Fejl i status for signalprogrammet - opklaret (Generelt)

af Poul Brandt @, Nordsjælland, søndag 28. februar, 2021, 10:57 (45 dage siden)

I en tidligere tråd var vi inde på at der må være en fejl i sidste statusrapport til Transportudvalget.
Jeg skrev i den anledning følgende (lidt polemisk) til Banedanmark, som videresendte det til DSB, da de troede det primært handlede om trækkraft:


"Fejl i Statusrapport til Folketingets Transportudvalg?

Hej i Banedanmark

På side 16 og 18 i den sidste statusrapport til TRU står:

Behov: 25 ABs til brug
på Aalborg-Aarhus 2.
halvår 2023

Tillad mig at forespørge hvilken trækkraft I forestiller Jer skal anvendes for disse dobbeltdækkervogne? ME?"


og har modtaget følgende svar fra DSB:


"Kære Poul Brandt Jensen

Tak for din henvendelse, som vi har modtaget fra Banedanmarks Signalprogram den 22. februar, hvor du ønsker at vide hvilken trækkraft, DSB forventer at bruge til at køre ABs til Aarhus og Aalborg fra 2. halvår 2023.

Vi kan oplyse, at der er tale om en fejl i Signalprogrammets statusrapport. DSB planlægger fortsat at betjene Aarhus H-Aalborg med IC3 i K23, mens ABs/dobbeltdækkere fortsat betjener den sjællandske regionaltrafik med de nye EB-ellokomotiver.

DSB og Banedanmark takker dig for din interesse for jernbanen i Danmark og for at gøre os opmærksomme på fejlen i statusrapporten.

Med venlig hilsen
Morten Haagensen Elmose
Senior direktionsassistent
Økonomi, Koncernsekretariatet, DSB"

--
Mvh Poul

Alle nye baner bør anlægges for 300 km/t.
København-Odense-Aarhus 2 x 45 minutter
København-Aarhus via Kattegat 55 minutter
Aarhus-Holstebro 1 time (Aarhus-Silkeborg 250 km/t)
Nykøbing F - Rødby - Puttgarden 250 km/t

Fejl i status for signalprogrammet - opklaret

af Jens Hansen, søndag 28. februar, 2021, 14:59 (45 dage siden) @ Poul Brandt

Pointen er vel at stort set ingen læser de rapporteringer og hverken dem som laver dem eller dem som modtager dem, forstår dem.

Den faglige jernbane er døende.

JH

Fejl i status for signalprogrammet - opklaret

af steenth, søndag 28. februar, 2021, 15:45 (45 dage siden) @ Jens Hansen

Pointen er vel at stort set ingen læser de rapporteringer og hverken dem som laver dem eller dem som modtager dem, forstår dem.

Nogle gange så bliver det omskrevet og forkortet flere gange, at meningen forsvinder - jeg har selv oplevet med en tekst, som jeg sendte ind, som var svært genkendelige i et senere skriv. Jeg gætter på at det er sket her.

Den faglige jernbane er døende.

Dem, som jeg kontakt med, har god fod på det. Mit gæt at der ingen har læst faglig korrektur.. Eller det har været så indforstået, at det gled igennem uden at det blev stoppet. Men håber at denne gang lige få tjekker teksten bedre.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak







Copyright © 2021 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen