Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

S-tog 5, 10, 20, 30 (45 og 60 min) drift (Generelt)

af KKLD, 20/10 2019, 19:06 (1650 dage siden)

Hej alle,

Jeg sad og kiggede på afgangstavlerne: https://www.dsb.dk/trafikinformation/afgangstavler/
I den forbindelse kom jeg til at tænke over noget som jeg ikke har svaret på.
S-togslinjerne kører med forskellige intervaller som typisk er 10 og 20 minutter mellem hver afgang.

Men hvordan kan det egentlig være at skiftet typisk er en halvering i antallet af afgange? Altså fra 5 til 10 på Linje F, og 10 til 20 på alle andre linjer.
Kunne det ikke give mening at have en overgangsfase fra mellem 10 og 20 min som fx er 15 minutter?

Derudover så stopper linjerne med at køre i hverdage fra 20 minutters drift til slet ikke at køre i cirka 5 timer. Ville det ikke give mening at køre hvert 30. minut først, og så evt. hvert 45. og så hvert 60. minut før kørslen helt stopper?

Linje F er især speciel da den går fra 10-minutter mellem hver afgang til slet ikke at køre i cirka 5 timer. Hvad med en overgang på 15, 20, 25, 30 min mellem hver afgang indtil kørslen ophører?


Det forholder sig vel ikke sådan i virkeligheden at der pludselig er halvt så mange mennesker efter fx kl. 19:30, hvor der på de fleste linjer pludselig kører halvt så mange tog, og mellem Hundige/Holte kun en fjerdedel.

S-tog 5, 10, 20, 30 (45 og 60 min) drift

af 1993matias ⌂, KH, 20/10 2019, 19:15 (1650 dage siden) @ KKLD

Jeg tror det korte svar er minuttal. Det er lettere at huske, at toget går 13, 33 og 53, og så kører der ekstra tog ti minutter forskudt i dagtimerne.

Det er lidt sværere at huske minuttallene, hvis der er tidspunkter med 5-, 10-, 15-, 20-, 30-, 45- og 60-minuttersdrift ;-)

--
Mvh Matias Lq
www.tognål.dk - danske slipsenåle og pins med MY, EA, EB, MZ, MA, ME og TME, IC3, IR4, IC4, S-tog SA og MM, Y-tog, Lint 41, IC2 samt fem veterantog. Nu også SJ Rc6 og Snältåget Vectron

S-tog 5, 10, 20, 30 (45 og 60 min) drift

af KKLD, 20/10 2019, 19:18 (1650 dage siden) @ 1993matias

Jeg tror det korte svar er minuttal. Det er lettere at huske, at toget går 13, 33 og 53, og så kører der ekstra tog ti minutter forskudt i dagtimerne.

Det er lidt sværere at huske minuttallene, hvis der er tidspunkter med 5-, 10-, 15-, 20-, 30-, 45- og 60-minuttersdrift ;-)

Ja det kan godt være derfor, men det er nok ikke det komplette billede. Jeg har nemlig oplevet at mange bruger rejseplanen og ikke rigtig husker minuttallene længere.

S-tog 5, 10, 20, 30 (45 og 60 min) drift

af Jørgen Pagh Jensen, 20/10 2019, 19:58 (1650 dage siden) @ KKLD

Det er nok en køreplanteknisk udfordring at variere minuttal i mange trin i løbet af dagen. Togene skal jo både frem og tilbage, selvom der måske er mange flere med den ene vej end den anden.

Så skal man også huske, at hvis intervallerne mellem tog bliver for store, så vælger mange andre løsninger. (Bil / cykel / taxi) - og hvis det er for besværligt at komme hjem med toget, så kører de nok heller ikke ud med toget = tab af passagerer.

At der er nogle timer i løbet af natten helt uden tog giver mulighed for at tilse og vedligeholde spor osv. Jeg ved så ikke, om den mulighed bliver udnyttet tilstrækkeligt, men det er en anden sag.

S-tog 5, 10, 20, 30 (45 og 60 min) drift

af mpp, 20/10 2019, 21:06 (1650 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Det har altid været s-togenes store styrke at de kører i faste minuttal og de har kørt med 20-minuttersdrift siden de første s-tog kørte i 1934. Det er også først i de sidste 10-12 år, at man har skåret de fleste af ekstralinjerne væk (x, +, mv) og så giver det mening at man bare dobler antallet af tog på de fleste linjer i dagtimerne.

Uden at have nærstuderet køreplanen når den går fra 10- til 20-minuttersdrift kunne jeg forestille mig, at det ville give nogle praktiske udfordringer at gå fra 20-minuttersdrift til 30-minuttersdrift. Fra 10- til 20-minuttersdrift kan man bare tage halvdelen af togene ud, mens man fra 20- til 30-minuttersdrift vil få en skæv frekvens på det meste af nettet. Muligt, ja, ønskeligt, ikke nødvendigvis.

Derudover er det vel en vurdering af hvad der kan betale sig som andre har nævnt. Sætter man frekvensen for meget ned kan det være at folk begynder at køre med nogle af de busser, der kører parallelt med s-togene og det er ikke billigere i det store hele. Og når nu s-togene kan generere overskud kan man jo lige så godt yde den ekstra service og gøre det nemt og rart for passagerene at køre med.

S-tog 5, 10, 20, 30 (45 og 60 min) drift

af steenth, 20/10 2019, 23:56 (1650 dage siden) @ KKLD

Jeg tror det korte svar er minuttal. Det er lettere at huske, at toget går 13, 33 og 53, og så kører der ekstra tog ti minutter forskudt i dagtimerne.

Det er lidt sværere at huske minuttallene, hvis der er tidspunkter med 5-, 10-, 15-, 20-, 30-, 45- og 60-minuttersdrift ;-)


Ja det kan godt være derfor, men det er nok ikke det komplette billede. Jeg har nemlig oplevet at mange bruger rejseplanen og ikke rigtig husker minuttallene længere.

Der er stadig mange som kender minuttal - specielt når man kører på den samme strækning og stationer regelmæssigt. Jeg bruger selv minuttal...

Avatar

S-tog 5, 10, 20, 30 (45 og 60 min) drift

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 20/10 2019, 21:30 (1650 dage siden) @ KKLD

Kørsel hvert 45. minut kendes vel overhovedet ikke i praksis?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

S-tog 5, 10, 20, 30 (45 og 60 min) drift

af Niels Buch, 21/10 2019, 08:38 (1649 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej

Var i Valenciennes i Nordfrankrig i sidste uge (håber på at kunne vise lidt billeder der fra senere). En af byens sporvognslinjer (T2) kører med 24 minutters drift, hvilket skyldes at hovedparten af linjen er enkeltsporet, men det giver en helt uigennemskuelig køreplan. Sidste sporvogn ud af Valenciennes på linjen kører i øvrigt allerede ved 20-tiden.

Hilsen
Niels

S-tog 5, 10, 20, 30 (45 og 60 min) drift

af BoA, Herlev, 21/10 2019, 01:12 (1650 dage siden) @ KKLD

Hej Forum.
Det er tilsyneladende ikke noget problem, at køre S-tog i 30 min. drift,
det gør DSB allerede: "Nat efter fredag og lørdag".
Mvh.
Bjørn Andrup.

S-tog 5, 10, 20, 30 (45 og 60 min) drift

af Anonyme, 21/10 2019, 08:53 (1649 dage siden) @ KKLD

Derudover så stopper linjerne med at køre i hverdage fra 20 minutters drift til slet ikke at køre i cirka 5 timer. Ville det ikke give mening at køre hvert 30. minut først, og så evt. hvert 45. og så hvert 60. minut før kørslen helt stopper?

Linje F er især speciel da den går fra 10-minutter mellem hver afgang til slet ikke at køre i cirka 5 timer. Hvad med en overgang på 15, 20, 25, 30 min mellem hver afgang indtil kørslen ophører?


Det forholder sig vel ikke sådan i virkeligheden at der pludselig er halvt så mange mennesker efter fx kl. 19:30, hvor der på de fleste linjer pludselig kører halvt så mange tog, og mellem Hundige/Holte kun en fjerdedel.

Rigtig meget af det, er jo kontraktstyret. Forstået på den måde, at DSB må køre x antal kontraktkilometer om året på S-banen. Hvis man vil udvide produktionen (flere km), skal dette godkendes alverdens steder. Jeg mener desuden også, at dette er relativt fastlåst i kontrakten, der dog udløber i 2023/2024.
De kan dog, som regel, godt få lov til at omlægge produktionen, som det er tilfældet med den udvidede natkørsel op til helligdage, men DSB er samtidig nødt til at skære fra et andet sted.

Derudover kommer hele lokofører situationen, som i øjeblikket er ret anspændt plus de er underbemandede.

S-tog 5, 10, 20, 30 (45 og 60 min) drift

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 21/10 2019, 09:13 (1649 dage siden) @ Anonyme

Rigtig meget af det, er jo kontraktstyret. Forstået på den måde, at DSB må køre x antal kontraktkilometer om året på S-banen. Hvis man vil udvide produktionen (flere km), skal dette godkendes alverdens steder. Jeg mener desuden også, at dette er relativt fastlåst i kontrakten, der dog udløber i 2023/2024.
De kan dog, som regel, godt få lov til at omlægge produktionen, som det er tilfældet med den udvidede natkørsel op til helligdage, men DSB er samtidig nødt til at skære fra et andet sted.

DSBs kilometer produktion har indtil nu været jævnt faldende hvert år i den indeværende kontrakt (2015-2024)
Men det er korrekt, at det skal godkendes politisk, og de (iøvrigt ofte ganske fornuftige) ændringer kan læses i de mange tillægskontrakter til DSBs kontrakt, der findes på trm.dk.

Lasse

S-tog 5, 10, 20, 30 (45 og 60 min) drift

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 21/10 2019, 09:09 (1649 dage siden) @ KKLD

Uden at kommentere specifikt på S-togslinier, så skal der da lige falde en kommentar om intervaller med på vejen.

Indledningsvis handler det om kapacitet: Hvor tæt kan togene køre, og så indrette køreplanen efter det. Eksempelvis "rimer" 10-min drift ikke så godt på en togfølge på 3 eller 4 min.

I forhold til "taktkøreplaner" - som (stadig) er det "ultimative mål for højeste kapacitetsudnyttelse og korteste rejsetider" - så er den bedst skalérbare løsning 15 min drift.

Eksempelvis strækningen Kalundborg - København.
Her vil en "taktkøreplan" have følgende koncept:

"Afgang Kalundborg minuttal 00"
Denne afgang kører hele driftdøgnet (typisk 05 til 01) på alle ugens dage. Det er denne afgang som alle forbindelser bygges op imod. Dvs Samsøfærgen, busser fra oplandet, Orø-færgen i Holbæk, tog fra Nykøbing hhv. Høng osv. Af samme grund er toget forholdsvist stort over hele døgnet.

"Afgang Kalundborg minuttal 30"
Denne afgang kører i "dagtimerne" dvs typisk 06-19 på hverdage og kortere tid i weekender. På denne afgang er der forbindelser fra de oplandslinier, derk ører 30-min drift (R-linier)

"Afgang Kalundborg minuttal 15 hhv 45"

Myldretidstog, der kun kører i myldretiderne udenfor feriesæsonen, og med andet standsningsmønster, så man vil ankomme til København eksempelvis 12 min efter afgangen 15 min tidligere fra Kalundborg

Dvs: 30 min drift i dagtimerne og 15 min drift i myldretiderne. Ved uorden fjernes først myldretidstog og ved store uordener også "minuttal 30" toget. Dvs. Minuttal "00" kører altid.

Mellem Roskilde og København flettes ind i 15 minutters driften fra Ringsted og Lille Syd til 5 min drift til København i mylretiden - 3 min drift,hvis man virkelig vil noget :-)

Der er eksempler på 7,5 minutters drift efter ovenstående koncept - men mener dog, at det typisk er på sporvognslinjer.

Det er meget svært at skalere 20 min drift til andet end ti minutters drift, og overgang fra 30- til 20 min drift koster en del "stilletid" for materiel og personale.
Udfordringen på S-banen er naturligvis at en grundtakt på 30 min er for lang, og at takten ikke passer på det centrale afsnit.

I den anden grøft ses også "70 min drift" som et alternativ til timedrift. Dette giver mulighed for flere afgange i myldretiderne, end hvis man havde 90 min drift, og betyder så, at der midt på dagen er en "time uden afgang". Konceptet er mest brugt på sidebaner i Europa, og kan også diskuteres herhjemme i forhold til hastighedsopgraderinger af Thybanen, hvor det bliver meget dyrt, at få hastigheden op, for at få timedrift, mens man med 70 min drift kan spare et togsæt (i forhold til hastighedsopgraderingens foreslåede 60 min drift). Men om 70 min drift så er bedre end 120 min drift i for hold til busser og de rejsendes behov, er en anden sag.

Lasse

S-tog 5, 10, 20, 30 (45 og 60 min) drift

af steenth, 21/10 2019, 10:24 (1649 dage siden) @ Lasse Toylsbjerg-Petersen

"Afgang Kalundborg minuttal 00"
Denne afgang kører hele driftdøgnet (typisk 05 til 01) på alle ugens dage. Det er denne afgang som alle forbindelser bygges op imod. Dvs Samsøfærgen, busser fra oplandet, Orø-færgen i Holbæk, tog fra Nykøbing hhv. Høng osv. Af samme grund er toget forholdsvist stort over hele døgnet.

Samsølinjen, som den hedder lige nu. har svært ved det, med den nuværende køreplan. Afgangen fra Ballen kl. 17.35 søndag ankommer til Kalundborg kl. 18.55. Toget til København kører kl. 18.44 eller 19.44. Hvis det blev en knudepunkt, hvor tog til/fra København afgik og ankom på samme tidspunkt... blev det lettere at få forbindelser.

Det er meget svært at skalere 20 min drift til andet end ti minutters drift, og overgang fra 30- til 20 min drift koster en del "stilletid" for materiel og personale.

Der er i skiftet fra dag til natdrift på nogle linjer, hvor der er 40 minutter imellem 2 S-tog...

S-tog 5, 10, 20, 30 (45 og 60 min) drift

af Rørvig Station, 21/10 2019, 20:59 (1649 dage siden) @ KKLD

Lad os nu hypotetisk antage at man besluttede sig for at neddrosle trafikken linje for linje, således at der ikke var noget "spild" i form af ledige siddepladser, men en buffer af ståpladser. Så kunne man gå i gang med linje for linje at neddrosle til 12 min, 15 min, 20 min, 24 min, 25 min, 30 min, 40 min, 45 min, ...
Hvad skulle det gavne? Og hvordan skulle man få puslespillet til at gå op på boulevardbanen, så der ikke er to tog med forskellig frekvens, der gør krav på stationen samtidigt?

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak