Hej Thomas.

Jeg tror billedet er taget fra broen ved Hvidemøllevej.
Toget holder på strækningssporet til Ryomgård.
Sporet til venstre må så være RHJ / til havnen.

I 1969 så der således ud fra en RHJ skinnebus på vej til Hadsund

I "Tog i tiden 2010", Årsskrift for DANMARKS JERNBANEMUSEUM, er der på side 7 nederst et billede med titlen "Trevognslyntog under prøvekørsel ved Randers i foråret 1935".

Jeg "kan ikke få billedet til at vende rigtigt". Hvor præcist er billedet taget?

Årsagen til, at du "ikke kan få billedet til at vende rigtigt" kan måske være, at dobbeltsporet mod Langå endnu ikke er anlagt og derfor ikke med på billedet.

Som det fremgår af billedteksten i årsskriftet er billedet taget i 1935, men ifølge de kilder, jeg umiddelbart har kunnet opstøve, blev dobbeltsporet (som ses på billedet i svaret fra Ole M. Nielsen) og den nye bro over Gudenåen syd for stationen først taget i brug i 1936.

Indtil da kørte tog fra Langå langs Gudenåens vestlige bred og ind på Randers station fra nordvest. De kom altså ind i samme ende af stationen som tog fra Aalborg. Alle nord-sydgående tog skulle altså "rembroussere" - indtil den nye bro gjorde gennemkørsel mulig.

Mvh. Ole

Jeg tror billedet er taget fra broen ved Hvidemøllevej. Toget holder på strækningssporet til Ryomgård.

Årsagen til, at du "ikke kan få billedet til at vende rigtigt" kan måske være, at dobbeltsporet mod Langå endnu ikke er anlagt og derfor ikke med på billedet.

Som det fremgår af billedteksten i årsskriftet er billedet taget i 1935, men ifølge de kilder, jeg umiddelbart har kunnet opstøve, blev dobbeltsporet (som ses på billedet i svaret fra Ole M. Nielsen) og den nye bro over Gudenåen syd for stationen først taget i brug i 1936.

Indtil da kørte tog fra Langå langs Gudenåens vestlige bred og ind på Randers station fra nordvest. De kom altså ind i samme ende af stationen som tog fra Aalborg. Alle nord-sydgående tog skulle altså "rembroussere" - indtil den nye bro gjorde gennemkørsel mulig.

Kære Ole og Ole

Tak for jeres indlæg. Jeg er enige med jer. Men inden jeg overgiver mig helt, skal vi lige vende et par forstyrrende detaljer. Lad os starte med det billede, som startede denne tråd:

"Trevognslyntog under prøvekørsel ved Randers i foråret 1935". Indskannet fra "Tog i Tiden 2010. Årsskrift for DANMARKS JERNBANEMUSEUM", side 7. Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum.

Hypotesen er, at fotografen har stået på Hvidemøllevejbroen i den sydøstlige ende af Randers station og har fotograferet mod Strømmen station. (Vejen via broen hed dengang i øvrigt "Gasværksvej".)

Jeg var i forvejen bekendt med baneomlægningen mellem Stevnstrup og Randers, så det er følgende, der trigger mig:

1. Sporet, som toget holder på, krummer "så langt øjet rækker". Sporet mellem Hvidemøllevejbroen og over til sydsiden af Gudenåen var ikke krumt. Det var - nævnt fra Randers og mod Strømmen - lige, slog ét "knæk" og var så lige resten af vejen over på den anden side af Gudenåen, inden det igen krummede. Så det må være fotografens linse, der driller os.

2. Broen over Gudenåen er ikke at se. Og tårnene, som broen havde fire af i 1935 er heller ikke at se. Broen må simpelthen være skjult bag "telegrafpælen" med de 24 porcelænsklokker - den der står ca. ved togets bagende og til højre for dette. Hvis man bruger en lup og kigger rigtigt godt efter, ser det ud som om der lige til højre for porcelænsklokkerne er to parallelle "opstandere", som kunne være to af tårnene.

3. Den nye dobbeltsporede 7 km lange bane fra Randers til Stevnstrup er ikke at se overhovedet - og heller ikke den nye bro over Gudenåen. Der er ikke flyttet så meget som én skovlfuld jord på billedet. Den nye bane blev indviet ved overgangen til vinterkøreplanen 4. oktober 1936 - altså ca. 18 måneder efter at billedet er taget. Der må være en god forklaring herpå. Hvordan pokker har man kunnet nå det? Jeg har ikke svaret.

4. Togets forende holder midt i en overkørsel. Toget er åbenlyst ikke i fart og det holder stille. Der er ingen ledvogter at se og der er i det hele taget et fravær af folk i uniform og/eller med kasketter. Hvis fotografen står på Hvidemøllevejbroen, hvorfor er der så en overkørsel lige ved siden af broen? Eneste forklaring må være, at overkørslen er nedlagt for nylig og er blevet erstattet af Hvidemøllevejbroen. Jeg var forbi broen i morges, men den bærer ikke noget årstal. Jeg har ledt på nettet, i litteraturen og i mit arkiv, men har ikke kunnet finde ud af, hvornår broen er opført. Derfor stor tak til broingeniør Knud V. Christensen og presserådgiver Erik Lorentz, begge Banedanmark, der i dag har sendt mig en mail, hvori det bekræftes, at Hvidemøllevejbroen er opført i 1935 og at der ikke tidligere har været en bro på stedet.

Lad os slutte af med et billede, der er taget ca. 27½ år senere:

Randers. Ca. 13. november 1962. Udsigt fra Hvidemøllevejbroen mod sydøst. Bemærk "knækket" på sporet til Strømmen og bemærk de fire tårne på broen over Gudenåen. Til højre den "nye" dobbeltsporede bane til Stevnstrup (ibrugtaget 4. oktober 1936); den nye bro over Gudenåen skimtes. Billedet kan ses i højere opløsning her. Fotograf: Preben Tolstoy Jacobsen. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

og lad os kigge lidt på en sporplan "opmålt august 1941":

Randers. Udsnit af sporplan opmålt august 1941. Hvidemøllevejbroen ses yderst til højre. Sporplanen kan i højere opløsning ses her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

og lad os slutte af med en oversigtstegning over baneforlægningen mellem Stevnstrup og Randers:

Oversigtskort over baneforlægningen pr. 4. oktober 1936 mellem Stevnstrup og Randers. Indskannet fra DE DANSKE STATSBANER 1847-1947, side 300.

Baneforlægningen afstedkom, at "Fladbro Station" (som ikke var en "rigtig" station, men som havde en "stationsbygning", der bør afbilledes i et tredje bind af "Forsvundne stationer") blev "nedlagt", hvilket de færreste vist er klar over. Men måske mere herom i en kommende anden tråd.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen