"Men her mener Forfatteren, at DSB sagtens kunne have købt lige så ringe el tog. Ansaldobreda fik jo også produceret Fyra tog og defekte sporvogne. At elektrificeringens ophør medførte anskaffelse af dieseltog, er ikke ensbetydende med, at DSB havnede med et dårligt tog."

Ja, vi ved jo allesammen godt, hvor oversvømmet markedet dengang var med fejlbehæftede el-tog, der ikke kunne godkendes til kørsel af jernbanemydighederne, og at der ikke fandtes "hyldevarer" indenfor el-togene. Man hørte jo om dem hele tiden, så DSB havde løbet en stor risiko for fejlkøb, hvis man havde forsøgt at købe el-tog. Ligeledes ved vi også, at der på beslutningstidspunktet fandtes masser af brugbare dieseltog til fjerntrafik på markedet, så DSB bare kunne have valgt at købe en sådant sådant færdigudviklet tog som "hyldevare" i stedet for Ansaldo-togene. Dette være sagt med dyb ironi, for Palludan har intet som helst belæg for at hævde, at anskaffelsesomstændighederne og udbuddet af tog - og dermed risikoen for fejløb - var ens for dieseltog og el-tog, da beslutningen skulle træffes. DSB var tværtimod af den politiske styring (elektificeringsstoppet) tvunget til at købe dieseltog, der ikke fandtes som gennemprøvede "hyldevarer"; DSB havde ikke været tvunget til et købe ugennemprøvede, nyudviklede el-tog, der ikke fandtes som "hyldevare", hvis elektrificeringen var blevet afsluttet af politikerne. Der var masser af gode og problemfri el-tog på markedet, så at ligestille de to købssituationer og insinuere, at DSB var så inkomptente, at de med stor sandsynlighed også ville have truffet en tilsvarende dårlig beslutning, hvis købet havde drejet sig om el-tog, som Palludan forsøger at gøre det, er ikke bare useriøst, det virker også ubegavet.

Med venlig hilsen

Mrten

Jeg er ikke meget for at give dig delvis ret. IC4-eventyret er til en vis grad et produkt af IR4-eventyret og menglende robusthed i det elnet DSB havde konstrueret med følsomheder over fejlstrømme etc. Eldriften var på daværende tidspunkt absolut ingen succes. Samtidig sloges DSB og jernbanerne med den institutionelle ændring fra at DSB godkendte DSB selv og over til at DSB's teknik skulle godkendes af eksterne instanser. DSB har som organisation haft meget svært ved at skulle arbejde med umodne godkendelsesmyndigheder, nok fordi det ikke er de mest praksisnære folk som har haft afgørende beslutningskraft i de nye godkendende myndigheder.