Hvad var egentlig årsagen til at Railion (eller hvad de nu hed dengang) trak sig fra Esbjerg i 2006?
Der var jo flere daglige afgange med meget lange tog...

Johnni

Da jeg forlod Railion i 2004 trak mørke skyer op - også over betjeningen af Esbjerg. En hel del af trafikken var sydgående via Kolding/ Taulov, så omkostningerne til turen til grænsen på banen var ganske høje i.f.t. lastbilkørsel til Taulov eller Hamburg og derfra sydpå. Kunderne på Esbjerg Havn var også forholdsvist dyre at betjene med beliggenhed spredt over et større område - og hvor sporene dels var i dårlig stand flere steder, dels tidskrævende at betjene (dårligt udformet, parkerede biler/ lastbiler, mange overkørsler osv.)
Det generelle fald i vognladningstrafikken slog også igennem (f.eks. savet træ fra Sverige, som SJ omlagde til baneløsning til Halmstad med efterfølgende færge/ lastbilløsning), ligesom tilførsel af tomme vogne til en stor kunde i Esbjerg blev stadigt mere dyr, da egnede vogne ofte skulle hentes fra Sjælland.
Endelig var Englandstrafikken noget svingende...
Så trods jævnligt store tog holdt økonomien ikke, desværre

Man kan vel næppe tale om fejlplacerede, men nærmere om fejlprojekterede forhold omkring de to terminaler.
Det også derfor nævnte artikel i JP nærmest har fremkaldt "kø ved håndvasken".

De er vel fejlplacerede når ingen vil bruge dem. Og man kan diskutere om placering ved havne efterhånden er det rette sted, når nu infrastrukturen er bygget op omkring vejnettet, med jernbaner som ubetydeligt supplement. Men det kan let blive en krig om ord, for det er nok ikke udformningen der gør at de ikke bliver brugt, men pris og efterspørgsel - og det sidste er der ikke.

Problemet er, at der med de forhold der er omkring terminalerne, ikke er en efterspørgsel til den pris det vil koste at betjene dem, når det er muligt at køre til dem. Dertil kommer, at der er tidspunkter hvor terminalerne ikke kan betjenes; I Hirtshals pga. manglende kapacitet når der er halvtimesdrift, i Esbjerg pga. spærretid af hensyn til vejtrafikken.

Pris vs. efterspørgsel kunne i Esbjergs tilfælde ordnes ved, at terminalen blev billigere at betjene, dvs. kræver mindre rangerring end dagens terminaldesign kræver. Det vil dog koste en god sjat penge at lave et brugbart design.

Kort og godt er problemet vist: I Hirtshals er der ikke mulighed for at få kanaler når der er gods at køre med. I Esbjerg koster det for meget at køre ned til terminalen, hvilket derudover ikke må gøres i myldretiden.

Begge problemer løses i den tilstødende infrastruktur til terminalen: I Hirtshals ekstra krydsningsspor på banen, i Esbjerg ved at lave en ordentlig forbindelsesbane med resten banenettet, enten mod Tjæreborg eller op til stationen uden rebroussement på et spor af begrænset længde og spærret i myldretiden.