Måske dette gør dig klogere?

https://danskejernbaner.dk/vis.station.php?FORLOEB_ID=214&content=Fredericia+Statio...

En rigtig fin beskrivelse på danskejernbaner.dk - her med en enkelt præcisering fra mig:

Fredericia har næsten Danmarks længste perron men den er 452 meter lang og ikke kun 330.

Ifølge BDK's netredegørelse bilag 3.6a ser top 5 sådan ud:

1. Rødby Færge: 460 m (må være historisk betinget)
2. Fredericia: 452 m
3. Odense: 427 m
4. Holbæk: 423 m
5. Næstved: 400 m

Som et kuriosum kan nævnes, at Kbh. H efter perronudvidelsen (i 2008?) har perroner op til 347 m (der er vist ikke plads til at gøre dem endnu længere), hvilket svarer til de længste perroner i Vordingborg (345 m) og Kalundborg (346 m).

Er der nogen der kan forklare hvorfor Fredericia blev et jernbaneknudepunkt? Det virker mærkeligt for byen ligger mærkeligt. Der er ikke en naturlig forbindelse til ret meget. Kolding er da meget mere naturlig til at binde øst-vest og nord-syd trafik sammen. Jeg ved godt at Snoghøj-shunten er af nyere dato (~25 år) men den kunne da bare være anlagt for 100 år siden.

Vejle ville også mere naturlig med nord-syd forbindelse (til Aarhus/Aalborg) og forgrening til Herning/Struer.

Men jeg kan ikke se hvad Fredericia har at byde på bortset fra en masse skinner, men det jo et hønen-ægget problem. For os der skal til Kolding/Esbjerg/Sønderborg/Hamborg er Fredericia bare en plage.

.
Se på et Danmarks-kort og bemærk hvor Fredericia ligger i forhold til Fyn. Jernbanen skulle helt klart betjene den østlige del af Jylland, der hvor der boede mennesker og skulle samtidig anlægges, hvor det var økonomisk muligt også i forhold til terrænforhold. Du henviser til store byer, som set ikke fandtes dengang: Herning og Esbjerg...... så ja, der er forklaringer.

Hvorfor var det så at Fredericia nuværende banegård blev anlagt og åbnet i forbindelse med Lillebæltsbroen?

Den hidtige banegård i Fredericia var en rebroussementsstation som lå ved havnen.
Såvel Esbjerg som Herning var for 90 år siden rimelig store byer.

Så eneste begrundelse for at bygge den "nye" banegård var vel at det passede med de fleste spor på daværende tidspunkt?

[...] og skulle samtidig anlægges, hvor det var økonomisk muligt også i forhold til terrænforhold. Du henviser til store byer, som set ikke fandtes dengang: Herning og Esbjerg...... så ja, der er forklaringer.
Det argument køber jeg ikke. I 1935 (opførelsen af Fredericia Banegård) boede der 3,7 mil. i DK. Esbjergs befolkning var 36.000 og al bacon, smør og æg blev udskibet fra Esbjerg. I Herning boede der 12.500 og havde betydelig tekstileksport via skinner (der fandtes ikke motorveje i 1935, de kom fra 1941).

Jeg kan virkelig ikke se at Fredericia har nogen berettigelse som jernbaneknudepunkt. I øvrigt en nydelig by.

På grund af militære hensyn. Fredericia har en meget gammel historie som garnisonsby og
jernbanen kan hurtigt transportere tropper og materiel. Så derfor.
Se https://www.fredericiahistorie.dk/side/garnisonsbyen
og
https://danskejernbaner.dk/vis.station.php?FORLOEB_ID=2275&content=Fredericia+Stati...

I det hele taget kan man ofte besvare mange sådanne spørgsmål med svaret "af militære hensyn". Se rundt omkring og overvej XYZ"s placering og/eller nytte i tilfælde af krig. Det er gået i glemmebogen efter murens fald, men tænk fx "atombeskyttelsesrum" hver eneste gang, du besøger en betonkælder i et 1960'er byggeri.

Nu var Danmark i første halvdel af 1930'erne vist ikke særligt militarisk indstillet og vores hærstyrker blev reduceret.
Så hensynet til den trods alt lille garnison i Fredericia var næppe begrundelsen. De burde have klaret detes transportbehov med et sidespor.
Og kravet om at kældre i store almenboligere og erhvervsbygninger stammer fra perioden efter 1950 og helt frem til midten af 1993.

På grund af militære hensyn. Fredericia har en meget gammel historie som garnisonsby og
jernbanen kan hurtigt transportere tropper og materiel. Så derfor.

Se, det giver mening i militærets bedagede logik. Militæret er altid en krig bagud og nu kan jeg se Fredericias betydning.

Go´eftermiddag/aften

Der er så megen litteratur udgivet om, HVORFOR man samtidig med indvielsen af Lillebæltsbroen valgte Fredericia som forgrenings- og ikke mindst omladestation.
Næsten al eksport og import gik over Jylland til grænsen til Tyskland og det samme den modsatte vej, blev der overleveret i 10.000 tons vis af vare og andet gods i Padborg for Danmark.

Gå ind og læs, hvor mange tons gods der kom over Gedser-Warnemünde i forhold til landgrænsen ved Padborg. Minimalt, det var primært for persontrafikken til Berlin og Hamburg.

Fredericia VAR det naturlige sted for alle de personførende tog at køre Nord, Syd, Vest med rejsende fra Sjælland-Fyn og igen modsat, ”Fredericia, alle skifter”.

Landbrugseksportgods blev fra hele landet samlet i Fredericia og sendt sydpå eller vest til Esbjerg. Det var det NATURLIGSTE STED.

Det samme for importen fra vores hovedsamarbejdspartner, TYSKLAND. Dagligt afgik godstog fra grænsen og nordpå til Fredericia, normalt omkring 1000 tons togvægt (derfor litra H udelukkende i 2. Distrikt) pr. tog. I Fredericia blev de omfordelt til nye tog til igen Vest, Nord eller Øst.

Hvorfor skulle man sende titusinder af tons gods til andre byer for så at sende noget tilbage? Tosset.

Det militære aspekt nogen skriver om, glem al det vrøvl, hæren var stationær før krigen.

For visualisering se ”Her er banerne” og LYT til speaket!!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Idag er Danmark kun en bropille mellem det resterende Skandinavien og Tyskland og Fredericia har som godsknudepunkt næsten mistet al sin magt. Men passagertrafikken skal stadig have mulighed for at udveksle rejsende eller dele tog det NATURLIGE STED, Fredericia!!

Hvorfor valgte Chr. IV at bygge sit sommerhus inde midt i København?

Det var jo nok fordi Fredericia lå - og vel stadig ligger - hensigtsmæssigt, bl. a. kort overfart til Fyn, begrænset trafik mod syd, det, der var at betjene lå på østkysten op til Aalborg. Esbjerg og Herning var dårligt nok kommet i gang.

Et dyk ned i historien - måske suppleret med Historisk Atlas - er ikke altid af vejen.

Altid en god ide!
Så du synes at de 12.578 indbyggere i Herning i 1935 og de tilsvarende 30.714 ikke tæller?
I Fredericia boede 21.463 og i Vejle 24.354 (1935).
Så Esbjerg var en ret stor by i 1935!

M.v.h.
Niels

Nemlig, en politisk beslutning baseret på forventet trafik og militære hensyn - den traditionelle overvejelse i alle tider hvor der er reelle og potentielle trusler i horisonten.

Dem som fortsat undrer sig over jyske baners linjeføring er det oplagt at læse den litteratur som findes. Om linjeføringen og det politiske spil, herunder økonomi, selskabsdannelser mm er Poul Thestrups "På Sporet 1847-1997", bind 1 et fremragende udgangspunkt og netop banenettets tidlige tilblivelse er her grundigt beskrevet.

Hvis man tilsvarende vil vide noget om tilblivelse af stambanerne i Sverige er Lars Berglund og Sven Bårströms fine bog "De första stambanorna - Nils Ericssons storverk" værd at læse (Svjvm 2014, ISBN 978-91-979236-1-3). Det er værd at bemærke at der fra 8. november 1862 var direkte jernbaneforbindelse mellem Göteborg og Stockholm og fra 1. december 1864 forbindelse fra Malmö helt til Stockholm vis Nassjö og Falköping. Hvorfor nævner jeg nu dette? jo fordi det sætter de danske baneanlæg i perspektiv, både i forhold til tid, politisk proces og organisering/økoonomi.

Så tager vi den én gang til for Prins Knud.

Der spørges om:

Er der nogen der kan forklare hvorfor Fredericia blev et jernbaneknudepunkt?

Der blev ikke spurgt:
"Hvor synes du/I/Herning handelsstandsforening, at et jernbaneknudepunkt skal ligge, hvis du/I havde kunnet vælge frit i 1864/1935/juleaften 2020?"

Det er alt sammen meget spændende at læse og diskutere om handelsliv og eksport og Lillebæltsbro og ny station i 1935, men det korte af det lange er, at i 1935 var Frederica allerede etableret som knudepunkt igennem 70 år. Så er det vel naturligt nok, at etablere den nye banegård - fortsat- i Fredericia i stedet for at bygge nye skinner og lægge et knudepunkt i fx Kolding eller Vejle?

Svaret på spørgsmålet - uanset hvad man så synes om militæret - er og bliver (pædagogisk, så alle kan følge med):

1. Fredericia er et jernbaneknudepunkt, fordi det er dér, hvor banerne fra hhv. Fyn, Århus og grænsen mødes.
2. Det har de gjort i ca. 155 år. Ifølge Wikipedia blev banerne anlagt i 1865 +/- nogle få år.
3. Fredericia blev valgt (fremfor fx Snoghøj eller andre steder i nærheden af Lillebælt) som terminal for jernbanefærgen til Fyn og udgangspunkt for jyske jernbaner, fordi Fredericia 1) var af vigtig militær betydning med en stor ganison, og jernbane kunne tilbyde transport af tropper og materiel, 2) terminalen ville ligge beskyttet bag Fredericias volde, og 3) modsat i dag (?) tænkte man tidligere militære overvejelser ind i større beslutninger. Faktisk er det "nutiden" der er usædbalig i den henseende, at militære overvejelser sjældent nævnes ifm. fx anlægsarbejder etc.

Om Fredericia egner sig til jernbaneknudepunkt "i dag" eller om militærets indtog i denne tråd er ubehageligt - se, dét er andre spørgsmål.

På et tidspunkt indså man at Jylland ikke kunne forsvares. Derfor blev der bygget fæstninger på Jyllands østkyst hvor danske styrker kunne forsvare sig indtil forstærkninger kunne sendes frem ad søvejen.
https://da.wikipedia.org/wiki/Fredericia
https://da.wikipedia.org/wiki/Slaget_ved_Fredericia

Tja Thomas!

Det kan vel ikke siges mere enkelt hvorfor Fredericia!

Og som sædvanlig (næsten), er det det historisk betingede, der afgjorde beliggenheden.

Så nu er der vel heller ikke flere der stiller ”?” hvorfor!

God weekend og tak for et uantasteligt historisk betinget godt svar!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler