Hvad gør man i f.eks. Stockholm? Der har de da også trams/sporvogne/what-ever. Og formoder det også kan blive koldt der... ;)

Det særlige ved letbaner er den manglende anskaffelse af habilt snerydningsmateriel

Nja, det er blot en udfording mere.
Helt generelt er der to udfordringer, som altid vil plage enhver eletrisk drevet jernbane.
AA)
Friktion mellem hjul og skinne.
I en fornuftig fysikbog kan man læse at friktionskoefficienten mellem jern og jern er 0,25.
Det er ikke store sager...og når der så er regn, blade, rim osv. på sporet, så bliver der endnu mindre tilbage.
Det betyder at du enten har svært ved at sætte igang (hjulene spinner rundt) eller også har du svært ved at stoppe (eller måske kører du i slæde og får flader på hjulene).
Man kan komme ud over meget med sand - altså drys sand på og friktionskoefficienten øges. Desværre slider sand også på hjul og bremser, så alt har sin pris.
Anlægges sporet med store stigninger og toget er let, så forstærkes problemet med nedsat friktion blot....

BB)
Is/rim på køreledninger og elektronik er ikke nødvendigvis en god kombo.
Dels kan isen give mekaniske skader på pantografens kulbane(r), dels giver den manglende kontakt sig ofte udslag i lysbuer (det fine blå blink, som bedst ses en frostklar morgen).
I sig selv en selvstændig problemstilling, men med elektronik i kraftoverføringen (frekvensomformere), så kommer der ofte alsken filtre, alarmer mm. for at beskytte elektronikken.
Det kan også give driftsforstyrrelser og litra ET var en overgang berygtet herfor.

Både AA og BB er noget du er nød til at tænke på ved projektring. Er pengene små, så kan der gåes på kompromis her. Kønt er det ikke, men grundlæggende er letbanens vrøvl blot et udslag af de 2 overstående problemstillinger, som måske ikke har haft fornøden opmærksomhed i projekeringsfasen.

Det er jo sådan noget, som man forventer bygherrerne har styr på - altså at der generelt er flere problemer med frost på landlige strækninger - sådan at de også har en løsning klar, når letbanen begynder at køre. Især når strækningen til Grenaa har været spærret i flere år. Alligevel kommer den først til januar.

Undskyld, men branchen er virkelig også selv ude om, at danskerne ryster på hovedet af den kollektive trafik og tager bilen i stedet.

Man kunne også rettet blikket mod den økonomiske ramme.
Min påstand er at business case'en for letbanen kun hang sammen ved at overvurdere passagerantal og undervurdere anlægsomkostningerne - for hvis business case'en ikke hænger sammen, ingen penge.
Når det så strammer til under anlæg, så må der klippes en tå og hugges en hæl - budgettet skal jo hænge bare så nogenlunde sammen.
Det bøvl, som kommer ud af de beslutninger; ja, det må man så løse via driftsbudgettet.
Direktøren, som stod for anlægget, er smuttet, så han kan ikke kaldes til torskegilde og den nuværende kan blot hælde vand ud af ørene.

Det rigtige spørgsmål er om projektorganisationen fik lov at tage hensyn til "kong Vinter".