Bliver fremtidens tog trange? - Forumarkivet (ikke aktivt)

Jeg er lidt bekymret for, at DSB ikke i tilstrækkelig grad tager højde for komfort ifm indkøb af fremtidens tog. En ting er, at afstanden mellem sæderne reduceres for at presse flere sæder ind (270 sæder på 110 meter) - den del har jeg dog forståelse for. Derimod synes jeg, at det er drønærgerligt, hvis frirumprofilen på det danske jernbanenet ikke udnyttes (3,5 meter i bredden mod 3,15 i store dele af Europa).

I beslutningsoplægget fra 2017 står således: “DSB anbefaler derfor, at der ikke stilles krav om, at den ekstra plads, som infrastrukturen tillader i bredden, udnyttes, men at det overlades til producenten at optimere dette. Dette reducerer samtidig risici ved mate- rielanskaffelsen.”

Hvis sædebredden reduceres ift IC3 og IC4, vil der uværgeligt gå ud over oplevelsen af komfort og kvalitet i toget. Danskerne er desværre ikke blevet mindre i bredden siden IC3 blev indkøbt og for særligt store mennesker (og deres sidemand) kan togturen blive decideret ubehagelig. Selvom det ikke er på tale at købe tog med metro-bredde (2,65 m) kan en tur i metroen give os andre en ide om følelsen af at sidde trangt. Det er acceptabelt over små afstande, men ikke når man skal krydse landet.

Derudover vil et smallere tog også kræve et ganske stort spring fra perron til tog.

Det er fint, at dsb er opmærksom på at reducere ricsici, men det kan altså ikke være det eneste hensyn, der skal tages.

Hvad er jeres fornemmelse - er der grund til at bekymre sig for, at der indkøbes tog omkring 2,9 m (ligesom de kommende Talgo-vogne)?

Jeg er lidt bekymret for, at DSB ikke i tilstrækkelig grad tager højde for komfort ifm indkøb af fremtidens tog. En ting er, at afstanden mellem sæderne reduceres for at presse flere sæder ind (270 sæder på 110 meter) - den del har jeg dog forståelse for. Derimod synes jeg, at det er drønærgerligt, hvis frirumprofilen på det danske jernbanenet ikke udnyttes (3,5 meter i bredden mod 3,15 i store dele af Europa).

I beslutningsoplægget fra 2017 står således: “DSB anbefaler derfor, at der ikke stilles krav om, at den ekstra plads, som infrastrukturen tillader i bredden, udnyttes, men at det overlades til producenten at optimere dette. Dette reducerer samtidig risici ved mate- rielanskaffelsen.”

Hvis sædebredden reduceres ift IC3 og IC4, vil der uværgeligt gå ud over oplevelsen af komfort og kvalitet i toget. Danskerne er desværre ikke blevet mindre i bredden siden IC3 blev indkøbt og for særligt store mennesker (og deres sidemand) kan togturen blive decideret ubehagelig. Selvom det ikke er på tale at købe tog med metro-bredde (2,65 m) kan en tur i metroen give os andre en ide om følelsen af at sidde trangt. Det er acceptabelt over små afstande, men ikke når man skal krydse landet.

Derudover vil et smallere tog også kræve et ganske stort spring fra perron til tog.

Det er fint, at dsb er opmærksom på at reducere ricsici, men det kan altså ikke være det eneste hensyn, der skal tages.

Hvad er jeres fornemmelse - er der grund til at bekymre sig for, at der indkøbes tog omkring 2,9 m (ligesom de kommende Talgo-vogne)?

Der er da rigtig god grund til at bekymre sig hvis man indkøber tog hvor der ikke er god plads mellem sæderækkerne.
Dels af hensyn til den næste epidemi men også fordi folk bliver både højere og ikke mindst tykkere.

Så ikke at tage højde for det er direkte dumt - medmindre man gerne vil afskaffe togdriften.

--
[image]

Jeg er lidt bekymret for, at DSB ikke i tilstrækkelig grad tager højde for komfort ifm indkøb af fremtidens tog. En ting er, at afstanden mellem sæderne reduceres for at presse flere sæder ind (270 sæder på 110 meter) - den del har jeg dog forståelse for. Derimod synes jeg, at det er drønærgerligt, hvis frirumprofilen på det danske jernbanenet ikke udnyttes (3,5 meter i bredden mod 3,15 i store dele af Europa).

I beslutningsoplægget fra 2017 står således: “DSB anbefaler derfor, at der ikke stilles krav om, at den ekstra plads, som infrastrukturen tillader i bredden, udnyttes, men at det overlades til producenten at optimere dette. Dette reducerer samtidig risici ved mate- rielanskaffelsen.”

Havde du forestillet dig at DSB skulle kræve ny-/særudvikling af materiel, der er bredere end hvad der kan sælges og benyttes i resten af Europa? De tider er forbi med TSI-krav og få fabrikker, der i øvrigt ikke mere nyder godt af de-facto statsstøtte.

Mvh. Klaus K

Jeg er lidt bekymret for, at DSB ikke i tilstrækkelig grad tager højde for komfort ifm indkøb af fremtidens tog. En ting er, at afstanden mellem sæderne reduceres for at presse flere sæder ind (270 sæder på 110 meter) - den del har jeg dog forståelse for. Derimod synes jeg, at det er drønærgerligt, hvis frirumprofilen på det danske jernbanenet ikke udnyttes (3,5 meter i bredden mod 3,15 i store dele af Europa).

I beslutningsoplægget fra 2017 står således: “DSB anbefaler derfor, at der ikke stilles krav om, at den ekstra plads, som infrastrukturen tillader i bredden, udnyttes, men at det overlades til producenten at optimere dette. Dette reducerer samtidig risici ved mate- rielanskaffelsen.”

Havde du forestillet dig at DSB skulle kræve ny-/særudvikling af materiel, der er bredere end hvad der kan sælges og benyttes i resten af Europa? De tider er forbi med TSI-krav og få fabrikker, der i øvrigt ikke mere nyder godt af de-facto statsstøtte.

Mvh. Klaus K

Alt hvad svenskerne og nordmændene får leveret i disse år er bredere end det normale europæiske fritrumsprofil. Stadler Flirt til Norske Tog, Alstom (Bombardier) Zefiro Express til Västtrafik, Stadler Dosto til Mälartåg og Upptåget samt CAF Oaris til Flytoget i Oslo.

Alle ovennævnte, bortset fra Flirt, er bestil i væsentligt mindre mængder end DSB's nye tog.

Læs eventuelt denne artikel: Politikere kan glemme alt om hyldevarer: Alle eltog skal skræddersys til danske forhold

--
Mvh Anders

Jeg er lidt bekymret for, at DSB ikke i tilstrækkelig grad tager højde for komfort ifm indkøb af fremtidens tog. En ting er, at afstanden mellem sæderne reduceres for at presse flere sæder ind (270 sæder på 110 meter) - den del har jeg dog forståelse for. Derimod synes jeg, at det er drønærgerligt, hvis frirumprofilen på det danske jernbanenet ikke udnyttes (3,5 meter i bredden mod 3,15 i store dele af Europa).

I beslutningsoplægget fra 2017 står således: “DSB anbefaler derfor, at der ikke stilles krav om, at den ekstra plads, som infrastrukturen tillader i bredden, udnyttes, men at det overlades til producenten at optimere dette. Dette reducerer samtidig risici ved mate- rielanskaffelsen.”

Havde du forestillet dig at DSB skulle kræve ny-/særudvikling af materiel, der er bredere end hvad der kan sælges og benyttes i resten af Europa? De tider er forbi med TSI-krav og få fabrikker, der i øvrigt ikke mere nyder godt af de-facto statsstøtte.

Mvh. Klaus K

Alt hvad svenskerne og nordmændene får leveret i disse år er bredere end det normale europæiske fritrumsprofil. Stadler Flirt til Norske Tog, Alstom (Bombardier) Zefiro Express til Västtrafik, Stadler Dosto til Mälartåg og Upptåget samt CAF Oaris til Flytoget i Oslo.

Alle ovennævnte, bortset fra Flirt, er bestil i væsentligt mindre mængder end DSB's nye tog.

Læs eventuelt denne artikel: Politikere kan glemme alt om hyldevarer: Alle eltog skal skræddersys til danske forhold

Mon der er nogen i DSB's ledelse der tør at gå til politikerne og bede om at få lov til at købe specialtilpasset jernbanemateriel?

Lad os krydse fingre for, at fx Stadler af egen drift byder ind med et tilpasset tog - de ved jo øjensynligt, hvordan man gør. Og lad os dernæst håbe, at DSB vægter sædebredde og komfort, når det endelige valg træffes.

Lad os krydse fingre for, at fx Stadler af egen drift byder ind med et tilpasset tog - de ved jo øjensynligt, hvordan man gør. Og lad os dernæst håbe, at DSB vægter sædebredde og komfort, når det endelige valg træffes.

Hvor naivt!
Processen er således at DSB skriver hvad man ønsker og fabrikanterne byder ind.
Efter yderligere forhandling, snævres feltet ind og tilslut bedes om "best and final offer".
Dette blev afleveret i januar 2021....og på baggrund af de indkommende bud skrives kontrakt - nok i næste måned.
Dermed er processen med valg og køb overstået.

På forhånd har DSB valgt en meget uigennemskuelig vurderingsmatrix, meeeeen mon ikke pris (som i indkøbspris) vejer godt til?
Dermed bliver pris ganske afgørende ved valg (og så mange penge har DSB heller ikke at gøre godt med).
Ergo, glem alt det fine med "særlige danske forhold" - DSB har i meget begrænset omfang råd til at købe sine tog herefter.
Bevares, du kan da komme med en art ændring efter kontrakten er skrevet, men det vil leverandøren ofte tage sig rigtig godt betalt for.
Jo mere indgribende ændringen er på bygning, leveringsomfang og pris, jo voldsommere krav om yderligere betaling vil du blive mødt med.

At tror at en fabrik vil være den bamhjertige samitaner i forhold til DSB; glem det. Fabrikken er en forretning og den skal helst ikke give underskud.

Mon der er nogen i DSB's ledelse der tør at gå til politikerne og bede om at få lov til at købe specialtilpasset jernbanemateriel?

Da frirumsprofiler er forskellige i de forskellige lande er jeg ret sikker på, at lige på det punkt er det forholdsvis enkelt at kunne tilbyde et standardtog der vil kunne leveres i forskellige bredder og måske endda gulvhøjder/indstigningshøjder inden for visse rammer.
Men det kan Lasse sikkert byde ind med.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Mon der er nogen i DSB's ledelse der tør at gå til politikerne og bede om at få lov til at købe specialtilpasset jernbanemateriel?

Det er der ikke tale om. Kan vi enige om en McD burger er et gennem standardiset hyldevare? Alligevel skal vi vælge mellem en eller to bøffer, ost, bacon og hvad ved jeg. Det er det samme med vognkasser.

Alt hvad svenskerne og nordmændene får leveret i disse år er bredere end det normale europæiske fritrumsprofil. Stadler Flirt til Norske Tog, Alstom (Bombardier) Zefiro Express til Västtrafik, Stadler Dosto til Mälartåg og Upptåget samt CAF Oaris til Flytoget i Oslo.

Alle ovennævnte, bortset fra Flirt, er bestil i væsentligt mindre mængder end DSB's nye tog.

Der er leveret over 1.500 Flirt, i forskellige kongigurationer, den Norske BM74 er en Flirt, det samme er MTR Express, så jeg håber lidt at der bliver god plads i DSB's nye tog og de ikke bliver fristet til at gå RyanAir og installere et ekstra sæde i rækkerne, synes lidt det er jernbanen eksistensberettigelse at være et konfortabelt alternativ til at sidde i egen bil eller i et fly, men måske er jeg bare naiv.

Og jeg kan se på kravene der er stillet at DSB også mener at togene skal være konfortable, så lad os krydse fingere og håbe på det bedste.

Og jeg kan se på kravene der er stillet at DSB også mener at togene skal være konfortable, så lad os krydse fingere og håbe på det bedste.

Det er bare sådan et krav, hvor det ikke umiddelbart er muligt nat kvantificere i hvor høj grad kravet er opfyldt. Det er ligeledes et tilfælde hvor det modsatte er utænkeligt.

--
Eskild

Alt hvad svenskerne og nordmændene får leveret i disse år er bredere end det normale europæiske fritrumsprofil. Stadler Flirt til Norske Tog, Alstom (Bombardier) Zefiro Express til Västtrafik, Stadler Dosto til Mälartåg og Upptåget samt CAF Oaris til Flytoget i Oslo.

Alle ovennævnte, bortset fra Flirt, er bestil i væsentligt mindre mængder end DSB's nye tog.

Læs eventuelt denne artikel: Politikere kan glemme alt om hyldevarer: Alle eltog skal skræddersys til danske forhold

Interessant artikel - tak. Specielt dette citat, som vel understreger min pointe:

"DSB skriver i beslutningsoplægget til togindkøbet, at den danske infrastruktur tillader bredere vognkasser, end man anvender i de centraleuropæiske lande, mens de øvrige nordiske lande kører med endnu bredere tog end Danmark.

Alle de togproducenter, som DSB er i dialog med, bygger typisk deres togsæt efter den standardeuropæiske profil med vognkasser i bredden 2.780 til 2.880 mm – noget smallere end de 3.100 mm på IC3, som er specialdesignet til Danmark. DSB noterer sig, at enkelte standardtog på markedet er leveret i bredere versioner til andre kunder, »men producenterne indikerer, at det er forbundet med betydelige risici at ændre på vognkassens dimensioner.«"

Mvh. Klaus K

Alle de togproducenter, som DSB er i dialog med, bygger typisk deres togsæt efter den standardeuropæiske profil med vognkasser i bredden 2.780 til 2.880 mm – noget smallere end de 3.100 mm på IC3, som er specialdesignet til Danmark. DSB noterer sig, at enkelte standardtog på markedet er leveret i bredere versioner til andre kunder, »men producenterne indikerer, at det er forbundet med betydelige risici at ændre på vognkassens dimensioner.«[/i]"

Hvilke producenter har DSB spurgt?
Vægter disse producenters svar lige meget i DSBs vurdering?

Altså, hvis DSB spørger 10 leverandører og 6 leverandører, som har ca. 10% af markedet, siger at det er et problem, er det så reelt et problem?
Tja, hvis 4 producenter, som sidder på ca. 90% af markedet, ikke mener at det er et problem, så er det næppe et problem.

Alle de togproducenter, som DSB er i dialog med, bygger typisk deres togsæt efter den standardeuropæiske profil med vognkasser i bredden 2.780 til 2.880 mm – noget smallere end de 3.100 mm på IC3, som er specialdesignet til Danmark. DSB noterer sig, at enkelte standardtog på markedet er leveret i bredere versioner til andre kunder, »men producenterne indikerer, at det er forbundet med betydelige risici at ændre på vognkassens dimensioner.«[/i]"

Hvilke producenter har DSB spurgt?
Vægter disse producenters svar lige meget i DSBs vurdering?

Altså, hvis DSB spørger 10 leverandører og 6 leverandører, som har ca. 10% af markedet, siger at det er et problem, er det så reelt et problem?
Tja, hvis 4 producenter, som sidder på ca. 90% af markedet, ikke mener at det er et problem, så er det næppe et problem.

Ifølge beslutningsoplægget var der:
"Dialog med ti togproducenter i form af en formel RFI (Request for Information) og efterfølgende workshops. De medvirkende producenter udgør samlet mere end 95% af det europæiske marked."
De ti producenter var: Alstom, Bombardier, CAF, CRRC, Hitachi Rail Europe, PESA, Siemens, Skoda Transportation, Stadler og Talgo.

--
Mvh Anders

efter forlydender har kun 4 budt.

efter forlydender har kun 4 budt.

JH

Vel de fire der var prækvalificeret til at byde ifølge DSB. Dvs. Siemens, Bombardier, Stadler og Alstom.

270 pladser på maksimalt 110 meter?

Tyder det på noget dobbeltdækker?

270 pladser på maksimalt 110 meter?

Tyder det på noget dobbeltdækker?

Det tyder på helt almindelig et-planstog.

Et IC3 sæt har 138 pladser over 58,8 m. Det giver 2,35 pladser per meter.

En dobbeltdækker af litra B har 110 pladser på 26,8 m. Det giver 4,10 pladser per meter.

270 pladser på 110 m giver 2,45 pladser per meter.

--
William S.
Arktisk bygningsingeniørstuderende på DTU
[image]
https://williamskov.piwigo.com/ - Min fotosamling

270 pladser på maksimalt 110 meter?

Tyder det på noget dobbeltdækker?

Det tyder på helt almindelig et-planstog.

Et IC3 sæt har 138 pladser over 58,8 m. Det giver 2,35 pladser per meter.

En dobbeltdækker af litra B har 110 pladser på 26,8 m. Det giver 4,10 pladser per meter.

270 pladser på 110 m giver 2,45 pladser per meter.

Bemærk at de 270 er et minimumskrav!

Fremtidens toge skal også tage højde for at vi mennesker stadig vokser både i højden og ikke mindst i bredden. Andelen af danskere som er svært overvægtige fortsætter med at stige.

Og med stigende hastigheder på jernbane bliver man også nød til at se på om stolene kan klare en kollision.
Om man ikke skal indføre sikkerhedsseler.
Om et tog fremover ved hastigheder over 160 km/h ikke må medtage stående passagerer.
Altsammen noget som på den ene side kræver mere plads og mere materiel, men også noget som kan gøre oplevelsen af togturen mere tiltrækkende.

--
[image]

At skulle side med sele på, ser jeg ikke som et plus. Det jeg synes er fedt med toget er at kunne bevæge sig rundt.

--
Lars Madsen
Trinbræt Biltris

At skulle side med sele på, ser jeg ikke som et plus. Det jeg synes er fedt med toget er at kunne bevæge sig rundt.

Ja. Men hvis det øger chancen for at overleve en togulykke er det vel ok?
Du anbefales jo også at sidde fastspændt i et fly!

Men et tog som afspores med 250 km/h er næppe et man overlever såfremt man drøner rundt i toget?

Og med tanke på alle de sikkerhedskrav man ellers mener er nødvendigt for at køre med tog - så er det vel et rimeligt krav at man ved højere hastighed sidder ned og er fastspændt?

--
[image]

At skulle side med sele på, ser jeg ikke som et plus. Det jeg synes er fedt med toget er at kunne bevæge sig rundt.

Ja. Men hvis det øger chancen for at overleve en togulykke er det vel ok?
Du anbefales jo også at sidde fastspændt i et fly!

Men et tog som afspores med 250 km/h er næppe et man overlever såfremt man drøner rundt i toget?

Og med tanke på alle de sikkerhedskrav man ellers mener er nødvendigt for at køre med tog - så er det vel et rimeligt krav at man ved højere hastighed sidder ned og er fastspændt?

Risikoen for at blive impliceret i en togulykke er i forvejen minimal. Og mon ikke den ekstra hastighed bliver ædt op af den meget ekstra tid toget skal holde ved stationerne? Jeg går ud fra, at toget først kører, når alle passagerer sidder ned og er fastspændt - samtidig må folk først løsne bæltet, når toget holder stille ved stationen. Det kræver mange minutters ekstra ophold ved hver station for det. Passagererne skal jo både finde deres plads, lægge deres bagage på plads osv.

Så er det kun med non-stop tog over større afstande, at det kunne være en idé - og det er Danmark jo for lille til.

Nå ja, så skal der jo også være en del ekstra personale ombord for at tjekke, at folk nu også har spændt sig fast - ligesom de gør i flyet.

At skulle side med sele på, ser jeg ikke som et plus. Det jeg synes er fedt med toget er at kunne bevæge sig rundt.

Ja. Men hvis det øger chancen for at overleve en togulykke er det vel ok?
Du anbefales jo også at sidde fastspændt i et fly!

Men et tog som afspores med 250 km/h er næppe et man overlever såfremt man drøner rundt i toget?

Og med tanke på alle de sikkerhedskrav man ellers mener er nødvendigt for at køre med tog - så er det vel et rimeligt krav at man ved højere hastighed sidder ned og er fastspændt?

Risikoen for at blive impliceret i en togulykke er i forvejen minimal. Og mon ikke den ekstra hastighed bliver ædt op af den meget ekstra tid toget skal holde ved stationerne? Jeg går ud fra, at toget først kører, når alle passagerer sidder ned og er fastspændt - samtidig må folk først løsne bæltet, når toget holder stille ved stationen. Det kræver mange minutters ekstra ophold ved hver station for det. Passagererne skal jo både finde deres plads, lægge deres bagage på plads osv.

Så er det kun med non-stop tog over større afstande, at det kunne være en idé - og det er Danmark jo for lille til.

Nå ja, så skal der jo også være en del ekstra personale ombord for at tjekke, at folk nu også har spændt sig fast - ligesom de gør i flyet.

Sikkerhed er jo heller ikke noget man bruger særlig mange penge på eller har regler omkring på jernbaneområdet! (Ironi kan forekomme!)
Men sjovt at når det kommer til noget som ville betyde langt større sikkerhed - men også besvær - så takker man nej.

Iøvrigt kan diverse elektroniske tiltag nemt sikre at man - ligesom i de nyere biler - risikerer en lydalarm såfremt sædet er besat og selen ikke er spændt.

Så det argument holder ikke om at tiden ved en station ville blive forlænget.

--
[image]

Så det argument holder ikke om at tiden ved en station ville blive forlænget.

Det er jo altid en opvejning mellem sikkerhed og "besværlighed". Men jo, jeg vil stadig påstå, at tiden ved stationerne vil blive forlænget, for toget må jo ikke køre, før alle sidder ned og er fastspændt. Medmindre du vil slække på reglerne og folk godt må rejse sig og gøre sig klar til afstigning inden toget holder stille - og det samme, at folk godt må gå hen til sit sæde, mens toget sætter igang. Det er jo mennesker og ikke robotter du har med at gøre.

Så det argument holder ikke om at tiden ved en station ville blive forlænget.

Det er jo altid en opvejning mellem sikkerhed og "besværlighed". Men jo, jeg vil stadig påstå, at tiden ved stationerne vil blive forlænget, for toget må jo ikke køre, før alle sidder ned og er fastspændt. Medmindre du vil slække på reglerne og folk godt må rejse sig og gøre sig klar til afstigning inden toget holder stille - og det samme, at folk godt må gå hen til sit sæde, mens toget sætter igang. Det er jo mennesker og ikke robotter du har med at gøre.

Folk har lært at gå med mundbind, spritte hænder og holde afstand.
Er ret sikker på at de hurtig lærer at toget ikke kører FØR alle der sidder ned har taget sele på!
Især hvis der var en alarm over deres stol!

--
[image]

Så det argument holder ikke om at tiden ved en station ville blive forlænget.

Det er jo altid en opvejning mellem sikkerhed og "besværlighed". Men jo, jeg vil stadig påstå, at tiden ved stationerne vil blive forlænget, for toget må jo ikke køre, før alle sidder ned og er fastspændt. Medmindre du vil slække på reglerne og folk godt må rejse sig og gøre sig klar til afstigning inden toget holder stille - og det samme, at folk godt må gå hen til sit sæde, mens toget sætter igang. Det er jo mennesker og ikke robotter du har med at gøre.

Folk har lært at gå med mundbind, spritte hænder og holde afstand.
Er ret sikker på at de hurtig lærer at toget ikke kører FØR alle der sidder ned har taget sele på!
Især hvis der var en alarm over deres stol!

Jo det kan da godt være, men så forsinker det da også afgangen omgående. Og koster tid ved perronen. Det kan da du ikke benægte? kontra toget må køre med det samme døren er lukket.

Så det argument holder ikke om at tiden ved en station ville blive forlænget.

Det er jo altid en opvejning mellem sikkerhed og "besværlighed". Men jo, jeg vil stadig påstå, at tiden ved stationerne vil blive forlænget, for toget må jo ikke køre, før alle sidder ned og er fastspændt. Medmindre du vil slække på reglerne og folk godt må rejse sig og gøre sig klar til afstigning inden toget holder stille - og det samme, at folk godt må gå hen til sit sæde, mens toget sætter igang. Det er jo mennesker og ikke robotter du har med at gøre.

Folk har lært at gå med mundbind, spritte hænder og holde afstand.
Er ret sikker på at de hurtig lærer at toget ikke kører FØR alle der sidder ned har taget sele på!
Især hvis der var en alarm over deres stol!

Jo det kan da godt være, men så forsinker det da også afgangen omgående. Og koster tid ved perronen. Det kan da du ikke benægte? kontra toget må køre med det samme døren er lukket.

Det benægter jeg ikke.
Men er det ok at et tog med 250 km/h vælter og alle bliver dræbt?

--
[image]

Det benægter jeg ikke.
Men er det ok at et tog med 250 km/h vælter og alle bliver dræbt?

Nej, og det har jeg aldrig skrevet noget om. Jeg skrev, at mon ikke den ekstra holdetid ved stationerne ville æde den ekstra hastighed op.

Det benægter jeg ikke.
Men er det ok at et tog med 250 km/h vælter og alle bliver dræbt?

Nej, og det har jeg aldrig skrevet noget om. Jeg skrev, at mon ikke den ekstra holdetid ved stationerne ville æde den ekstra hastighed op.

Måske de første 1-2 mdr. Så havde folk lært at spænde selen når de sad ned!
Men det kræver en føler i sædet og en føler til selen. Ligesom i din bil!

--
[image]

Måske de første 1-2 mdr. Så havde folk lært at spænde selen når de sad ned!
Men det kræver en føler i sædet og en føler til selen. Ligesom i din bil!

Jeg slutter her, du læser jo intet af, hvad jeg skriver!

Måske de første 1-2 mdr. Så havde folk lært at spænde selen når de sad ned!
Men det kræver en føler i sædet og en føler til selen. Ligesom i din bil!

Jeg slutter her, du læser jo intet af, hvad jeg skriver!

Det er tilsyneladende sp gensidigt.
Trist at du ikke synes at menneskeliv betyder noget.

--
[image]

Drenge,
i må være ramt af coronarestriktioner :-) eller er inspireret heraf.

Der sker endnu færre uheld (tror jeg) med fly og alligevel skal selerne være spændte under start og landing, resten af tiden er det frivilligt (men en god ide hvis man ryger ind i noget massiv turbulens).

Man kunne jo udstyre sæderne i tog med hofteseler som i fly og lade det være op til folk om de vil bruge dem. Det er vist lige sådan i busser?

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Drenge,
i må være ramt af coronarestriktioner eller er inspireret heraf.

Der sker endnu færre uheld (tror jeg) med fly og alligevel skal selerne være spændte under start og landing, resten af tiden er det frivilligt (men en god ide hvis man ryger ind i noget massiv turbulens).

Man kunne jo udstyre sæderne i tog med hofteseler som i fly og lade det være op til folk om de vil bruge dem. Det er vist lige sådan i busser?

Seler i tog kan være helt ligegyldigt... Seler har deres berettigelse ved relativt lave hastigheder. Derfor er det biltrafik i byen og lige udenfor, som har gavn af seler.

Tog kommer sjældent galt af sted, så risikoen er lille. Sker kollisionen ved høj fart, hjælper selerne alligevel ikke meget.

Langt de fleste flyulykker sker ved taxi, takeoff og landing. Også her er farten lav, så seler har en god effekt. In air ulykker har høj fart, og derfor må man gerne tage selen af, når flyet først er i luften. Her er eneste eventuelle gavn af selen, at det er lettere efterfølgende at identificere ligene, men da der ikke føres passagerlister i tog, kan denne effekt ikke overføres hertil...

Så det argument holder ikke om at tiden ved en station ville blive forlænget.

Det er jo altid en opvejning mellem sikkerhed og "besværlighed". Men jo, jeg vil stadig påstå, at tiden ved stationerne vil blive forlænget, for toget må jo ikke køre, før alle sidder ned og er fastspændt. Medmindre du vil slække på reglerne og folk godt må rejse sig og gøre sig klar til afstigning inden toget holder stille - og det samme, at folk godt må gå hen til sit sæde, mens toget sætter igang. Det er jo mennesker og ikke robotter du har med at gøre.

Folk har lært at gå med mundbind, spritte hænder og holde afstand.
Er ret sikker på at de hurtig lærer at toget ikke kører FØR alle der sidder ned har taget sele på!
Især hvis der var en alarm over deres stol!

Nu var det tiden vi snakkede om. Og jeg mener stadig ikke 2 minutters ophold i fx Vejle er nok til at folk kan løsne spændet, tage overtøj på, samle deres bagage, tage kufferten ned og komme ud af toget samtidig med at folk skal ind. Folk som samtidig skal nå at finde deres plads, tage overtøj af, pakke bagage ud, lægge kufferten på hattehylden, sætte sig ned og spænde sig fast.

Alt det som folk nu gør mens toget kører skal de gøre mens toget holder 2 minutter ved perron.

Så det argument holder ikke om at tiden ved en station ville blive forlænget.

Det er jo altid en opvejning mellem sikkerhed og "besværlighed". Men jo, jeg vil stadig påstå, at tiden ved stationerne vil blive forlænget, for toget må jo ikke køre, før alle sidder ned og er fastspændt. Medmindre du vil slække på reglerne og folk godt må rejse sig og gøre sig klar til afstigning inden toget holder stille - og det samme, at folk godt må gå hen til sit sæde, mens toget sætter igang. Det er jo mennesker og ikke robotter du har med at gøre.

Folk har lært at gå med mundbind, spritte hænder og holde afstand.
Er ret sikker på at de hurtig lærer at toget ikke kører FØR alle der sidder ned har taget sele på!
Især hvis der var en alarm over deres stol!

Nu var det tiden vi snakkede om. Og jeg mener stadig ikke 2 minutters ophold i fx Vejle er nok til at folk kan løsne spændet, tage overtøj på, samle deres bagage, tage kufferten ned og komme ud af toget samtidig med at folk skal ind. Folk som samtidig skal nå at finde deres plads, tage overtøj af, pakke bagage ud, lægge kufferten på hattehylden, sætte sig ned og spænde sig fast.

Alt det som folk nu gør mens toget kører skal de gøre mens toget holder 2 minutter ved perron.

Læs hvad jeg skriver.
Når pladsen er besat hyler alarmen såfremt selen ikke er spændt.
Ligesom i de fleste biler.
Du kan stadig gå på toilettet og du kan rejse dig når toget sænker farten!
Ret enkelt og logisk skulle jeg mene.
Og er toget ikke indrettet til ren kvægtransport med alle sædepkadser besat og 50 stående - så tager det altså ikke lang tid at finde et sæde og placere sin bagdel og spænde selen!

--
[image]

Nu var det tiden vi snakkede om. Og jeg mener stadig ikke 2 minutters ophold i fx Vejle er nok til at folk kan løsne spændet, tage overtøj på, samle deres bagage, tage kufferten ned og komme ud af toget samtidig med at folk skal ind. Folk som samtidig skal nå at finde deres plads, tage overtøj af, pakke bagage ud, lægge kufferten på hattehylden, sætte sig ned og spænde sig fast.

Alt det som folk nu gør mens toget kører skal de gøre mens toget holder 2 minutter ved perron.

Læs hvad jeg skriver.
Når pladsen er besat hyler alarmen såfremt selen ikke er spændt.
Ligesom i de fleste biler.
Du kan stadig gå på toilettet og du kan rejse dig når toget sænker farten!
Ret enkelt og logisk skulle jeg mene.
Og er toget ikke indrettet til ren kvægtransport med alle sædepkadser besat og 50 stående - så tager det altså ikke lang tid at finde et sæde og placere sin bagdel og spænde selen!

Det er første gang du skriver noget om, at folk godt må rejse sig, når toget sænker farten. Hvornår de må rejse sig, må du jo så vide, men der kan stadig ske ulykker selv med lavere fart.

Nu var det tiden vi snakkede om. Og jeg mener stadig ikke 2 minutters ophold i fx Vejle er nok til at folk kan løsne spændet, tage overtøj på, samle deres bagage, tage kufferten ned og komme ud af toget samtidig med at folk skal ind. Folk som samtidig skal nå at finde deres plads, tage overtøj af, pakke bagage ud, lægge kufferten på hattehylden, sætte sig ned og spænde sig fast.

Alt det som folk nu gør mens toget kører skal de gøre mens toget holder 2 minutter ved perron.

Læs hvad jeg skriver.
Når pladsen er besat hyler alarmen såfremt selen ikke er spændt.
Ligesom i de fleste biler.
Du kan stadig gå på toilettet og du kan rejse dig når toget sænker farten!
Ret enkelt og logisk skulle jeg mene.
Og er toget ikke indrettet til ren kvægtransport med alle sædepkadser besat og 50 stående - så tager det altså ikke lang tid at finde et sæde og placere sin bagdel og spænde selen!

Det er første gang du skriver noget om, at folk godt må rejse sig, når toget sænker farten. Hvornår de må rejse sig, må du jo så vide, men der kan stadig ske ulykker selv med lavere fart.

Fordi de skal kunne gå på toilettet og kunne gå mod udgangen.

Alternativet er blot at gøre som nu og acceptere rigtig mange dødsfald NÅR ulykken sker med 200 km/h og toget vælter!

Når det er sket et par gange så kommer mit forslag helt sikjert til at gælde!

--
[image]

Nu var det tiden vi snakkede om. Og jeg mener stadig ikke 2 minutters ophold i fx Vejle er nok til at folk kan løsne spændet, tage overtøj på, samle deres bagage, tage kufferten ned og komme ud af toget samtidig med at folk skal ind. Folk som samtidig skal nå at finde deres plads, tage overtøj af, pakke bagage ud, lægge kufferten på hattehylden, sætte sig ned og spænde sig fast.

Alt det som folk nu gør mens toget kører skal de gøre mens toget holder 2 minutter ved perron.

Læs hvad jeg skriver.
Når pladsen er besat hyler alarmen såfremt selen ikke er spændt.
Ligesom i de fleste biler.
Du kan stadig gå på toilettet og du kan rejse dig når toget sænker farten!
Ret enkelt og logisk skulle jeg mene.
Og er toget ikke indrettet til ren kvægtransport med alle sædepkadser besat og 50 stående - så tager det altså ikke lang tid at finde et sæde og placere sin bagdel og spænde selen!

Det er første gang du skriver noget om, at folk godt må rejse sig, når toget sænker farten. Hvornår de må rejse sig, må du jo så vide, men der kan stadig ske ulykker selv med lavere fart.

Fordi de skal kunne gå på toilettet og kunne gå mod udgangen.

Alternativet er blot at gøre som nu og acceptere rigtig mange dødsfald NÅR ulykken sker med 200 km/h og toget vælter!

Når det er sket et par gange så kommer mit forslag helt sikjert til at gælde!

Det mest optimale ville være at selerne er kontrolleret fra centralt hold, med en knap på hvert sæde men kan trykke på hvis man ønsker tilladelse til at gå på toilettet. Fastspændingen vil også lette billetteringen i forhold til nu, hvor passagerer kan flakke om i togets forskellige vogne og irritere personalet. Derudover er 160 km/t alt for høj en grænse, frontale sammenstød og fald fra dæmninger kan være dødelige allerede ved 45 km/t.

PS Tommy, du kan godt blokere mig nu (igen).

Folk har lært at gå med mundbind, spritte hænder og holde afstand.
Er ret sikker på at de hurtig lærer at toget ikke kører FØR alle der sidder ned har taget sele på!
Især hvis der var en alarm over deres stol!

Du er på vej ud af en tangent, som du ikke længere kan håndterer - se det i øjnene !!!

Sikkerheden i jernbanedriften ligger at sikre at tog hverken kører for hurtigt eller er på kollisionskurs med andre tog. Siden ATC blev indført her i landet, har der INGEN togulykker været på ATC-strækninger, hvor årsagen har været et tog der har passeret signalet i stilling 'stop' eller har kørt for hurtigt og dermed afsporet.

Hvis kravet for fremtiden bliver fastspænding, alle kigger den samme vej og der skal bruges mundbind, så vil jeg foreslå at DSB ikke indkøber nye tog, men i stedet sørger for at optimerer skrot-prisen på de tog de har - for kunderne forsvinder simpelthen. På vej væk fra jernbanen lægges vejen forbi automobilforhandleren, og dermed flere biler på vejene og endnu flere trafikdræbte.

Folk har lært at gå med mundbind, spritte hænder og holde afstand.
Er ret sikker på at de hurtig lærer at toget ikke kører FØR alle der sidder ned har taget sele på!
Især hvis der var en alarm over deres stol!

Du er på vej ud af en tangent, som du ikke længere kan håndterer - se det i øjnene !!!

Sikkerheden i jernbanedriften ligger at sikre at tog hverken kører for hurtigt eller er på kollisionskurs med andre tog. Siden ATC blev indført her i landet, har der INGEN togulykker været på ATC-strækninger, hvor årsagen har været et tog der har passeret signalet i stilling 'stop' eller har kørt for hurtigt og dermed afsporet.

Hvis kravet for fremtiden bliver fastspænding, alle kigger den samme vej og der skal bruges mundbind, så vil jeg foreslå at DSB ikke indkøber nye tog, men i stedet sørger for at optimerer skrot-prisen på de tog de har - for kunderne forsvinder simpelthen. På vej væk fra jernbanen lægges vejen forbi automobilforhandleren, og dermed flere biler på vejene og endnu flere trafikdræbte.

Helt uenig.
Blot fordi det giver lidt udfordringer er ideen jo ikke tåbelig.
Men du føler ikke noget behov for at sikre passagererne NÅR ulykken sker.
Bare ærgerligt at de døde da toget væltede!
Din tilgang forstår jeg ikke når vi taler om de høje hastigheder.
Enig i at ved lavere hastighed - f.eks. metro og S-tog og lokalbaner at man kan undlade selen.
Men kørsel over 160 km/h og toget vælter er lig med den sikre død!

Men sådan har vi jo forskel tilgang til menneskeliv!

--
[image]

Helt uenig.
Blot fordi det giver lidt udfordringer er ideen jo ikke tåbelig.
Men du føler ikke noget behov for at sikre passagererne NÅR ulykken sker.
Bare ærgerligt at de døde da toget væltede!
Din tilgang forstår jeg ikke når vi taler om de høje hastigheder.
Enig i at ved lavere hastighed - f.eks. metro og S-tog og lokalbaner at man kan undlade selen.
Men kørsel over 160 km/h og toget vælter er lig med den sikre død!

Hvor mange tog er væltet her i landet i de seneste 20 år ??

Hvor mange rejser er der foretaget her i landet i de seneste 20 år ??

Hvor mange dræbte ved jernbaneulykker, her i landet, har der været de seneste 20 år ??

Det er umådeligt sikkert at tage toget og det farligste er turen mellem hjemmet og stationen, specielt hvis den sker på knallert.

Helt uenig.
Blot fordi det giver lidt udfordringer er ideen jo ikke tåbelig.
Men du føler ikke noget behov for at sikre passagererne NÅR ulykken sker.
Bare ærgerligt at de døde da toget væltede!
Din tilgang forstår jeg ikke når vi taler om de høje hastigheder.
Enig i at ved lavere hastighed - f.eks. metro og S-tog og lokalbaner at man kan undlade selen.
Men kørsel over 160 km/h og toget vælter er lig med den sikre død!

Hvor mange tog er væltet her i landet i de seneste 20 år ??

Hvor mange rejser er der foretaget her i landet i de seneste 20 år ??

Hvor mange dræbte ved jernbaneulykker, her i landet, har der været de seneste 20 år ??

Det er umådeligt sikkert at tage toget og det farligste er turen mellem hjemmet og stationen, specielt hvis den sker på knallert.

Så er det nok mest sikkert at tage flyet i forhold til tilbagelagte kilometer.

https://ing.dk/artikel/hvilken-transportform-er-sikrest-99108

Men der er faktisk flere tog med hastigheder over 180 km som alene i Europa er væltet.
Spanien, Frankrig og Tyskland.

Så sradig. Er det ok at blive dræbt i et tog blot fordi det er besværligt at bruge sele?

--
[image]

Gode My1202,

Du mangler stadig at fortælle os, hvor i verden man faktisk har indført seler i højhastighedstog.

Gode My1202,

Du mangler stadig at fortælle os, hvor i verden man faktisk har indført seler i højhastighedstog.

Ingen anelse. Derfor kan vi vel godt indføre det?
Folk dør faktisk i stort antal ved uheld når der er tale om højhastighedstog.

Du kan selv finde på dette sted.
https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&url=https://en.m.wikipedia...

--
[image]

Du mangler stadig at fortælle os, hvor i verden man faktisk har indført seler i højhastighedstog.

Ingen anelse. Derfor kan vi vel godt indføre det?
Folk dør faktisk i stort antal ved uheld når der er tale om højhastighedstog.

Du kan selv finde på dette sted.
https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&url=https://en.m.wikipedia...

Nej, nu påhviler bevisførelsen dig; og du bedes redegøre for, hvor mange af de i din kilde listede dødsfald, der hidrører fra ulykker med højhastighedstog, ud af det totale antal.

Du mangler stadig at fortælle os, hvor i verden man faktisk har indført seler i højhastighedstog.

Ingen anelse. Derfor kan vi vel godt indføre det?
Folk dør faktisk i stort antal ved uheld når der er tale om højhastighedstog.

Du kan selv finde på dette sted.
https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&url=https://en.m.wikipedia...

Nej, nu påhviler bevisførelsen dig; og du bedes redegøre for, hvor mange af de i din kilde listede dødsfald, der hidrører fra ulykker med højhastighedstog, ud af det totale antal.

Du har fået en liste. Du må selv besvære dig med at se den igennem.
Pointen fra min side er fortsat. Togulykker med hastigheder over 160 km/h medfører dødsfald.

--
[image]

Du mangler stadig at fortælle os, hvor i verden man faktisk har indført seler i højhastighedstog.

Ingen anelse. Derfor kan vi vel godt indføre det?
Folk dør faktisk i stort antal ved uheld når der er tale om højhastighedstog.

Du kan selv finde på dette sted.
https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&url=https://en.m.wikipedia...

Nej, nu påhviler bevisførelsen dig; og du bedes redegøre for, hvor mange af de i din kilde listede dødsfald, der hidrører fra ulykker med højhastighedstog, ud af det totale antal.

Du har fået en liste. Du må selv besvære dig med at se den igennem.
Pointen fra min side er fortsat. Togulykker med hastigheder over 160 km/h medfører dødsfald.

Det samme er tilfældet med biler og fly, hvor selen mere er med for at beskytte dig ved mindre hastigheder.

--
Oliver L. Løvgard
Stationsbetjent/Togklargører/LKF-A
Klargøringscenter Kastrup

Du mangler stadig at fortælle os, hvor i verden man faktisk har indført seler i højhastighedstog.

Ingen anelse. Derfor kan vi vel godt indføre det?
Folk dør faktisk i stort antal ved uheld når der er tale om højhastighedstog.

Du kan selv finde på dette sted.
https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&url=https://en.m.wikipedia...

Nej, nu påhviler bevisførelsen dig; og du bedes redegøre for, hvor mange af de i din kilde listede dødsfald, der hidrører fra ulykker med højhastighedstog, ud af det totale antal.

Du har fået en liste. Du må selv besvære dig med at se den igennem.
Pointen fra min side er fortsat. Togulykker med hastigheder over 160 km/h medfører dødsfald.

Det samme er tilfældet med biler og fly, hvor selen mere er med for at beskytte dig ved mindre hastigheder.

Enig. Men togulykker ved lavere hastigheder resulterer sjældnere i dødsfald da tog som regel ikke vælter.
Eller toget påkører /påkøres af et andet tog og her vil flertallet af passagerer overleve medmindre de sidder i den vogn som rammes. Og her hjælper selen nok ikke.

--
[image]

Nej, nu påhviler bevisførelsen dig; og du bedes redegøre for, hvor mange af de i din kilde listede dødsfald, der hidrører fra ulykker med højhastighedstog, ud af det totale antal.

Du har fået en liste. Du må selv besvære dig med at se den igennem.

Gu' vil jeg ej, det er dig, der bringer diverse argumenter til torvs, og så må du selv sørge for en anstændig bevisførelse.

Pointen fra min side er fortsat. Togulykker med hastigheder over 160 km/h medfører dødsfald.

Der er næppe mange, der vil bestride det udsagn. Men der er en del, der ikke er enige med dig om, hvorledes og under hvilke omstændigheder antallet kan minimeres. Og dit stædige seleforslag er ikke realiseret nogetsteds i verden.

Så vi kommer nok ikke videre, og min anbefaling til dine øvrige opponenter vil, for at der på dette forum skal blive plads til andre emner, være:

[image]

Så vi kommer nok ikke videre, og min anbefaling til dine øvrige opponenter vil, for at der på dette forum skal blive plads til andre emner, være:

Kære Niels

Helt enig. Jeg er for længst holdt op med at læse "indlæg" forfattet at "My1202". Der er intet af jernbanemæssig substans i hans indlæg - blot en helt masse udokumenterede påstande og "synes" og "tror" og "mener".

Bedste hilsner

Thomas

Hej Thomas og Niels

Enig med Jer - det minder mig om en træning i argumentation, hvor man får et emne udstukket som man skal forsvare uanset om man er enig eller ej... Og emnet MY1202 har fået er "seler i tog".
MY1202 skriver at kan kører 1,2 mill. km i bil og flyver 2000 timer og et par gange han kører i tog (S-tog???) så han mener det nok ikke selv.......

P.Jensen

Hej Thomas og Niels

Enig med Jer - det minder mig om en træning i argumentation, hvor man får et emne udstukket som man skal forsvare uanset om man er enig eller ej... Og emnet MY1202 har fået er "seler i tog".
MY1202 skriver at kan kører 1,2 mill. km i bil og flyver 2000 timer og et par gange han kører i tog (S-tog???) så han mener det nok ikke selv.......

P.Jensen

Nu er det jo ikke kun nået jeg har fundet på.
Det amerikanske statslige råd for aikkerhed har taget det op.
https://www.ntsb.gov/safety/mwl/Pages/mwlfs-19-20/mwl9-fsr.aspx

--
[image]

MY1202
Dine svar lugter langt væk af argumentation for argumentationens skyld. Du har været på kursus hvor man bl.a. lærer
1. At gentage eget postulat så ofte som muligt (og det bliver det ikke mere rigtigt af)
2. At få den anden part til at modbevise (fordi ens eget grundlag er svagt)
3. At bringe følelser i spil (vil du acceptere dræbte..??)

Jeg synes det er på tide denne tråd lukkes.

P.Jensen

My1202 lugter af Pyloriis i ny sparkedragt...

Gode My1202,

Du mangler stadig at fortælle os, hvor i verden man faktisk har indført seler i højhastighedstog.

Ingen anelse. Derfor kan vi vel godt indføre det?
Folk dør faktisk i stort antal ved uheld når der er tale om højhastighedstog.

Tja.. Der har været 3 afsporinger i almindelige drift af TVG på højhastighedsbaner i hele togsystemet livetid - nul dræbte...

Fakta at du ikke kan finde eksempler på at sikkerhedsseler ville virke i tog i stor omfang.

Du kan selv finde på dette sted.

Det er dig som med en påstand som ikke holder....

Gode My1202,

Du mangler stadig at fortælle os, hvor i verden man faktisk har indført seler i højhastighedstog.

Ingen anelse. Derfor kan vi vel godt indføre det?
Folk dør faktisk i stort antal ved uheld når der er tale om højhastighedstog.

Tja.. Der har været 3 afsporinger i almindelige drift af TVG på højhastighedsbaner i hele togsystemet livetid - nul dræbte...

TGV-uheld:
23/9-1998.
110 km/h ramt lastbil i overkørsel
2 dræbt, 60 kvæstet.

14/12-1992:
270 km/h. Afsporing.
27 kvæstet.

21/12-1993:
294 km/h. Afsporing.
1 kvæstet.

19/11-1997: Afsporing.
140 km/h.
Sammenstød i overkørsel
6 kvæstet.

9/5-1998: Afsporing.
Sammenstød i overkørsel.
6 kvæstet.

28/11-1998: Afsporing
120 km/h.
Sammenstød i overkørsel.

5/7-2000: Afsporing.
300 km/h
14 kvæstet.

5/7-2000: Afsporing.
300 km/h.
14 kvæstet.

5/1-2001. Afsporing.
106 km/h.
Sammenstød i overkørsel.

20/12-2007: Afsporing
100 km/h.
Sammenstød i overkørsel.
25 kvæstet.

11/10-2008.
Sammenstød. Ingen oplysning om hastighed eller kvæstet.

15/7-2014: Afsporing
90 km/h.
Togsammenstød
40 kvæstet.

14/11-2015: Afsporing
500 kmh ?
11 dræbte (testkørsel)

Fakta at du ikke kan finde eksempler på at sikkerhedsseler ville virke i tog i stor omfang.

Ja af den simple grund de ikke findes i tog!

--
[image]

Læs hvad der står før du svarer med den lange liste: " i almindelige drift af TVG på højhastighedsbaner".

Overkørsler findes ikke på højhastighedsbaner - men TGV har kørt og kører på mange "almindelige" strækninger. Har f.eks.tidligere ofte kørt TGV fra Le Mans til Rennes - max.hastighed 120 og ligeså snoet som mellem Horsens og Skanderborg og med et væld af overkørsler...... Testkørsel er ikke almindelig drift.

P.Jensen

Læs hvad der står før du svarer med den lange liste: " i almindelige drift af TVG på højhastighedsbaner".

Overkørsler findes ikke på højhastighedsbaner - men TGV har kørt og kører på mange "almindelige" strækninger. Har f.eks.tidligere ofte kørt TGV fra Le Mans til Rennes - max.hastighed 120 og ligeså snoet som mellem Horsens og Skanderborg og med et væld af overkørsler...... Testkørsel er ikke almindelig drift.

P.Jensen

Kære P.Jensen
Jeg svarede Steenth. Ikke dig.

Det var en liste med alle de uheld TGV tog har været involveret i.
Så tilsyneladende kan TGV tog køre på strækninger med overskæringer.
Bemærk at der var angivet hastighed!
Bemærk også at jeg havde skrevet testkørsel. Ellers havde du næppe vidst at det var en testkørsel.

Fint nok at du ikke kan lide tanken om seler i tog.

Blot sjovt at efterhånden det eneste sted vi mennesker bevæger os med hastigheder over 75 km/h uden at være fastspændt er i tog. (Af gode grunde kan du ikke være fastspændt på en motorcykel - ifald du skulle finde det nødvendigt at korrigere mig!)

Tilsyneladende mener nogle - hvis man gider dykke ned i litteraturen om emnet- at flere vil blive skadet såfremt de er fastspændt når dem som ikke er fastspændt kastes rundt i kupeen eller man får bagage ned i hovedet fra hylden over sæderne

Et sjovt argument når man ved at passagerer i busser og biler netop udgør en risiko for de som ikke er fastspændte.

Det minder om de argumenter som modstandere af selen fremførte for 50 år siden!

Ligesom sandsynligheden for at ryge ud af vinduet i en væltet togvogn er langt større såfremt man ikke er fastspændt.

Så blot fordi noget sker sjældent så behøver man det ikke at sikre sig? Det må jo være dit argument?

Vidste du iøvrigt at før Covid-19 var der i gennemsnit 1 mio flypassagerer i luften på et givet tidspunkt døgnet rundt.
Alligevel døde der i 2019 kun 256 passagerer i 86 uheld i kommercielle fly.
Så hvorfor have sele på i fly?

--
[image]

Læs hvad der står før du svarer med den lange liste: " i almindelige drift af TVG på højhastighedsbaner".

Overkørsler findes ikke på højhastighedsbaner - men TGV har kørt og kører på mange "almindelige" strækninger. Har f.eks.tidligere ofte kørt TGV fra Le Mans til Rennes - max.hastighed 120 og ligeså snoet som mellem Horsens og Skanderborg og med et væld af overkørsler...... Testkørsel er ikke almindelig drift.

P.Jensen

Kære P.Jensen
Jeg svarede Steenth. Ikke dig.

Det var en liste med alle de uheld TGV tog har været involveret i.
Så tilsyneladende kan TGV tog køre på strækninger med overskæringer.
Bemærk at der var angivet hastighed!
Bemærk også at jeg havde skrevet testkørsel. Ellers havde du næppe vidst at det var en testkørsel.

Fint nok at du ikke kan lide tanken om seler i tog.

Blot sjovt at efterhånden det eneste sted vi mennesker bevæger os med hastigheder over 75 km/h uden at være fastspændt er i tog. (Af gode grunde kan du ikke være fastspændt på en motorcykel - ifald du skulle finde det nødvendigt at korrigere mig!)

I busser kører man da vist op til 80 km/t, uden at passagererne skal være fastspændt. S-tog op til 120 km/t.

Tilsyneladende mener nogle - hvis man gider dykke ned i litteraturen om emnet- at flere vil blive skadet såfremt de er fastspændt når dem som ikke er fastspændt kastes rundt i kupeen eller man får bagage ned i hovedet fra hylden over sæderne

Et sjovt argument når man ved at passagerer i busser og biler netop udgør en risiko for de som ikke er fastspændte.

Det minder om de argumenter som modstandere af selen fremførte for 50 år siden!

Ligesom sandsynligheden for at ryge ud af vinduet i en væltet togvogn er langt større såfremt man ikke er fastspændt.

Så blot fordi noget sker sjældent så behøver man det ikke at sikre sig? Det må jo være dit argument?

Og dit "modargument" er så, at fordi der gælder andre regler i person- og lastbiler, så skal S-togsrejsende, cykler og barnevogne samt buspassagerer spændes fast. Hvordan har du tænkt at håndhæve dette forrykte og i bund og grund totalitære synspunkt? Næh, det drejer sig ikke om at "sikre sig", som du påstår, men om, at du vil styre og kontrollere andre menneskers adfærd, formentlig ud fra en eller anden kollektivistisk grundholdning. Når man som du vil fastspænde småbørn i busser og tog i børnestole, som man skal i biler, så er man sgu ikke rigtig velforvaret.

--
Hilsen
S

Strør ægte Læsø sydesalt i dine sår.

Læs hvad der står før du svarer med den lange liste: " i almindelige drift af TVG på højhastighedsbaner".

Overkørsler findes ikke på højhastighedsbaner - men TGV har kørt og kører på mange "almindelige" strækninger. Har f.eks.tidligere ofte kørt TGV fra Le Mans til Rennes - max.hastighed 120 og ligeså snoet som mellem Horsens og Skanderborg og med et væld af overkørsler...... Testkørsel er ikke almindelig drift.

P.Jensen

Kære P.Jensen
Jeg svarede Steenth. Ikke dig.

Det var en liste med alle de uheld TGV tog har været involveret i.
Så tilsyneladende kan TGV tog køre på strækninger med overskæringer.
Bemærk at der var angivet hastighed!
Bemærk også at jeg havde skrevet testkørsel. Ellers havde du næppe vidst at det var en testkørsel.

Fint nok at du ikke kan lide tanken om seler i tog.

Blot sjovt at efterhånden det eneste sted vi mennesker bevæger os med hastigheder over 75 km/h uden at være fastspændt er i tog. (Af gode grunde kan du ikke være fastspændt på en motorcykel - ifald du skulle finde det nødvendigt at korrigere mig!)

I busser kører man da vist op til 80 km/t, uden at passagererne skal være fastspændt. S-tog op til 120 km/t.

Tilsyneladende mener nogle - hvis man gider dykke ned i litteraturen om emnet- at flere vil blive skadet såfremt de er fastspændt når dem som ikke er fastspændt kastes rundt i kupeen eller man får bagage ned i hovedet fra hylden over sæderne

Et sjovt argument når man ved at passagerer i busser og biler netop udgør en risiko for de som ikke er fastspændte.

Det minder om de argumenter som modstandere af selen fremførte for 50 år siden!

Ligesom sandsynligheden for at ryge ud af vinduet i en væltet togvogn er langt større såfremt man ikke er fastspændt.

Så blot fordi noget sker sjældent så behøver man det ikke at sikre sig? Det må jo være dit argument?

Og dit "modargument" er så, at fordi der gælder andre regler i person- og lastbiler, så skal S-togsrejsende, cykler og barnevogne samt buspassagerer spændes fast. Hvordan har du tænkt at håndhæve dette forrykte og i bund og grund totalitære synspunkt? Næh, det drejer sig ikke om at "sikre sig", som du påstår, men om, at du vil styre og kontrollere andre menneskers adfærd, formentlig ud fra en eller anden kollektivistisk grundholdning. Når man som du vil fastspænde småbørn i busser og tog i børnestole, som man skal i biler, så er man sgu ikke rigtig velforvaret.

1: jeg har ikke skrevet at man skulle være fastspændt i S-tog, Metro og andre tog ved hastigheder under 160-180 km/h.
Det er din udlægning og altså forkert.

2: du argumenterer på samme måde som da vi skulle bruge selen i bilen. Så det må du vel være modstander af endnu?

3: resten af dit indlæg fortæller vist mere om dig end mig.

Hav så iøvrigt en god Langfredag. ;-)

--
[image]

Det eneste du foreløbig har dokumenteret er dit monumentale fravær af viden om jernbanesikkerhed.

Mvh

Carsten

François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire, (født 21. november 1694, død 30. maj 1778) var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundskritiker. Voltaire var en af oplysningstidens store filosoffer og en stor forkæmper for ytringsfrihed og menneskerettigheder.

Voltaire tilskrives ofte udsagnet:

"Jeg er uenig i hvad De siger, men jeg vil forsvare til døden Deres ret til at sige det."

Og skal vi så lade påskefreden sænke sig. :-)

--
Mvh Poul
Nye baner 300 km/t:
- Kbh-Od.-Aarhus 2 x 45 min.
- Kbh-Aarhus via Kattegat 55 min. (Kbh.-Aalb. 2 timer)
Aarhus-Holstebro 1 time (Aarhus-Silkeborg 250 km/t)
https://www.youtube.com/watch?v=xhQjmU5vH8k

François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire, (født 21. november 1694, død 30. maj 1778) var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundskritiker. Voltaire var en af oplysningstidens store filosoffer og en stor forkæmper for ytringsfrihed og menneskerettigheder.

Voltaire tilskrives ofte udsagnet:

"Jeg er uenig i hvad De siger, men jeg vil forsvare til døden Deres ret til at sige det."

Og skal vi så lade påskefreden sænke sig.

Lad os det.
Men interessant at se hvordan flere debattører eller hvad man nu skal betegne dem bliver "ophidset" og finder sjove "formuleringer". :-D

--
[image]

François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire, (født 21. november 1694, død 30. maj 1778) var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundskritiker. Voltaire var en af oplysningstidens store filosoffer og en stor forkæmper for ytringsfrihed og menneskerettigheder.

Voltaire tilskrives ofte udsagnet:

"Jeg er uenig i hvad De siger, men jeg vil forsvare til døden Deres ret til at sige det."

Og skal vi så lade påskefreden sænke sig.

Ja, tak .... og den nemmeste måde at bremse dette "Pyloriis"/"MY1202"/"eller hvem det måtte være" sludder på, er at lade være med at svare/kommentere :-) :-)

--
Svend

Læs hvad der står før du svarer med den lange liste: " i almindelige drift af TVG på højhastighedsbaner".

Overkørsler findes ikke på højhastighedsbaner - men TGV har kørt og kører på mange "almindelige" strækninger. Har f.eks.tidligere ofte kørt TGV fra Le Mans til Rennes - max.hastighed 120 og ligeså snoet som mellem Horsens og Skanderborg og med et væld af overkørsler...... Testkørsel er ikke almindelig drift.

P.Jensen

Kære P.Jensen
Jeg svarede Steenth. Ikke dig.

Det var en liste med alle de uheld TGV tog har været involveret i.
Så tilsyneladende kan TGV tog køre på strækninger med overskæringer.
Bemærk at der var angivet hastighed!
Bemærk også at jeg havde skrevet testkørsel. Ellers havde du næppe vidst at det var en testkørsel.

Fint nok at du ikke kan lide tanken om seler i tog.

Blot sjovt at efterhånden det eneste sted vi mennesker bevæger os med hastigheder over 75 km/h uden at være fastspændt er i tog. (Af gode grunde kan du ikke være fastspændt på en motorcykel - ifald du skulle finde det nødvendigt at korrigere mig!)

Tilsyneladende mener nogle - hvis man gider dykke ned i litteraturen om emnet- at flere vil blive skadet såfremt de er fastspændt når dem som ikke er fastspændt kastes rundt i kupeen eller man får bagage ned i hovedet fra hylden over sæderne

Et sjovt argument når man ved at passagerer i busser og biler netop udgør en risiko for de som ikke er fastspændte.

Det minder om de argumenter som modstandere af selen fremførte for 50 år siden!

Ligesom sandsynligheden for at ryge ud af vinduet i en væltet togvogn er langt større såfremt man ikke er fastspændt.

Så blot fordi noget sker sjældent så behøver man det ikke at sikre sig? Det må jo være dit argument?

Vidste du iøvrigt at før Covid-19 var der i gennemsnit 1 mio flypassagerer i luften på et givet tidspunkt døgnet rundt.
Alligevel døde der i 2019 kun 256 passagerer i 86 uheld i kommercielle fly.
Så hvorfor have sele på i fly?

Fordi konsekvenserne af ikke at have det under en “normal” rejse er store, lufthuller eller overshooting kan have store konsekvenser for passagerer der ikke er fastspændt, så sikkerheden i at være fastspændt under rejsen giver adskillige fordele for ens egen sikkerhed.

Desuden konstaterer jeg at ingen endnu er blevet dræbt ved en Tgv Højhastighedsulykke, ej heller på Shinkansen i 50 år!

Vidste du iøvrigt at før Covid-19 var der i gennemsnit 1 mio flypassagerer i luften på et givet tidspunkt døgnet rundt.
Alligevel døde der i 2019 kun 256 passagerer i 86 uheld i kommercielle fly.
Så hvorfor have sele på i fly?

Fordi konsekvenserne af ikke at have det under en “normal” rejse er store, lufthuller eller overshooting kan have store konsekvenser for passagerer der ikke er fastspændt, så sikkerheden i at være fastspændt under rejsen giver adskillige fordele for ens egen sikkerhed.

Desuden konstaterer jeg at ingen endnu er blevet dræbt ved en Tgv Højhastighedsulykke, ej heller på Shinkansen i 50 år!

Jeg tillader mig at svare dig, selvom Poul bad om at vi holdt påskefred.
Noget du så ikke har set eller ønsket.

Du har ikke styr på tallene.
Tager du flytrafikken i USA var der i 2019 926 mio passagerer.
Kilde:
https://www.bts.gov/newsroom/preliminary-estimated-full-year-2019-and-december-2019-us-...

I perioden 1980-2008 var der 298 kvæstede og 3 døde i USA i forbindelse med turbulens.
Det giver 1,2 kvæstet pr. år pr. 100 mio. flyrejsende.
Antal dræbte pr. år er tilsvarende 0,01 pr. 100 mio. flyrejsende.

https://scholar.google.dk/scholar?q=Turbulence+injuries+statistics&hl=en&as_sdt...

TGV kører årligt med 100-110 mio. passagerer.
Siden 1988 frem til 2019 var der 1 måske 2 dræbte og 179 kvæstede ved uheld med TGV toge i Frankrig.
Det giver 9 kvæstede pr. år pr. 100 mio. rejsende og 0,05-0.1 døde pr. 100 mio. rejsende.

Så det er sådan ca. 10 x farligere at køre med TGV end at flyve og blive udsat for skader som følge af turbulens.

Skadeantallet ville givet have været større i fly såfremt man ikke benyttede sele og tilsvarende meget lavere med TGV-toget såfremt man havde benyttet sele.

Og så glemmer du at såvel Tyskland , Spanien og Italien har haft flere meget alborlige uheld med højhastighedstog.

Tyskland
3/7-1998:
101 døde.
194 kvæstet.

22/9-2006:
25 døde.
?? Kvæstede.

26/4-2008:
34 kvæstet.

Spanien:
24/10-2010:
79 døde.
140 kvæstede.

Italien:
6/2-2020
2 døde.
30 kvæstede.

Så den store forskel er der altså ikke på fly og højhastighedstog.

--
[image]

Det var en liste med alle de uheld TGV tog har været involveret i.

Det er vildt overdrevet med hastigheden på testkørslen - det er et normalt TGV, som ikke kan kører 500 km/t, som midlertidig er udstyret til disse testkørsler og det er kun ved specielt tests at man kører med de høje hastigheder..... Denne testkørslen skulle kun have haft en overhastighed på 10% og var en del af ibrugtagningen af banen. Ulykken skete på vej ud af højhastighedsstrækningen, hvor hastigheden skulle have været meget lavere. Men under normalt drift var den for høj hastighed blevet fanget af togkontrolsystemet.

Så tilsyneladende kan TGV tog køre på strækninger med overskæringer.

Det kunne være du skulle tage en ferie, hvor der også indgår en tur med TGV. En af mine første ture var fra Paris til Montpellier, hvor den sidste del fra Valence gik i Rhône dalen.... Du mangler en god baggrundsviden, kunne fås ved en tur til Frankrig. Og der er tit hyggelig at tage toget.... For TGV kan komme til selv små steder med egen kraft - bare der er køreledninger...

Men det er ulykker i overkørsler som fylder mest. Det er uafhængig af togtype.

Bemærk at der var angivet hastighed!
Bemærk også at jeg havde skrevet testkørsel. Ellers havde du næppe vidst at det var en testkørsel.

Stadig - det er svært at finde alvorlige ulykker på højhastighedsbaner...

Fint nok at du ikke kan lide tanken om seler i tog.

Blot sjovt at efterhånden det eneste sted vi mennesker bevæger os med hastigheder over 75 km/h uden at være fastspændt er i tog. (Af gode grunde kan du ikke være fastspændt på en motorcykel - ifald du skulle finde det nødvendigt at korrigere mig!)

Tilsyneladende mener nogle - hvis man gider dykke ned i litteraturen om emnet- at flere vil blive skadet såfremt de er fastspændt når dem som ikke er fastspændt kastes rundt i kupeen eller man får bagage ned i hovedet fra hylden over sæderne

Det er faktisk undersøgt grundig i Storbritannien. De har været udsat for en del store ulykke med dræbte. Så har en del cases at kigge på.
https://www.railwaygazette.com/news/study-says-no-to-seat-belts-on-trains/32221.article

Konklusion er at sikkerhedsseler gør mere skade en gavn.... De regner med flere dræbte med sikkerhedsseler end uden...

Der er mere materiale på det.
https://www.railwaysarchive.co.uk/documents/RSSB_Injuries2005.pdf
https://www.railwaysarchive.co.uk/documents/RSSB_Windows2005.pdf
Desværre er der en gammel rapport. Så linket til hovedrapporten er desværre fjernet.

Tyrkiet er kommet samme resultat:
https://en.rayhaber.com/2020/02/ombudsman-does-not-protect-seat-belt-on-high-speed-trains/

Et sjovt argument når man ved at passagerer i busser og biler netop udgør en risiko for de som ikke er fastspændte.

Det minder om de argumenter som modstandere af selen fremførte for 50 år siden!

Fakta at risikoen er vurderet af nogle af dem som ved mest om dens slags. Jernbanesektoren har en del viden om hvad der virker eller ikke virker omkring sikkerhed. Og det, hvor der kan hentes store genvister, er at forebygge at det sker. Og at konstruktionen af vogne er hensigtsmæssigt uanset om man sidder ned eller står op, når det sker. For jeg kan se at spørgsmålet om sikkerhedsseler kommer frem regelmæssigt.

Ligesom sandsynligheden for at ryge ud af vinduet i en væltet togvogn er langt større såfremt man ikke er fastspændt.

Det er noget af det britterne har tjekket efter. Men det hjælper ikke i de stituationer hvor vognen bliver smadet. Det er der hvor der meget dræbte.

Vidste du iøvrigt at før Covid-19 var der i gennemsnit 1 mio flypassagerer i luften på et givet tidspunkt døgnet rundt.
Alligevel døde der i 2019 kun 256 passagerer i 86 uheld i kommercielle fly.

De største ulykker på højhastighedsbaner i almindelig drift kommer ikke op på det antal dræbte samlet set i de 50 år, hvor det har været der. Og med højhastighedstog nærmere vi os det.

Helt uenig.
Blot fordi det giver lidt udfordringer er ideen jo ikke tåbelig.
Men du føler ikke noget behov for at sikre passagererne NÅR ulykken sker.
Bare ærgerligt at de døde da toget væltede!
Din tilgang forstår jeg ikke når vi taler om de høje hastigheder.
Enig i at ved lavere hastighed - f.eks. metro og S-tog og lokalbaner at man kan undlade selen.
Men kørsel over 160 km/h og toget vælter er lig med den sikre død!

Hvor mange tog er væltet her i landet i de seneste 20 år ??

Hvor mange rejser er der foretaget her i landet i de seneste 20 år ??

Hvor mange dræbte ved jernbaneulykker, her i landet, har der været de seneste 20 år ??

Det er umådeligt sikkert at tage toget og det farligste er turen mellem hjemmet og stationen, specielt hvis den sker på knallert.

Så er det nok mest sikkert at tage flyet i forhold til tilbagelagte kilometer.

https://ing.dk/artikel/hvilken-transportform-er-sikrest-99108

Men der er faktisk flere tog med hastigheder over 180 km som alene i Europa er væltet.
Spanien, Frankrig og Tyskland.

Så sradig. Er det ok at blive dræbt i et tog blot fordi det er besværligt at bruge sele?

TGV bruges der ikke seler/alarmer, Shinkansen bruges der ikke seler/alarmer, Acela bruges der ikke seler/alarmer.
Vi siger altid at Danmark og DSB ikke skal opfinde den dybe tallerken en gang til, men du er godt på vej til det.

Og så tag lige dette i betragtning: Hvor mange kører galt, kollidere eller vælter rundt med deres bil HVOR de har sele på, men stadig dør? Det er betydelig flere end hvor mange der er døde af afsporede tog siden Sorø ulykken. Du skal jo også til at have airbags i sæderne hvis du virkelig vil beskytte folk, og hvad skal alarmen gøre udover at genere de andre passagerer? Skal togføreren gå igennem toget og påminde folk om at hvis de ikke tager sele på, bliver de smidt af toget ved næste stop?

--
Oliver L. Løvgard
Stationsbetjent/Togklargører/LKF-A
Klargøringscenter Kastrup

Helt uenig.
Blot fordi det giver lidt udfordringer er ideen jo ikke tåbelig.
Men du føler ikke noget behov for at sikre passagererne NÅR ulykken sker.
Bare ærgerligt at de døde da toget væltede!
Din tilgang forstår jeg ikke når vi taler om de høje hastigheder.
Enig i at ved lavere hastighed - f.eks. metro og S-tog og lokalbaner at man kan undlade selen.
Men kørsel over 160 km/h og toget vælter er lig med den sikre død!

Hvor mange tog er væltet her i landet i de seneste 20 år ??

Hvor mange rejser er der foretaget her i landet i de seneste 20 år ??

Hvor mange dræbte ved jernbaneulykker, her i landet, har der været de seneste 20 år ??

Det er umådeligt sikkert at tage toget og det farligste er turen mellem hjemmet og stationen, specielt hvis den sker på knallert.

Så er det nok mest sikkert at tage flyet i forhold til tilbagelagte kilometer.

https://ing.dk/artikel/hvilken-transportform-er-sikrest-99108

Men der er faktisk flere tog med hastigheder over 180 km som alene i Europa er væltet.
Spanien, Frankrig og Tyskland.

Så sradig. Er det ok at blive dræbt i et tog blot fordi det er besværligt at bruge sele?

TGV bruges der ikke seler/alarmer, Shinkansen bruges der ikke seler/alarmer, Acela bruges der ikke seler/alarmer.
Vi siger altid at Danmark og DSB ikke skal opfinde den dybe tallerken en gang til, men du er godt på vej til det.

Og så tag lige dette i betragtning: Hvor mange kører galt, kollidere eller vælter rundt med deres bil HVOR de har sele på, men stadig dør? Det er betydelig flere end hvor mange der er døde af afsporede tog siden Sorø ulykken. Du skal jo også til at have airbags i sæderne hvis du virkelig vil beskytte folk, og hvad skal alarmen gøre udover at genere de andre passagerer? Skal togføreren gå igennem toget og påminde folk om at hvis de ikke tager sele på, bliver de smidt af toget ved næste stop?

Det afhænger helt af hvordan du opgør dødsfald.
Er det antal kilometer man er transporteret? Så er fly mest sikkert. Sjovt nok med sele!
Er det antal gange du benytter et transportmidel.
Så er det bilen. Sjovt nok også med sele.
Er det varighed af turen.
Så er det fly eller skib.

Så med andre ord. Intet enkelt svar.
Udfordringen er at turen i højhastighedstog ender fatalt for mange hvis toget vælter.
Bemærk. Jeg taler ikke om Metro, S-tog og lokalbaner.
Og google selv forekomsten af dødsfald ved højhastighedstog.
Det er faktisk pæn høj NÅR uheldet er ude.
Selv har jeg nok kørt over 1.2 mio km i bil og kun 2 gange oplevet en anden bil påkører mig bagfra ved lav fart.
Så hvorfor skal jeg have sele på i bilen og flyet og ikke i toget?

--
[image]

Din måde at argumentere på virker bekendt:

"En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten!"

Din måde at argumentere på virker bekendt:

"En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten!"

Helt enig.
Morlille kan ikke flyve medmindre hun sidder u et fly!
Bare sjovt at uheld hvor hastigheden er over 160-180 km/h indenfor alle andre transporformer medfører dødsfald, det gælder så blot ikke på jernbanen.
Så argumentet kan vendes om.
Niels Munch kender ikke til toguheld med dræbte ved højhastighedstog, få toge i Danmark kører med hastigheder over 160-180 km/h ergo er det ufarligt at køre med tog ved høj hastighed i Danmark.

--
[image]

TGV bruges der ikke seler/alarmer, Shinkansen bruges der ikke seler/alarmer, Acela bruges der ikke seler/alarmer.
Vi siger altid at Danmark og DSB ikke skal opfinde den dybe tallerken en gang til, men du er godt på vej til det.

Og så tag lige dette i betragtning: Hvor mange kører galt, kollidere eller vælter rundt med deres bil HVOR de har sele på, men stadig dør? Det er betydelig flere end hvor mange der er døde af afsporede tog siden Sorø ulykken. Du skal jo også til at have airbags i sæderne hvis du virkelig vil beskytte folk, og hvad skal alarmen gøre udover at genere de andre passagerer? Skal togføreren gå igennem toget og påminde folk om at hvis de ikke tager sele på, bliver de smidt af toget ved næste stop?

Det afhænger helt af hvordan du opgør dødsfald.
Er det antal kilometer man er transporteret? Så er fly mest sikkert. Sjovt nok med sele!
Er det antal gange du benytter et transportmidel.
Så er det bilen. Sjovt nok også med sele.
Er det varighed af turen.
Så er det fly eller skib.

Så med andre ord. Intet enkelt svar.
Udfordringen er at turen i højhastighedstog ender fatalt for mange hvis toget vælter.
Bemærk. Jeg taler ikke om Metro, S-tog og lokalbaner.
Og google selv forekomsten af dødsfald ved højhastighedstog.
Det er faktisk pæn høj NÅR uheldet er ude.
Selv har jeg nok kørt over 1.2 mio km i bil og kun 2 gange oplevet en anden bil påkører mig bagfra ved lav fart.
Så hvorfor skal jeg have sele på i bilen og flyet og ikke i toget?

Og er selen i fly med til at hjælpe folk når flyet styrter eller nødlander? Svar nummer 2.
Og ja, der er stor forskel, da det ene er en ukontrolleret handling, hvor det andet er en kontrolleret handling.

Når du kører i bil, så er selen med til at holde dig i en fast position igennem kraftige sving, acceleration og deceleration som er langt kraftigere end hvad du kommer til at opleve i et tog, og siden du i et tog ikke bare lige kan skifte kørebane som du kan i bil, så er selen der til at hjælpe dig mod pludselig og kraftige ryk, men hvis du er med en i en højhastighedskollision eller ulykke, så ja, selen holder dig tilbage, men det der er ligeså meget med til at redde dig er udformningen på bilen (crash zones) og airbags foran, ved siden og bag dig.

--
Oliver L. Løvgard
Stationsbetjent/Togklargører/LKF-A
Klargøringscenter Kastrup

TGV bruges der ikke seler/alarmer, Shinkansen bruges der ikke seler/alarmer, Acela bruges der ikke seler/alarmer.
Vi siger altid at Danmark og DSB ikke skal opfinde den dybe tallerken en gang til, men du er godt på vej til det.

Og så tag lige dette i betragtning: Hvor mange kører galt, kollidere eller vælter rundt med deres bil HVOR de har sele på, men stadig dør? Det er betydelig flere end hvor mange der er døde af afsporede tog siden Sorø ulykken. Du skal jo også til at have airbags i sæderne hvis du virkelig vil beskytte folk, og hvad skal alarmen gøre udover at genere de andre passagerer? Skal togføreren gå igennem toget og påminde folk om at hvis de ikke tager sele på, bliver de smidt af toget ved næste stop?

Det afhænger helt af hvordan du opgør dødsfald.
Er det antal kilometer man er transporteret? Så er fly mest sikkert. Sjovt nok med sele!
Er det antal gange du benytter et transportmidel.
Så er det bilen. Sjovt nok også med sele.
Er det varighed af turen.
Så er det fly eller skib.

Så med andre ord. Intet enkelt svar.
Udfordringen er at turen i højhastighedstog ender fatalt for mange hvis toget vælter.
Bemærk. Jeg taler ikke om Metro, S-tog og lokalbaner.
Og google selv forekomsten af dødsfald ved højhastighedstog.
Det er faktisk pæn høj NÅR uheldet er ude.
Selv har jeg nok kørt over 1.2 mio km i bil og kun 2 gange oplevet en anden bil påkører mig bagfra ved lav fart.
Så hvorfor skal jeg have sele på i bilen og flyet og ikke i toget?

Og er selen i fly med til at hjælpe folk når flyet styrter eller nødlander? Svar nummer 2.
Og ja, der er stor forskel, da det ene er en ukontrolleret handling, hvor det andet er en kontrolleret handling.

Når du kører i bil, så er selen med til at holde dig i en fast position igennem kraftige sving, acceleration og deceleration som er langt kraftigere end hvad du kommer til at opleve i et tog, og siden du i et tog ikke bare lige kan skifte kørebane som du kan i bil, så er selen der til at hjælpe dig mod pludselig og kraftige ryk, men hvis du er med en i en højhastighedskollision eller ulykke, så ja, selen holder dig tilbage, men det der er ligeså meget med til at redde dig er udformningen på bilen (crash zones) og airbags foran, ved siden og bag dig.

Et højhastighedstog som vælter bevirker ikke kraftig deceleration?

Nej jeg oplever ikke min sele i bilen låser. Så måske jeg kører pænt?

Og selen i flyet gør faktisk det som den er beregnet til. Holder dig fast ved de flyuheld hvor maskinen ikke barer styrter direkte i jorden, eksploderer eller flyver lige ind i et bjerg.

--
[image]

Nej jeg oplever ikke min sele i bilen låser. Så måske jeg kører pænt?

Det kan meget vel være, men har du aldrig oplevet folk kører ind foran dig, meget tæt, hvorved du må reagere ved enten at bremse kraftigt, eller lave et hastigt ryk i rattet? I de tilfælde er selen med til at holde dig på plads.

Og selen i flyet gør faktisk det som den er beregnet til. Holder dig fast ved de flyuheld hvor maskinen ikke barer styrter direkte i jorden, eksploderer eller flyver lige ind i et bjerg.

Præcis. I KONTROLLEREDE nødlandinger er selen med til at holde dig i sædet.

--
Oliver L. Løvgard
Stationsbetjent/Togklargører/LKF-A
Klargøringscenter Kastrup

Nej jeg oplever ikke min sele i bilen låser. Så måske jeg kører pænt?

Det kan meget vel være, men har du aldrig oplevet folk kører ind foran dig, meget tæt, hvorved du må reagere ved enten at bremse kraftigt, eller lave et hastigt ryk i rattet? I de tilfælde er selen med til at holde dig på plads.

Måske. Men i de situationer er sandsynligheden for svære kvæstelser eller død vel ikke tilstede.
Så at selen holder mig på plads ved ikke-uheld er vel underordnet?

Og selen i flyet gør faktisk det som den er beregnet til. Holder dig fast ved de flyuheld hvor maskinen ikke barer styrter direkte i jorden, eksploderer eller flyver lige ind i et bjerg.

Præcis. I KONTROLLEREDE nødlandinger er selen med til at holde dig i sædet.

Netop. Og når et tog kommer over 160-180 km/h er sandsynligheden for at det vælter langt større end ved lavere hastigheder. Og vælter det ved en lavere hastighed er din chance for at overleve langt større.

Så jeg argumentere jo kun for selebrug ved kørsel i højhastighedstog. Måske kravet først skulle være gældende når toget kom over de 160 km/h.?

Men jeg kan forstå at menneskeliv ikke betyder så meget i jernbanekredse.

--
[image]

MY1202

Det lyder somom du ikke kører med tog - kun i bil?
Har du nogensinde selv kørt med højhastighedstog som ICE eller TGV??
Hvis ja: hvad gjorde du så for at eliminere din skræk ved at der ikke er seler - finder du sæder så du altid ser bagud eller hvad gør du??

I øvrigt ville jeg tro at et fyldt S-tog med mange stående passagerer der bliver indblandet i ulykke med 120 km/timen er meget farligere.

P.Jensen

MY1202

Det lyder somom du ikke kører med tog - kun i bil?

Rigtig meget i bil. Over 1.2 mio. Km. Uden at selen var nødvendig.
Nok 2.000 timer samenlagt i fly af alle slags. Har nok fløjet over 500 ture gennem årene inkl. at være i en sikkeehedslanding med ødelagt hjul.
5-10 togture årligt. Men ikke over 200 km/h.

Har du nogensinde selv kørt med højhastighedstog som ICE eller TGV??
Hvis ja: hvad gjorde du så for at eliminere din skræk ved at der ikke er seler - finder du sæder så du altid ser bagud eller hvad gør du??

Har ikke skræk. Ej heller i en elevator eller høje bygninger.
Men hvorfor kan du ikke indse at tog kan afspores og vælte.
Jo større hastighed jo flere ofre.

I øvrigt ville jeg tro at et fyldt S-tog med mange stående passagerer der bliver indblandet i ulykke med 120 km/timen er meget farligere.

Givet. Ideelt set burde man altid være fastspændt.
Men det skal trods alt holdes overfor hvor meget skade der vil ske. Og et S-tog ved 120 km/h vælter næppe i forhold til et tog med 200 km/h.

--
[image]

Netop. Og når et tog kommer over 160-180 km/h er sandsynligheden for at det vælter langt større end ved lavere hastigheder. Og vælter det ved en lavere hastighed er din chance for at overleve langt større

Men jeg kan forstå at menneskeliv ikke betyder så meget i jernbanekredse.

Det her er simpelthen noget eklatant vrøvl. Dine påstande er grebet ud af den fri luft, og viser en gennemgående mangel på forståelse for jernbaner og sikkerhed.

Et tog vælter ikke bare spontant. Afsporinger og den slags sker hovedsageligt ved rangering, og det foregår ved maks 40 km/t. Høj hastighed medfører høje sikkerhedskrav, og der skal være så mange sikkerhedssystemer på plads før hastigheden kan hæves til 180 km/t at en ulykke er sandsynlig. Vi har haft flere lynnedslag i tog end vi har haft ulykker over 160 km/t de sidste 30 år.

Siden Sorø-ulykken har der ikke været en jernbaneulykke i Danmark, der har kostet passagerer livet - udover Storebæltsulykken, hvor det var nogle helt andre faktorer og sikkerhedsforhold der svigtede.

Ulykker med dødsfald har været under rangering, eller fordi bilister er kørt ud i overkørsler (hvor makshastigheden er 140).

Din sikkerhedssele er en løsning, der søger efter et problem. Vi tager så mange forholdsregler, inden hastigheden på en strækning kan øges, at hastigheden er den mindste risikofaktor. Det er ligesom med motorveje - det er netop på grund af den høje sikkerhed at hastigheden overhovedet kan øges.

Men sjov aprilsnar, sikke du fik hidset os alle sammen op ved at spille dum, godt gået, tø-hø.

Netop. Og når et tog kommer over 160-180 km/h er sandsynligheden for at det vælter langt større end ved lavere hastigheder. Og vælter det ved en lavere hastighed er din chance for at overleve langt større

Men jeg kan forstå at menneskeliv ikke betyder så meget i jernbanekredse.

Det her er simpelthen noget eklatant vrøvl. Dine påstande er grebet ud af den fri luft, og viser en gennemgående mangel på forståelse for jernbaner og sikkerhed.

Måske. Men som det fremgår af nedenstående har du ikke styr på ulykker på jernbanen hverken herhjemme eller i Europa.

Et tog vælter ikke bare spontant. Afsporinger og den slags sker hovedsageligt ved rangering, og det foregår ved maks 40 km/t. Høj hastighed medfører høje sikkerhedskrav

Du har så lige glemt uheldet i Spanien hvor et TGV tog væltede i en kurve og det ICE-tog som i Tyskland afsporede ved en betonbro grundet defekt hjul.
Begge steder med mange dødsfald.
Check listen som jeg sendte til Niels Munch. Så bliver du opdateret i din manglende viden.

Siden Sorø-ulykken har der ikke været en jernbaneulykke i Danmark, der har kostet passagerer livet - udover Storebæltsulykken, hvor det var nogle helt andre faktorer og sikkerhedsforhold der svigtede.

Forkert -10 personer er blevet dræbt mellem Sorø ulykken og hændelsen på Storebælt. Foruden alle dem i overkørsler m.v..
https://www.kristeligt-dagblad.dk/overblik-alvorlige-togulykker-i-danmark-gennem-historien

Ulykker med dødsfald har været under rangering, eller fordi bilister er kørt ud i overkørsler (hvor makshastigheden er 140).

Din sikkerhedssele er en løsning, der søger efter et problem. Vi tager så mange forholdsregler, inden hastigheden på en strækning kan øges, at hastigheden er den mindste risikofaktor. Det er ligesom med motorveje - det er netop på grund af den høje sikkerhed at hastigheden overhovedet kan øges.

Men jo højere hastighed på motorvejen jo flere omkommer i uheld på netop motorvejene.

Men sjov aprilsnar, sikke du fik hidset os alle sammen op ved at spille dum, godt gået, tø-hø.

Ja. Du har moret dig.
Gidt du ikke har ansvar for sikkerheden.

--
[image]

Okay, jeg havde overset to omkomne passagerer på 30 år. Min fejl. Pointen står stadig - jernbaneulykker i Danmark sker enten ved rangering, på strækninger med lavt udrustningsniveau (og dermed lav hastighed) eller fordi uvedkommende opholder sig på skinnerne. Det understreger din egen liste.

Okay, jeg havde overset to omkomne passagerer på 30 år. Min fejl. Pointen står stadig - jernbaneulykker i Danmark sker enten ved rangering, på strækninger med lavt udrustningsniveau (og dermed lav hastighed) eller fordi uvedkommende opholder sig på skinnerne. Det understreger din egen liste.

Læa dette fra USA;

https://www.ntsb.gov/safety/mwl/Pages/mwlfs-19-20/mwl9-fsr.aspx

--
[image]

Du demonstrerer din egen uvidenhed med det link.

Det beskriver en ulykke hvor et tog har kørt 170 km/t gennem en kurve hvor man højest må køre 80 km/t. Lektien, amerikanerne lærer af det, er at man skal bygge vogne der bedre beskytter passagerer ved ulykker i høj fart.

Vi har haft en tilsvarende ulykke i Danmark, hvor et tog kørte omkring 140 km/t gennem et sporskifte hvor det højst måtte køre 60 km/t. Nemlig Sorø-ulykken. Som fandt sted 25 år før den amerikanske.

Den danske lektie var dels at bygge sporskifter om, så de bedre forhindrede afsporinger, men primært at indføre automatisk fartkontrol og nødstop i form af ATC. Havde amerikanerne haft et system på linje med ATC, ville ulykkestoget være blevet stoppet før det overhovedet nåede den kurve.

Det vidner om to vidt forskellige tilgange til sikkerhed. Den amerikanske accepterer ulykken og forsøger blot at reducere omfanget af skader, når ulykken sker. Den danske er at forhindre ulykken i overhovedet at ske. Når man ser på hvilken elendig forfatning, de amerikanske jernbaner generelt er i, tvivler jeg på at de kan lære os særlig meget om jernbanesikkerhed.

Og det bliver det sidste jeg skriver i denne tråd. Det er spild af energi at engagere sig yderligere, når det eneste der står mål med din grad af uvidenhed er din ubegrundede selvsikkerhed. Det er ren Dunning-Kruger.

Det beskriver en ulykke hvor et tog har kørt 170 km/t gennem en kurve hvor man højest må køre 80 km/t. Lektien, amerikanerne lærer af det, er at man skal bygge vogne der bedre beskytter passagerer ved ulykker i høj fart.

Vi har haft en tilsvarende ulykke i Danmark, hvor et tog kørte omkring 140 km/t gennem et sporskifte hvor det højst måtte køre 60 km/t. Nemlig Sorø-ulykken. Som fandt sted 25 år før den amerikanske.

Den danske lektie var dels at bygge sporskifter om, så de bedre forhindrede afsporinger, men primært at indføre automatisk fartkontrol og nødstop i form af ATC. Havde amerikanerne haft et system på linje med ATC, ville ulykkestoget være blevet stoppet før det overhovedet nåede den kurve.

Det vidner om to vidt forskellige tilgange til sikkerhed. Den amerikanske accepterer ulykken og forsøger blot at reducere omfanget af skader, når ulykken sker. Den danske er at forhindre ulykken i overhovedet at ske. Når man ser på hvilken elendig forfatning, de amerikanske jernbaner generelt er i, tvivler jeg på at de kan lære os særlig meget om jernbanesikkerhed.

Det er korrekt at det tilsvarende system som ATC (i USA betegnet PTC) endnu ikke var installeret på den pågældende strækning.

Men det er nok en forenklet tilgang at tro at signalsystemer kan forhindre alle ulykker.

Hændelsen på Storebælt med den løsrevne trailer resulterede i at IC4 toget blev ramt af udhængende dele af traileren ica 1-1.5 meter over skinnerne.
Men var der noget til hinder for at pågældende trailerdele havde været lige over skinnen på det modgående spor?
Det ville meget vel have resulteret i en afsporing.

Herhjemme planlægger vi at køre godstog på strækninger med hastigheder på 250 km/h.

Kan du garantere at en trækævle f.eks. ikke kan falde af en åben godsvogn og placere sig på det modgående spor?
Eller et væltet træ, tabt gods fra en bro eller drengestreger med materiale på sporet.

Det kan hverken ATC eller det nye signalsystem forhindrede.

Så den amerikanske tilgang til sikkerhed er nok ikke hel elendig?

--
[image]

Nu er der jo ikke seletvang under flyvningen, ved start og landing ja og hvis der er turbulens så tænder skiltet, hvor mange er døde i Europa i højhastighedstog,hvorr mange har reddet livet ved flyulykker som skyldes sikkerhedssele, det mangler dokumentation

Med venlig hilsen
Bent Jensen

Nu er der jo ikke seletvang under flyvningen, ved start og landing ja og hvis der er turbulens så tænder skiltet, hvor mange er døde i Europa i højhastighedstog,hvorr mange har reddet livet ved flyulykker som skyldes sikkerhedssele, det mangler dokumentation

Med venlig hilsen
Bent Jensen

Flyulykker som skyldes sikkerhedssele? Næppe årsag til dødsfald.
Men ikke ikke det du mente.
Det kan så til gengæld næppe besvares.
Dødsfald ved ulykker med højhastigshedstog i Europa.
Dem er der trods alt nogle stykker af. Du er velkommen til selv at tælle dem.
Listen er i det link Niels fik.

Men du kunne også nøjes med at overveje hvor mange ville overleve når et højhastighedstog med hastigheder over 160-180 km/h afspores og vælter.
Du har tidligere selv skrevet at sikkerhedssele i fly ikke hjalp. Det gør det så og er et krav under dele af flyveturen og en anbefaling under andre dele af turen.
Du har ikke engang muligheden for at sikre dig i dag i højhastighedstog.
Vi indfører så mange andre tiltag for ikke at komme til skade / blive dræbt.
Men i toget er det så ligegyldigt. Tankevækkende.

--
[image]

Risikoen for at blive impliceret i en togulykke er i forvejen minimal. Og mon ikke den ekstra hastighed bliver ædt op af den meget ekstra tid toget skal holde ved stationerne? Jeg går ud fra, at toget først kører, når alle passagerer sidder ned og er fastspændt - samtidig må folk først løsne bæltet, når toget holder stille ved stationen. Det kræver mange minutters ekstra ophold ved hver station for det. Passagererne skal jo både finde deres plads, lægge deres bagage på plads osv.

Det lyder som et stråmandsargument! Man har allerede et tilsvarende krag i langtursbusser, og det har værken krævet ekstra personale eller selealarmer. Buschaufføren gør blot opmærksom på at man har pligt til at bruge sele, og risikerer en bøde hvis man ikke gør. Så reglerne er næsten som i en personbil hvor man heller ikke har ansvar for passagerernes sele — med mindre de er børn.

Der er heldigvis ret få togulykker sammenlignet med trafikken på vejene; gad vide om det havde gjort en forskel for ulykken på Storebælt hvis folk havde haft sele?

Risikoen for at blive impliceret i en togulykke er i forvejen minimal. Og mon ikke den ekstra hastighed bliver ædt op af den meget ekstra tid toget skal holde ved stationerne? Jeg går ud fra, at toget først kører, når alle passagerer sidder ned og er fastspændt - samtidig må folk først løsne bæltet, når toget holder stille ved stationen. Det kræver mange minutters ekstra ophold ved hver station for det. Passagererne skal jo både finde deres plads, lægge deres bagage på plads osv.

Det lyder som et stråmandsargument! Man har allerede et tilsvarende krag i langtursbusser, og det har værken krævet ekstra personale eller selealarmer. Buschaufføren gør blot opmærksom på at man har pligt til at bruge sele, og risikerer en bøde hvis man ikke gør. Så reglerne er næsten som i en personbil hvor man heller ikke har ansvar for passagerernes sele — med mindre de er børn.

Der er heldigvis ret få togulykker sammenlignet med trafikken på vejene; gad vide om det havde gjort en forskel for ulykken på Storebælt hvis folk havde haft sele?

Jeg tvivler i den grad på det havde ændret noget i den situation. Husk på toget jo ikke gik til 0 omgående. Men blev flænset op langs front og siden. Men jeg er selvfølgelig ikke ekspert. Lige den ulykke tror jeg det bare ikke, sådan umiddelbart vurderet.

Risikoen for at blive impliceret i en togulykke er i forvejen minimal. Og mon ikke den ekstra hastighed bliver ædt op af den meget ekstra tid toget skal holde ved stationerne? Jeg går ud fra, at toget først kører, når alle passagerer sidder ned og er fastspændt - samtidig må folk først løsne bæltet, når toget holder stille ved stationen. Det kræver mange minutters ekstra ophold ved hver station for det. Passagererne skal jo både finde deres plads, lægge deres bagage på plads osv.

Det lyder som et stråmandsargument! Man har allerede et tilsvarende krag i langtursbusser, og det har værken krævet ekstra personale eller selealarmer. Buschaufføren gør blot opmærksom på at man har pligt til at bruge sele, og risikerer en bøde hvis man ikke gør. Så reglerne er næsten som i en personbil hvor man heller ikke har ansvar for passagerernes sele — med mindre de er børn.

Der er heldigvis ret få togulykker sammenlignet med trafikken på vejene; gad vide om det havde gjort en forskel for ulykken på Storebælt hvis folk havde haft sele?

Jeg tvivler i den grad på det havde ændret noget i den situation. Husk på toget jo ikke gik til 0 omgående. Men blev flænset op langs front og siden. Men jeg er selvfølgelig ikke ekspert. Lige den ulykke tror jeg det bare ikke, sådan umiddelbart vurderet.

Selvfølgelig havde en sele da forhindret at deres overkrop blev amputeret af rammen på en lastbiltrailer, ligesom det jo er almen viden at når folk omkommer ved et flystyrt er det fordi de glemte at tage selen på. Desuden brækker man naturligvis ikke nakken hvis man i en bil kører ind i en mur med 200 km/t selvom man er fastspændt.

Jeg betragter dette "opfinde en ubrugelig løsning på et ikke eksisterende problem" som en malplaceret aprilsnar.

--
Mvh Anders

Risikoen for at blive impliceret i en togulykke er i forvejen minimal. Og mon ikke den ekstra hastighed bliver ædt op af den meget ekstra tid toget skal holde ved stationerne? Jeg går ud fra, at toget først kører, når alle passagerer sidder ned og er fastspændt - samtidig må folk først løsne bæltet, når toget holder stille ved stationen. Det kræver mange minutters ekstra ophold ved hver station for det. Passagererne skal jo både finde deres plads, lægge deres bagage på plads osv.

Det lyder som et stråmandsargument! Man har allerede et tilsvarende krag i langtursbusser, og det har værken krævet ekstra personale eller selealarmer. Buschaufføren gør blot opmærksom på at man har pligt til at bruge sele, og risikerer en bøde hvis man ikke gør. Så reglerne er næsten som i en personbil hvor man heller ikke har ansvar for passagerernes sele — med mindre de er børn.

Der er heldigvis ret få togulykker sammenlignet med trafikken på vejene; gad vide om det havde gjort en forskel for ulykken på Storebælt hvis folk havde haft sele?

Nu er det jo noget nemmere at overskue en bus og at alle (i det mindste) sidder ned end 3 IC3 sæt.

Risikoen for at blive impliceret i en togulykke er i forvejen minimal. Og mon ikke den ekstra hastighed bliver ædt op af den meget ekstra tid toget skal holde ved stationerne? Jeg går ud fra, at toget først kører, når alle passagerer sidder ned og er fastspændt - samtidig må folk først løsne bæltet, når toget holder stille ved stationen. Det kræver mange minutters ekstra ophold ved hver station for det. Passagererne skal jo både finde deres plads, lægge deres bagage på plads osv.

Det lyder som et stråmandsargument! Man har allerede et tilsvarende krag i langtursbusser, og det har værken krævet ekstra personale eller selealarmer. Buschaufføren gør blot opmærksom på at man har pligt til at bruge sele, og risikerer en bøde hvis man ikke gør. Så reglerne er næsten som i en personbil hvor man heller ikke har ansvar for passagerernes sele — med mindre de er børn.

Der er heldigvis ret få togulykker sammenlignet med trafikken på vejene; gad vide om det havde gjort en forskel for ulykken på Storebælt hvis folk havde haft sele?

Nu er det jo noget nemmere at overskue en bus og at alle (i det mindste) sidder ned end 3 IC3 sæt.

Så det er ok at man bliver dræbt fordi simple ting som overvågningskameraer og følere i sædet er for besværligt?

--
[image]

Nu er det jo noget nemmere at overskue en bus og at alle (i det mindste) sidder ned end 3 IC3 sæt.

Så det er ok at man bliver dræbt fordi simple ting som overvågningskameraer og følere i sædet er for besværligt?

Det skrev jeg da intet om. Læs, hvad jeg skriver!

Risikoen for at blive impliceret i en togulykke er i forvejen minimal. Og mon ikke den ekstra hastighed bliver ædt op af den meget ekstra tid toget skal holde ved stationerne? Jeg går ud fra, at toget først kører, når alle passagerer sidder ned og er fastspændt - samtidig må folk først løsne bæltet, når toget holder stille ved stationen. Det kræver mange minutters ekstra ophold ved hver station for det. Passagererne skal jo både finde deres plads, lægge deres bagage på plads osv.

Det lyder som et stråmandsargument! Man har allerede et tilsvarende krag i langtursbusser, og det har værken krævet ekstra personale eller selealarmer. Buschaufføren gør blot opmærksom på at man har pligt til at bruge sele, og risikerer en bøde hvis man ikke gør. Så reglerne er næsten som i en personbil hvor man heller ikke har ansvar for passagerernes sele — med mindre de er børn.

Der er heldigvis ret få togulykker sammenlignet med trafikken på vejene; gad vide om det havde gjort en forskel for ulykken på Storebælt hvis folk havde haft sele?

På Store Bælt havde det været ligegyldigt.
Toget lavede jo et nødbremsning og blev ramt af noget fra et andet tog.

--
[image]

Hvis en skal på toilettet og så tager sin sele af, bremser toget så, jeg kan da godt se dit argument,men heldigvis er det så sjældent det sker og jeg tror ikke det hjælper hvis toget f.eks kører ind i en bro eller lignende. Flyulykker sker også at de styrter ned fra en vis højde og der hjælper en sikkerheds sele ikke,hjælper faktisk kun hvis der er kraftig turbulens,samt start er og landing.
Med venlig hilsen
Bent Jensen

Hvis en skal på toilettet og så tager sin sele af, bremser toget så, jeg kan da godt se dit argument,men heldigvis er det så sjældent det sker og jeg tror ikke det hjælper hvis toget f.eks kører ind i en bro eller lignende. Flyulykker sker også at de styrter ned fra en vis højde og der hjælper en sikkerheds sele ikke,hjælper faktisk kun hvis der er kraftig turbulens,samt start er og landing.
Med venlig hilsen
Bent Jensen

Toget skulle ikke bremse blot fordi du tog selen. Men alarmen over dit sæde ville begynde at alarmere.

Det er iøvrigt ikke korrekt at du ingen glæde har af selen i et fly såfremt det styrter ned.
Rigtig mange tusinde flypassagerer har reddet livet efter en nedstyrtning og kunne forlade flyet.

--
[image]

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Jernbanen.dk forum

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak