I følge historien i Ingeniøren, så er problemet at sporvognen ikke kan trække nok strøm - det lyder lidt mystisk. Er sagen i virkeligheden at sikringssystemet flipper ud, og tror der er en falsk besættelse?

Hvis der er rim imellem kulbanen og ledningen - bare få brøkdele af en millimeter - er der nok problemer med ledningsevnen, indtil eventuel varme får det smeltet, men de 750 V er ikke meget.

Henrik Hansens indlæg om 77 Hz problemer er intressante. Hvor kommer de 77 Hz fra?

De 77 Hz kommer fra fødekredsen til sporisolationerne.

Helt 'normale' sporisolationer bruger en DC-spænding til at detekterer om isolationen er besat. Hvis der bruges elektrisk materiel, hvor kørestrømmen er DC, som f.eks. på S-banen, så benyttes der sporisolationer med en AC-spænding, som oprindelig var 50 Hz på S-banen.

Da fjernbanerne begyndte at blive elektrificeret, så kunne der ikke længere benyttes 50 Hz til sporisolationerne. Frekvensen blev ændret til 77 Hz, som er immun overfor både DC og 50 Hz AC. For at beskytte sporisolationerne mod fejlvisning, så kobler hovedafbryderne ud, hvis der måles 77 Hz på kørestrømmen - sådan er det i hvert fald på S-banen og efter det er de samme sporisolationerne der bruges i spor tæt på Letbanen, så er det nok samme princip man anvender.

Jeg tror, at du misforstår Michaels spørgsmål.

Frekvensen på 77Hz er valgt for at undgå harmoniske svingninger mellem forskellige systemer. Det er de elektriske teorier, du skal have fat i omkring systemernes gensidige påvirkninger (det går let hen og bliver langhåret). Men et eksempel er, at for 50 Hz, så er en harmonisk svingning 100Hz, 150Hz, 200Hz osv... Hvis nu en af disse frekvenser var valgt i et tilstødende system, så kan der opstår en falsk overførsel til det tilstødende system.

/Jan

Som jeg kan se, frekvenser o.m.a. , skidtet kan ikke køre når der er frost på køretråden.
Er letbanen designet til et køre i Sahara

Hvorfor jeg skrev system

Ja, men problemet er togene - da tog af ældre dato sådan set kørte ganske fint så længe forreste strømaftager kunne skrabe køreledningen fri.

Så Svend's pointe var ganske og særdeles relevant.

Nu ved jeg ikke hvor dårlig forbindelsen er mellem strømaftager og ledning, men ellers kunne man forestille sig at et mindre batteri ville hjælpe. Opladning når der er kontakt, afladning til fremdrift, når der ikke er kontakt. Men det kræver at elektronikken kan håndtere de hurtige skift mellem forbindelse og ikke forbindelse, hvilket nok vil være en udfordring. - Og så er det selvfølgelig ikke noget man lige eftermonterer.

Det er vel det, vi andre kender som en "UPS" - altså gammelkendt teknik.
Men som man åbenbart ikke har tænkt på, har fravalgt bevidst, eller som måske ikke ville kunne bruges her - jeg kender ikke svaret, men har da selv (som uvidende "pen-og blækhus-arbejder", dog her med - god - praktisk erfaring med UPS'er) undret mig ...

/LH

Det er ikke der, problemet ligger. Togcomputeren kører fint videre med disse kortvarige strømafbrydelser i 750V-forsyningen. Problemet er sandsynligvis den måde togcomputeren behandler disse kortvarige spændingsdrop på.

/Jan