Politikere tænker i dag mere end nogen sinde udelukkende i besparelser og knaldtilbud, -ellers var ordren jo heller ikke havnet i Italien.
Lint, Desiro, IC4 - alle ser selvfølgelig mere moderne ud end tog, der har været på banen i 30-40 år.-Og IC4 holder næppe 40 år, så nogen kan gøre tilsvarende betragtninger til dén tid....
Kampen mod de moderne letvægts-pop-og-plastic tog bliver selvfølgelig heller ikke lettere af, at vi danskere siden midt-tresserne har været forkælet ud over alle grænser i rejsekomfort. A, B og diverse biprodukter fra denne vogngeneration var jo lysår foran, hvad f.eks. DB bød deres kunder på samme tid. -Protolynet - akja, -den kamp var forgæves. Jeg synes stadig, man skulle have arbejdet videre med det. Det ville have være fint nok idag uden lokskift ved Storebælt. IC3 - nu får jeg bøvl med Herr Schmidt - vinder kun i kraft af sammenligningen med de tog, der fulgte efter.
Jeg sidder udmærket i IC3 - usammenligneligt bedre end i IC4 - men jeg sad meget bedre i en A, AM eller Afm, og i de tre sidste sad jeg ikke ovenpå en brølende dieselmotor !
MR - gammeldags (i dag, men ikke den dag, den kom ind på skinnerne som afløser for klodsmajoren fra 1935) - men den smager altså stadig af jernbanetog. -Det var jo også tysk tegning og dansk håndværk. -Gennemprøvet hos DB, inden vi fik dem. Saddelmagerarbejdet, -nemlig - det var bare i orden, selv om de fire pladser i bredden var en stramning. For eventuelle kendere bør det dog tilføjes, at jeg har delt MR-sæde med ingen mindre end Bøf-Larsen hele vejen til Aalborg. Ingen af os tog skade, og armlænene blev, hvor de skulle være !! Kvalitet !!
Igen: Uden lokskift Kh-Ar burde lokomotivtrukne - og dermed evigt flexible - stammer ikke være noget problem, og når tyskerne kan køre styrevognstog, må DSB da forresten også kunne. Få sat gang i fabrikken i Randers igen og brug penge på dansk kvalitet, som giver danske arbejdspladser. På langt sigt bliver det næppe mere kostbart end hvad en ny IC4-skandale kan komme til at koste, hvis man insisterer på at eksperimentere videre.
Det lykkelige slutning (nej - det hedder fortsættelse, for hvornår går det sidste tog ? --ALDRIG !) kræver nogle enkelte håndfaste beslutninger: Jernbaneuddannede folk i DSB - fra nederst til allerøverst, og en flok politikere, som tør stange en bevilling ud til disse fagfolk, uden at blande sig i, hvad der skal købes. Så får vi tog til tiden igen ! Lad banens fagfolk passe det hjemlige - så får de tid og ro til at gøre det så godt og effektivt, at udenlandske operatører er overflødige.
Med ønsket om god og snarlig bedring til mit gamle firma !
Per