Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

rødby færge og Gedser ditto

af Anders Madsen, 31/12 2010, 11:18 (4865 dage siden) @ ole

Det er rigtigt, at der har været en del debat vedr. stormflodsberedskab, men eftersom der ikke længere kører tog på strækningen har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sammen med trafikselskabet Movia vurderet, at i tilfælde af at der skal ske evakuering af befolkningen på Sydfalster, kontaktes Movia således at kan benyttes busser til indsatsen. Man forventer at DMI advarer i god tid i tilfælde af stormflod, så storflodsberedskabet kan iværksættes i samarbejde med redningsberedskabet, Hjemmeværn og Beredskabsstyrelsen.
Det er en aftale, der er indgået trods det faktum, at Gedserbanen og Gedser Station er de absolut højeste punkter på Sydfalster.

Fra den ene dag til den anden, og uden varsel, lykkedes det rigtig nok Banedanmark at lukke Gedserbanen (for gud ved hvilken gang) i august 2005 grundet dårligt spor i flere overkørsler, men efter massiv pres fra lokalbefolkningen fik man Banedanmark til at renoverer overkørslerne blandt andet i Væggerløse og i Gedser i sommeren 2006. Overkørslerne blev udskiftet fra træsveller til - træsveller. Men ved et lille strækning ved stationen i Gedser blev betonsveller ilagt.

Det daværende genåbningtog på Gedserbanen:

http://www.gm-nyt.dk/vis_billed.php?id=1532b


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts


Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak