Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Spar 5 kr. på pladsbilletten (Generelt)

af andersj, Aalborg, 15/7 2019, 22:57 (1749 dage siden)

Det har længe været kendt at hvis man skal bruge en pladsbillet til et enkelt tog i Tyskland så skal man købe den hos de tjekkiske statsbaner på www.cd.cz da den her kun koster 3€ mod Deutsche Bahns 4,50€.

For sjov skyld tjekkede jeg lige om tjekkerne også sælger pladsbilletter til DSB tog, og det gør de faktisk til den nette sum af 78 CZK hvilket i dagskursen er lige knap 23 kr. (ca. 25 kr. inkl. bankens valutatillæg) Man kan endda målrette søgningen hvis man kender vognnummer og pladsnummer (DSB viser kun udvalgte ledige pladser online).

De 78 CZK er pr. tog, så det kan kun svare sig hvis man ikke skal skifte undervejs, hvor DSB (og DB) giver pladsbilletten gratis i de tilsluttende tog.

Billetten leveres som print-selv billet.

--
Mvh Anders

Spar 5 kr. på pladsbilletten

af HLA7, 17/7 2019, 08:25 (1748 dage siden) @ andersj

For at spare en femmmer...?

Spar 5 kr. på pladsbilletten

af andersj, Aalborg, 17/7 2019, 09:03 (1748 dage siden) @ HLA7

For at spare en femmmer...?

Kan se at banken hæver 23 kr. for den pladsbillet jeg købte fra Dresden til Frankfurt. Så for en familie på 4 er det 28 kr. sparet, og det er mindst lige så let at booke hos CD som hos DSB, og hvis man også har en favoritplads er det endnu lettere at booke hos CD fremfor at skulle ringe til DSB.

--
Mvh Anders

Spar 5 kr. på pladsbilletten

af ChrBrun, Helsingør, 17/7 2019, 18:43 (1747 dage siden) @ andersj

Nu prøvede jeg lige at søge på en plads København H - Aalborg d. 25.juli, og på grund af et tognummerskift i Aarhus tror CD´s system at det er to tog, og så er det dobbelt pris, på trods af at det er direkte tog, dog med et langt ophold i Aarhus!

--
Christian Brun


DSB MZ1411 1ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak