Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Jernbanearkæologi

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 11/5 2011, 16:05 (4735 dage siden)

Jeg må indrømme, at jeg blev noget forbløffet, da jeg var på en løbetur ad en nedlagt jernbane og blev mødt af nedenstående sceneri.

Jo, jo, den er god nok. Der er tale om "Højt afstandsmærke nr. 17.1.1". Det der forbløffede mig var, at banen var blevet nedlagt 34 år før, jeg stødte ind i mærket. Jeg havde ikke noget fotografiapparat med på min løbetur; men jeg slog et smut forbi sceneriet nogle dage senere og tog billedet.

Billedet er taget i en maj måned i dette årtusinde. Banen har på optagelsestidspunktet været nedlagt i 34 år og afstandsmærket har på intet tidspunkt i de 34 år tjent noget formål. Afstandsmærket står foran en forgreningsstation, hvis hovedbygning stadig er intakt. Af forgreningsstationens baner var én anlagt som privatbane.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Jernbanearkæologi

af UTJ, 11/5 2011, 16:17 (4735 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

[image]

Man kunne jo forestille sig at banen var nedlagt i 1971 og at billedet er taget i 2005. Man kunne forestille sig at forgreningsstationen i omkring 15 år ikke var forgreningsstation mere, men at der i de 15 år stadig kørte tog på ikke-privatbanen. På den anden side er der noget overvokset, men det kan jo være fjernet sidenhen.

Jernbanearkæologi

af Søndenfjords, 11/5 2011, 16:22 (4735 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Af forgreningsstationens baner var én anlagt som privatbane.

... Men derfor kan den jo godt være forpagtet af DSB og drevet som en statsbane ...
Søndenfjords

Jernbanearkæologi

af Henrik Tolderlund, 11/5 2011, 16:30 (4735 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Meget interessant. Det ser ud til, at der har været en emaljeplade mere, således at der har været tale om et 800 meter-afstandsmærke.

Jernbanearkæologi

af Allan Støvring-Nielsen, 11/5 2011, 16:35 (4735 dage siden) @ Henrik Tolderlund

Det må da ha været smalspor ;-)

Jernbanearkæologi

af Kaare Maul, 11/5 2011, 16:50 (4735 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Ja, det gamle afstandsmærke undrede også mig i mange år. Det stod på den gamle Hobro - Aalestrup bane lidt før Aalestrup.

Mvh
Kaare Maul

Avatar

Jernbanearkæologi - løsningen

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 11/5 2011, 17:01 (4735 dage siden) @ Kaare Maul

Ja, det gamle afstandsmærke undrede også mig i mange år. Det stod på den gamle Hobro - Aalestrup bane lidt før Aalestrup.

Mvh
Kaare Maul

Det er fuldstændig korrekt!

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Afstandsmærke nr 17.1.1. (eller måske et hærværksudsat nr 17.1.3.) foran Aalestrup station på strækningen Hobro-Aalestrup, maj 2000. Banen blev nedlagt 30. maj 1966. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen

Jernbanearkæologi - løsningen

af KimC, 13/5 2011, 12:34 (4733 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

På den bane har jeg også set et kontrolsignal til en overkørsel stå ved traceen, dog med lamperne fjernet. Man kunne se det fra toget på linjen til Aalborg, lige uden for Hobro hvor traceen mod vest bøjede af.

Avatar

Jernbanearkæologi - løsningen

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 13/5 2011, 17:58 (4733 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Ja, det gamle afstandsmærke undrede også mig i mange år. Det stod på den gamle Hobro - Aalestrup bane lidt før Aalestrup.


Kaare Maul


Det er fuldstændig korrekt!

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Afstandsmærke nr 17.1.1. (eller måske et hærværksudsat nr 17.1.3.) foran Aalestrup station på strækningen Hobro-Aalestrup, maj 2000. Banen blev nedlagt 30. maj 1966. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen

Jeg var "på de kanter" i dag og kunne ikke dy mig for tjekke, om mærket stadig stod der. Stod der, gjorde det ikke. Men det ligger der.:-)

[image]
[image]

Nedlagt afstandsmærke nr 17.1.1. (eller måske et hærværksudsat nr 17.1.3.) foran Aalestrup station på strækningen Hobro-Aalestrup, 13. maj 2011. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen

Jernbanearkæologi - løsningen, nu med flueknepperi

af re20000, 14/5 2011, 12:04 (4732 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen


Nedlagt afstandsmærke nr 17.1.1. (eller måske et hærværksudsat nr 17.1.3.) foran Aalestrup station på strækningen Hobro-Aalestrup, 13. maj 2011. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen

Når nu banen er nedlagt for 45 år siden kan det ikke være afstandsmærke nr 17.1.1 det må være signal nr 105 "afstandsmærke"...

Nold

Billige jernbane T-shirts


ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak