Når CBTC er det værre end med det gamle. Men samlet set, så giver CBTC færre forsinkelser. Og de store nedbrud bliver analyseret for at at forebygge at det sker igen.

Er det færre forsinkelser i minutter som CBTC samlet set giver, eller er det antal forsinkede tog?

Der er jo enorm forskel på, om folk et par gange om ugen skal leve med, at toget er 4-5 min. forsinket, og så til, at de 2-3 gange om året skal vænne sig til, at de vil være spærret inde i tog i timevis, fordi signalsystemet er braget ned.

Jeg tænker, at man i hvert fald i første omgang nok godt kan være sikker på, at der ikke sker nogen som helst udvidelse af driften, og det ville også være dumt.

Et af de helt store problemer nu er, at man har hovedet helt oppe i kapacitetsloftet. Det vil sige, at man ikke kan indhente blot de mindste uregelmæssigheder. Ankommer et tog fra en finger blot et minut eller to for sent, så kan det ikke "stoppes ind" mellem to andre uden at det bagerste af dem også bliver forsinket. Og med et system på de fleste fingre, hvor hurtige tog indhenter de stoppende, så giver det så nye problemer ude på fingrene i den anden ende.

Så den helt store gevinst er først og fremmest større driftstabilitet med muligheder for at forsinkelser ikke nødvendigvis breder sig i hele systemet. Og det gælder ikke mindst i den første periode efter CBCT er indfaset. Jeg tror man kan være helt sikker på, at der ikke læsses flere tog i køreplanen, før det i hvert fald er ude over alle børnesygdommene, også selv om det skulle være muligt at rykke lidt rundt på materiellet til det.

Men også senere, så skal man nok ikke håbe på væsentligt meget mere, end den manglende linje til Ballerup, selv ikke når de nuværende s-tog skal skiftes ud om ikke så mange år. Dels fordi man stadig gerne vil bevare noget ekstra kapacitet af hensyn til stabiliteten, og dels fordi, at der på de fleste fingre ikke rigtig kan være flere tog med mindre man afskaffer de gennemkørende og lader alle tog stoppe ved alle stationer. Man kunne dog godt forestille sig, at den ekstra kapacitet gør, at man på et tidspunkt ville synes, at det giver mening at lave overhalingsspor fx et sted på strækningen mod Holte, og det ville give muligeheder. Men det ville altså kræve yderligere investeringer.

Hvad mener du med den manglende linje til Ballerup? Er der ikke Frederikssund der mangler. Jeg tænker på at Linje H (Frederikssund-Østerport) går fra 20 min drift til 10 min drift så der i alt er 33 tog i timen mod 30 tog i timen. Den kunne eventuelt også forlænges til Klampenborg.

Med overhalingsspor, mener du ét spor? Jeg kunne se det give mening med dobbeltspor hele vejen som jeg har læst andre herinde tale om var planlagt, men droppet pga. prisen. Det gør det nemt at overhale både mod nord og syd.

Jo jeg mener linje H. Som jo så kører både til Ballerup og Frederikssund...

Dobbeltspor hele vejen er den dyre løsning, som selvfølgelig giver den mest robuste drift, men som også giver meget mere kapacitet på fingrene end der egentlig er brug for. Overhalingsspor skal formentlig laves i begge retninger, , og muligvis også over en vis strækning for ikke at blive alt for sårbare, men det er også muligt at det kunne fungere med tre spor - det har jeg ikke indsigten til at vurdere.

Og ja, jeg mener du har ret i at der for nogle år siden blev lavet beregninger på flere spor på Holtefingeren. Jeg kan ikke huske på hvor stor en del af strækningen. Ud over prisen, så har det vel også været en faktor, at man faktisk ikke kan køre væsentligt flere tog pga begrænsningerne i røret (kun den nuværende halve linje H), som gjorde, at man har droppet ideen igen. Kun få de nuværende til at køre bedre/de gennemkørende til at køre hurtigere igennem.