Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

LNJ - omløb i Jægersborg (Generelt)

af Hans-Henrik Landsvig ⌂, Amagerbro, 5/5 2012, 14:25 (4425 dage siden) @ Svend

Jeg har i formiddag besøgt både Jægersborg og Nærum.

Hvad Jægersborg angår, stiger banen jævnt op gennem kurven mod Firskovvej. Det lille bump på Thomas billeder er et synsbedrag, som også opleves, når man står på stedet i levende live.

Men der er altså ingen risiko for løbskkørsel i den retning, og faldet ind mod sporstopperne har naturligvis lettet håndrangeringen betydeligt.

I Nærum er der derimod et fald mod syd. Det begynder så tidligt at indgangssporskiftet ligger i det, så manøvrering som i Jægersborg har været totalt udelukket.

Om Jægersborg i dag kan siges, at det omtalte AM-DS signal, som jeg husker det, stod lidt nord for S-baneperronen. Det var først i dag, det gik op for mig, at det nu står syd for stationen. DSB-forbindelsens spor var godt rustne. Sporskiftet i LNJ-enden har nøglelås.

Jeg glæder mig til at se Johns billeder af rangering i Jægersborg, og hvis nogen ved noget om oprangering af skinnebustogene og instruksen for betjening af forbindelsessporet, er jeg stadig meget interesseret.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Valby Gasværk
Valby Gasværk

Valby Gasværk åbnede i 1907 og fik fra starten leveret kul fra gashavnen i Københavns havn via en 5 km lang jernbane ejet af gasværket. Her er historien om Valby Gasværks jernbane, lokomotiverne og vognene.

Læs mere
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak