Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Berlin-München 12. april 2019 (Jernbanen i dag)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 12/4 2019, 13:11 (1841 dage siden)

Vi har tidligere læst lidt om emnet her:

https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=130222

Jeg besluttede mig for at tage en tur med en af de afgange, der gør turen på under 4 timer. Helt nøjagtigt er det 3 timer og 57 minutter med tre stop undervejs.

Toget består af 8 vogne: 5 anden klasse, 1 restaurantvogn og 2 første klasse. Forreste og bagerste vogne er styrevogne og der er ingen lokomotiv. Materiellet er påmalet hastigheden “330”. I skrivende stund har vi kørt en lille times tid og hastigheden har endnu ikke været over 181 km/t.

Hermed nogle billeder fra togets afgang fra Berlin kl. 12.05.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


[image]

[image]Nederste oprangering er ICE Sprinter 1005 “mit tog”

[image]

[image]

[image]Bemærk: 330 km/t(!)

Berlin-München 12. april 2019

af Niels Munch, 12/4 2019, 13:48 (1841 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas,

Atter tak for varme reportagefotos!

Jeres tog er DB-Baureihe 403 med akselanordningen Bo'Bo'+2'2'+Bo'Bo'+2'2' +2'2'+Bo'Bo'+2'2'+Bo'Bo' - altså "distribueret trækkraft".

I de nyere ICE4 er der problemer med svejsningerne i vognkassen, og DB vil p.t. ikke modtage flere, se https://www.railwaygazette.com/news/traction-rolling-stock/single-view/view/db-stops-ac... . Men det skal I selvfølgelig ikke bekymre jer om!


Bedste hilsener & fortsat go' rejse
Niels

Avatar

Berlin-München 12. april 2019

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 12/4 2019, 13:54 (1841 dage siden) @ Niels Munch

I de nyere ICE4 er der problemer med svejsningerne i vognkassen, og DB vil p.t. ikke modtage flere


Kære Niels

Jeg håber, svejsningerne holder. Mellem Halle og Erfurt lå vi på 295-299 km/t.

Bedste hilsner

Thomas

Berlin-München 12. april 2019

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 12/4 2019, 14:13 (1841 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

I de nyere ICE4 er der problemer med svejsningerne i vognkassen, og DB vil p.t. ikke modtage flere

Jeg håber, svejsningerne holder. Mellem Halle og Erfurt lå vi på 295-299 km/t.

Det bør tilføjes, at svejsningerne ikke er sikkerhedsrelaterede, og kun optræder på visse "pre-serie" leverancer, der er i drift - og fortsætter i drift. Alle i produktion værende "serie leverancer" er tjekket, og har ikke disse problemer.
Indtil en plan for udbedring er godkendt af DB, har man stoppet modtagelsen af flere ICE4 - også selv om disse er fejlfrie.

Fejlene er opdaget og indmeldt af leverandørerne (Siemens med Bombardier som underleverandør)

/Lasse

Berlin-München 12. april 2019

af mpp, 12/4 2019, 14:12 (1841 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

God tur! Det er altid en fornøjelse at køre med ICE3.

Skal man have en særlig oplevelse kan jeg anbefale at gå ud foran hvor man kan se føreren over skulderen. Her kan det give mening at se efter om toget skifter retning undervejs (Leipzig). Det er lidt af en oplevelse at se landskabet suse forbi med 300 km/t på første række.

Avatar

Berlin-München 12. april 2019 - epilog

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 12/4 2019, 20:50 (1841 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Toget ankom til München nogenlunde til tiden (-1). Infoskærmen havde ca. den sidste time af turen prognosticeret -10, men det blev rettet kort før ankomst.

Hvis man vil have en køre-med-højhastighedstog-i-Europa-oplevelse kan turen Berlin-München IKKE anbefales: Der køres over det meste af strækningen faktisk “kun” 150-185 km/t. Kun i omkring ca. 45 minutter mellem Halle og Erfurt kørtes med op til 299 km/t. Toget lå fint i sporet og set ud fra en teknisk synsvinkel kan det da kun gå for langsomt med at komme til at køre 300-350 km/t Sjælland-Jylland via Samsø.

Toget er indretningsmæssigt OK, men så heller ikke mere. Jeg havde valgt 1. klasse: 1.265 kr. Dyrt/billigt?

På billetten stod: “Wagen 29 Panorama / Lounge NR”. Jeg havde måske forestillet mig, at det der “panorama” betød en eller anden form for “udsigt”. Men det var der på ingen møde tale om. Stoleopstillingen mindede meget om flyopstillingen i stilleafdelingen i IC3.

Det mest åndssvage: Knagen til overtøj (der var ingen bagagehylde): Når ham, der sad foran mig, hang sin jakke på den knage, der hørte til hans plads, dinglede hans jakke OM BAG hans siddeplads og stjal dels min i forvejen sparsomme udsigt ud af vinduet dels hang og dinglede mig i hovedet lige over mit klap-ud-bord. Latterligt. Forsøgte jeg at skubbe hans jakke “på plads”, fik han den selv i hovedet og skubbede den over til mig igen. Totalt latterligt.

Et billede til dokumentation af de 299 km/t. Hastigheden var i overensstemmelse med min egen gps.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Berlin-München 12. april 2019 - epilog

af larsL, 13/4 2019, 11:58 (1840 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Toget er indretningsmæssigt OK, men så heller ikke mere. Jeg havde valgt 1. klasse: 1.265 kr. Dyrt/billigt?

Det kommer jo an på hvad man sammenligner med... Var der:

Plads nok til din bagage?
230V og USB stik til opladning?
Fully-flat seat? Med dørafskærmning?
Pre-departure drinks? Med i prisen?
Drikkevarer og snacks? Med i prisen?
2/3 retters menu? Med i prisen?
Gratis WiFi? IFE ("In-flight" Entertainment, som vel burde hedde ITE...) ?

Kort spurgt: Ryanair-monky-class eller et bedre flyselskab i business-class kabinen?

Højhastighedstog og fly lider jo begge af samme svaghed; de afgår og ankommer jo kun til et meget begrænset antal punkter - der sjældent er egentligt start- og slutpunkt, så det kan man ikke differentiere på.

Berlin-München 12. april 2019 - epilog

af mpp, 13/4 2019, 17:45 (1840 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hvis du har siddet i panaroma-/lounge-kupeen har du vel kunne se "over skulderen" på lokoføreren og gennem førerrummet på skinnerne? Det synes jeg altså er en meget god oplevelse og noget man ikke kan opleve i Danmark, da der skal være blændet så passagerene ikke kan se ud foran toget (men godt bagved).

Derudover har du vel også kørt med 300 km/t mellem Nurnberg og Munchen? Der er nogle gange hvor man lidt "glemmer" hvor stærkt det kører, men der er altså en del steder med meget fart på i Tyskland. Også Wurzburg–Hannover og Frankfurt–Køln kan anbefales.

Berlin-München 12. april 2019 - OT spørgsmål

af re20000, 13/4 2019, 22:47 (1840 dage siden) @ mpp

noget man ikke kan opleve i Danmark, da der skal være blændet så passagerene ikke kan se ud foran toget (men godt bagved).

Hvorfor skal der det?
Og siden hvornår?
Kan nogen hjælpe?
Er det ikke bare noget lkf kan vælge så hen kan arbejde i fred?

Nold

Berlin-München 12. april 2019 - OT spørgsmål

af mpp, 14/4 2019, 14:11 (1839 dage siden) @ re20000

Jeg spurgte min fætter om det der er lokofører og han sagde at det handler om ikke at traumatisere passagerne i tilfælde af personpåkørsel (hvilket jo blev nævnt med metroen). At derudover lokoførerne på s-toget skal frem og tilbage til vinduet ved hver station og ikke har lyst til blive set over skuldrene gør nok at de ikke er imod reglerne som de er nu. Det kan selvfølgeligt være det bliver relevant med nye tog i Danmark, men ellers var det kun relevant med ICE-TD da de kørte her – ruden var altid blændet ned indtil toget blev overdraget i Puttgarden hvor det så var for mørkt til at se ud (i hvert fald i 2016/17 hvor der kun var et sæt tilbage).

Berlin-München 12. april 2019 - epilog

af XAL Olesen, 14/4 2019, 21:52 (1839 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Toget er indretningsmæssigt OK, men så heller ikke mere. Jeg havde valgt 1. klasse: 1.265 kr. Dyrt/billigt?

Hej Thomas

Jeg undrer mig over at du ikke har købet en Interrail Global Pass billet. Der er mange penge at spare. Her er 3 af mange eksempler på et 1. klasse Interrail Global Pass:

1) 5 valgfri dage indenfor 15 dage: € 338,00
2) 7 valgfri dage indenfor 1 måned; € 401,00
3) 10 valgfri dage indenfor for 2 måneder: € 481,00

Alle priser er for kunder over 60 år

Og nu er både udrejse og hjemrejse til dansk/tysk/svensk grænse med i prisen.

Og er du heldig kan du får et 1 klasses Interrail Global Pass til 2. klasses pris. Det nåede jeg i februar måned. Sidder nu i Frankfurt(Main) med et Interrail Global Pass til 1. klasse og 5 dage indenfor 15 dage (passer fint til påskedagene) købt i rette tid for kr. 2.005,37.

Og indtil 9. april 2009 var der 10% rabat på alle Interrail Global Pass m.m. Der kommer med jævne mellemrum gode tilbud fra https://www.interrail.eu/de/interrailpaesse/global-pass

Jeg ved godt at der kommer pladsbilletter til. Det kan være lidt besværligt. Men dine "næsten naboer" http://togrejse.dk/ kan sikkert hjælpe dig hvis det bliver for besværligt. Især kan pladsbilletter til sovevogne kræve en del tid når man har billet i forvejen.

Fortsat god rejse. I morgen besøger jeg og min ven Køln med ICE 3 (BR 403 eller BR 407) samt tirsdag en tur til/fra Strassbourg med ICE 1 og TGV.

Og så et helt andet billede til forrummet set på RhB flere gange i deres "nye "togsæt". Der er ikke alene et sidde "das" på toilettet. Der er også et pissoir i den modsatte side. Se bare her:

[image][image]

Berlin-München 12. april 2019 - epilog

af PerseusDK, 15/4 2019, 10:41 (1838 dage siden) @ XAL Olesen

Der mht pissoir’et, så skal man huske at der er det til venstre, man skal bruge. Det i højre side af billedet giver sådan et værre svineri, for der er et eller andet galt med det. Man bliver nemlig oversprøjtet, når man bruger det ????

Berlin-München 12. april 2019 - epilog

af Niels Munch, 15/4 2019, 10:48 (1838 dage siden) @ PerseusDK

Der mht pissoir’et, så skal man huske at der er det til venstre, man skal bruge. Det i højre side af billedet giver sådan et værre svineri, for der er et eller andet galt med det. Man bliver nemlig oversprøjtet, når man bruger det ????


Hvis De er i tvivl, brug håndvasken!

[image]

Avatar

Berlin-München 12. april 2019 - Ihr Zugbegleiter

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 18/8 2019, 10:02 (1713 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Min første rigtige udlandsrejse med tog foregik i sommeren 1977, hvor jeg var på interrail. En af de ting, jeg husker fra dengang, er den brochure ("Ihr Zugbegleiter"), som lå i alle kupéer i de vesttyske fjerntog. Jeg mindes ikke at have set tilsvarende i andre lande - omend de nok skal eksistere. Det, jeg især husker fra de hedengangne begleitere i 1977, er, at en stor del af brochuren bestod af opremsninger af tilslutningsforbindelser.

Begrebet zugbegleiter eksisterer stadig; nu hedder det bare "Ihr Reiseplan" og tilslutningsforbindelserne fylder stadig en del. Så vidt jeg kan se, findes nutidens zugbegleitere ikke på nettet.

Nedenfor gengives zugbegleiteren fra min rejse Berlin-München 12. april 2019.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"


[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak