var ikke i forbindelse med hinanden indtil 1900, hvor Græshavebanen blev sat i forbindelse med Maribo Sukkerfabriks banenet.





I de følgende år udbyggedes banenettet yderligere bl.a. med en linje tværs gennem Nakskov by og havn, og i 1900 var den samlede længde af hovedbanenettet små 50 kilometer.
Antallet af roedyrkere voksede og det samme gjorde transportmængderne så det kneb for hestene at følge med. De første damplokomotiver blev derfor leveret fra Henschel & Sohn i Tyskland i 1912 ligesom der blev flyttet tilsvarende lokomotiver fra Sakskøbing Sukkerfabrik til Nakskov Sukkerfabrik.





Trafikken gennem Havnegade i Nakskov by blev efterhånden for generende for den øvrige trafik og i 1940 blev der etableret en ny forbindelse, der løb i en bue øst-nord-vest på et 3-strenget spor fælles med Nakskov-Rødby Jernbane ind til Lollandsbanens station, hvor der blev anlagt et nyt spor bag om LJ´s rundremise. Herefter fortsattes på et fælles 3-strenget spor med Nakskov-Kragenæs Banen 1,5 kilometer, hvor roebanen drejede fra og fortsatte på det oprindelige spor. Inde på Nakskov Sukkerfabrik blev store dele af spornettet lagt om, da roetogene nu ankom til fabrikken fra øst og ikke fra vest.



Nakskov Sukkerfabriks to første motorlokomotiver blev indkøbt i 1922 fra Deutz i Tyskland og var udstyret med en benzinmotor på 25 hk. I 1922 havde Nakskov Sukkerfabrik et banenet på 218 km samt 6 lokomotiver og 421 godsvogne. Roedyrkerne ejede 7 lokomotiver og 396 vogne. I 1954 havde fabrikken 17 lokomotiver og 650 vogne mens roedyrkerne disponerede over 10 lokomotiver og 450 vogne. Efter anden verdenskrig blev der foretaget omfattende sporfornyelser, hvor det oprindelige 10 kg/m spor blev udskiftet til 22 kg/m spor. På fabrikken i Nakskov blev et nyt vogntippeanlæg taget i brug. I 1956 lukkede Græshave og Vesterborg Saftstation og en ny større saftstation blev opført på Nakskov Sukkerfabrik. Majbølle Saftstation blev lukket i 1958 og Horslunde Saftstation i 1959.



I midten af 1960´erne stod det klart, at roebanerne var blevet for uøkonomiske i forhold til lastbiler og traktorer, og i december 1967 ankom det sidste tog med roer til Nakskov Sukkerfabrik. Selve fabrikken fortsatte dog produktionen og er i dag den eneste tilbageblevne aktive sukkerfabrik på Lolland.

Lokomotiv oversigt
Damplokomotiver


Motorlokomotiver

-------------------------------

Det følgende afsnit stammer fra evp.dk (med Erik V. Pedersen som forfatter og fotograf) og blev i 2026 flyttet til Jernbanen.dk.

Nakskov Sukkerfabrik nr. 2 og 5.

Nakskov Sukkerfabrik nr. 4, det blev ombygget i 1956 med en anden kedel.

Nakskov Sukkerfabrik nr. M 05 fra fabrikken Deutz,1921. Udrangeret 1959.

Vi fem medlemmer fra DMJK, der gæstede Nakskov Sukkerfabrik den dag, havde desværre kun damplokomotiver i hovedet, og derfor tog vi ingen billeder af motormateriellet, og derfor må vi her nøjes med disse udsnitsforstørrelser fra andre fotos. --- Det var ikke dette materiel, der stod foran udrangering, ---det ku´ man altid fotografere en anden gang ! ! !

Transportvognene havde vi derimod planer om at bygge i model, så de blev foreviget:

Melistransportvognene nr. 410 og 417 . . .

. . . og nr 417, solo.

Nr. 72 og 73 (nr. hhv bagest og til venstre).

Remisen.

En "specialitet"

Fra Nakskov og ca. 1,5 km frem mod Tårsvej benyttede Nakskov Sukkerfabrik også Nakskov-Kragenæs Jernbanes spor, idet der var indlagt en tredje skinnestreng i Kragenæsbanens spor. Oprindelig forløb sukkerfabrikkens 700-mm smalspor syd om Nakskov by, gennem havnekvarteret, indtil den ”forenedes” med NKJ-sporet nordøst for byen. I 1940 omlagdes den smalsporede sukkerroe-bane til et forløb nord om Nakskov station, hvor banen løb ”langs hegnet” til sukkerfabrikken ved stationsområdets øst-ende.

Roebanens "nye" afgrening til venstre, nord om Nakskov station. Foto: Ulf Holtrup.

Atter det tre-strengede spor, her set mod NØ i retning af først Jødevej (fhv. trinbræt) og videre mod Kragenæs.

Jødevej-overskæringen. Foto: Arkiv: LASA - Lokalhistoriske arkiver Storstrøms Amt.

Skitse over Sandbyvejen / Tårsvejen. Som jeg ser det, omtales denne vej også ofte som Sandbyvej, omend jeg kan se på både (land-)kort, men også postkort, at det officielle navn er Taarsvej / Tårsvej.

Banelinien set mod Kragenæs og roebanesporets afgrening. Bemærk låseanordningen på sporskiftets tungespids. Signalet i baggrunden -gældende for de normalsporede Kragenæs-tog- skal stilles på stop og aflåses i denne stilling, førend tungelåsen kan fjernes og sporskiftet omlægges. Hertil har der forud været en aftale-procedure med nabo-togfølgestationerne, for at sikre, at der ikke var tog på vej mod stedet og dermed sporskiftet.

Samme motiv, men lidt længere fremme. Bemærk her -og på sidste billede- afløbssporskiftet og -sporet, der forsvinder i græsset i billedets venstre side, op mod læskuret.

Så længe sporskiftet i det tre-strengede spor er stillet til kørsel ad normalsporet, er dette "lille" sporskifte stillet til kørsel ad den lille stump spor mod læskuret, således at et evt. roetog, der kører for langt, ikke kører ud i normalsporet med evt. sammenstød til følge. Dette sporskifte kan først omlægges når signalet -som før beskrevet- er stillet på stop og fastlåst.

Det lille læskur var ikke, som nogle fejlagtigt troede, et læskur for eventuelle rejsende. Skuret var alene læskur for den "sporskifter", der i roesæsonen skulle være tilstede, når roesporet benyttedes.

Signal og strækning set mod Nakskov.

"Adgang forbudt" står der på det lille skilt, men det var der -som nævnt- alligevel nogle der ikke forstod. Måske var dette et levn fra "fortiden", ider der på et tidspunkt skulle have været et uofficielt trinbræt for optagelse og afsættelse af skoleelever ?

Skitse over sporkrydsningen mellem roebanen og trinbrættet ved Branderslev Ladegårdsvej.

Uofficielt trinbræt, men dog ikke mere uofficielt, end at det er udstyret med trinbrætsignal ! ! !

Trinbræt med hovedsignal ! ! ! - - - Nu har man set det med.

Årsagen til dette er niveauskæringen med roebanesporet til Nakskov Ladegård. - - Også her skal sikkerheden være i orden.

Hovedsignal, perron med trinbrætsignal og signalpasser-huset i baggrunden. Nydeligt -- Lige til modeljernbanen. Til højre herfor ses overskæringens betjenings-apparatur.

Atter skal sikkerheden være i orden, og inden der har kunnet køre roetog over normalsporet har man skullet stille signalvingen på stop ved hjælp af håndtaget og trækstangen, der ses på signalmasten. Derefter har man formentlig kunnet udtage en stor nøgle, som man så har kunne benytte til at låse trækbukken i forgrunden op med. Huset var formentlig samtidig bolig for den lokale baneformand.

Gennem overdækkede kanaler, har man ved hjælp af trækstænger, haft mulighed for at bringe de to små "sporskiftetunger", der ses på billederne herover, i kontakt med roebanesporets brudte skinnestrenge, og der har være mulighed for at passere normalsporet.

Billederne viser også ganske tydeligt, hvordan de små "sporskiftetunger" udenfor "roebane-togtid" er stillet og fastlåst, således at et evt. roebanetog vil blive afsporet og gå i stå, inden det nåede frem til normalsporet. Beskrivelser af anlægget omtaler, at der skulle lægges nogle løse, transportable skinnestykker over normalsporet, medens roe-kørselen stod på ! ! ! - Jeg har lidt svært ved at forestille mig denne anordning, og kunne egentlig bedre forestille mig en ganske almindelig sporkrydsning, måske i forbindelse med lidt nedsat hastighed på normalsporet ???

På optagelsestidspunktet for disse fotos (1967), kan man desværre ikke længere se, hvordan det kunne have været udformet, medens roebane-overkørselen var i brug. Det kunne se ud som om, NKJ´s baneafdeling har været ude og fjerne et og andet, medens de samtidig rettede normalsporet op ??? I øvrigt skulle denne niveauskæring trafikbane / roebane have været den sidste i brug værende af sin slags i Danmark. I roebanernes "bedste år" havde Nakskov-Rødby Jernbane (NRJ) 7-8 stykker, Maribo-Torrig Jernbane (MTJ) 2 stk, og NKJ 2, hvoraf den ene nu er nedlagt, og denne således blev den sidste.

-----------

Horslunde saftstation 1883-1959

Saftstationen blev bygget og åbnede samtidig med Nakskov Sukkerfabrik i 1883.

Nakskov Sukkerfabrik var ved indvielsen en af Europas største sukkerfabrikker. Allerede i den første kampagne hørte saftstationerne i Horslunde, Majbølle, Græshave, Vesterborg og Stokkemarke ind under sukkerfabrikken. Horslunde saftstation, der nedlagdes i 1959, beskæftigede ved sidste kampagne ca. 40 mand.

Horslunde Saftstation (Postkort ca. 1905). Bemærk roedyrkernes hestevogne, --der afhentes roeaffald.

Nakskov Sukkerfabrik nr. 6.

Ukendt maskine hensat bagest i remisen i Horslunde. November 1959.

Nakskov Sukkerfbr. (Horslunde saftst.) tendervogn nr. 3.

Horslunde remise. November 1959.

Horslunde remise. November 1959.

Side- og læssespor. November 1959.

Læs historien om:
Maschinenbau und Bahnbedarf AG, Berlin, Tyskland

Læs historien om:
Odsherreds Jernbane