Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Rangeruheld i Århus 1972 (Generelt)

af Georg Schmidt, 19/1 2012, 00:04 (4641 dage siden)

Natten 29-30/9 1972 skete et ret spektakuært rangeruheld på Århus rangerbanegård. Under nedløb fra rangerryg nr. 2 mod stationsristens spor 204 skete på grund af diverse misforståelser samt en manglende "dobbelthund" i spor 204, at nogle vogne løb for langt. Trækket bestod af 13 læssede og 3 tomme vogne. På grund af ovenstående fortsatte vognene deres færd gennem spor 204 og videre på faldet ned mod afgangsristens spor 303 der gennemkørtes og ligeledes stopper og jordvold for enden. Vognene fortsatte ud over Skovgårdsgade. To biler der var parkeret bag jordvolden blev af vognenes drift medtaget over gaden og ind i opgangen Skovgårdsgade 4a, hvor hoveddøren og noget af muren blev slået ind. Heldigvis kom ingen mennesker til skade.:-)
[image]
Uheldet gav et pænt opløb.:-D
[image]
Den er solid sådan en Gs-vogn.;-)
[image]
[image]
[image]
Kørekran 144 med løbevogn 437 var i sving.
[image]
[image]
Der måtte foretages understøtning da Gs'eren blev trukket fri.
[image]
En MZ blev brugt til at trække Gs'eren over vejen og gennem volden.
[image]
Der var totalskade på bilerne.
Mvh
Georg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok

Jernbanebøger

Verdens bedste Ib Spang Olsen

Verdens bedste Ib Spang Olsen. Pris 180 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak