Avatar

Rangerbjerget i Padborg

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, tirsdag 07. september, 2010, 12:09 (4065 dage siden)

Da jeg nu alligevel var i Padborg i fredags, brugte jeg lidt af tiden på at botanisere på vestsiden af stationen og her er, hvad jeg fandt.

[image]

Blandt græs, buske og træer dukkede der en sporrist op og det gik op for mig, at jeg stod på Padborgs gamle rangerryg (hvor godsvognene for egen kraft kunne trille ned og blive fordelt på de forskellige spor). Posten, Tårnet eller hvad den lille bygning nu har heddet, tronede stadig på toppen af "bjerget".


[image]

Ind ad vinduet kunne man stadig se pulten, hvorfra fordelingen af vognene foregik.


[image]

Her er udsigten fra bjerget og ned i "skoven" med en sporrist på ca. 10 spor.


[image]

Ved at fælde birketræerne og tælle årringe, kan man sikkert datere, hvornår driften på rangerryggen blev indstillet. Anordningerne langs sporet kunne hæves og sænkes afhængig af, hvor meget hver godsvogn skulle bremses ned.

--
[image]

Rangerbjerget i Padborg

af Thomas Rasmussen, tirsdag 07. september, 2010, 13:38 (4065 dage siden) @ Tommy Nilsson

Ved at fælde birketræerne og tælle årringe, kan man sikkert datere, hvornår driften på rangerryggen blev indstillet.
Har du gjordt det?

PS! Flotte billeder

Avatar

Rangerbjerget i Padborg

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, tirsdag 07. september, 2010, 13:54 (4065 dage siden) @ Thomas Rasmussen

Ved at fælde birketræerne og tælle årringe, kan man sikkert datere, hvornår driften på rangerryggen blev indstillet.
Har du gjordt det?

PS! Flotte billeder

Nej, det har jeg nu ikke - det ville da være synd at fælde de pæne birketræer...
Måske er der nogen her i forummet der ved, hvornår rangerryggen blev nedlagt?

--
[image]

Rangerbjerget i Padborg

af Svend Jensen, torsdag 09. september, 2010, 08:50 (4064 dage siden) @ Tommy Nilsson

Jeg tror ikke de er over 10 år gamle de der birketræer, men så har de jo nok taget nogle år før de har kunnet etablere sig, mit gæt er 15-20 år siden.

Rangerbjerget i Padborg , hvad birkene ikke kan fortælle

af Ove Nygaard @, Fredericia, onsdag 15. september, 2010, 12:49 (4057 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hej Tommy Nilsson og øvrige gæve rangerbjergsdebattører.
Jeg falder tilfældigvis over Tommy Nilssons besøg på det tilgroede rangerbjerg i Padborg, og det giver mig inspiration til at fortælle lidt historie, som kan give lidt mere grundigt svar, end det, birketræerne vil kunne gøre. Rangerbjerget og de tilhørende sorteringsspor stammer helt tilbage fra bygningen af den "nye" Padborg station, der er fra 1927, og hvor stationen fik stor betydning som grænsestationen mod syd. Den store godstrafik med jernbane til og fra Danmark, som voksede i mellemkrigsårene, betød, at grænsebanegården var et meget travlt sted, og godstog fra syd blev "opsplittet" i Padborg og nye godstog blev oprangeret, bl. a. via rangerryggen. Efter 2. verdenskrig var der fortsat stigende travlhed. Travlheden dæmpedes dog noget, da Fugleflugtslinien blev taget i brug i 1963, og der blev mere stille i Padborg, som dog husede et stort antal speditionsvirksomheder, som holdt og vel stadigvæk holder liv i grænsebyen, som nu er opslugt af Aabenraa Storkommune.
I 1973 var der stærk tvivl om, hvor rangerarbejdet skulle ligge ved grænsen, idet DB var i gang med at bygge en kæmpe rangerbanegård i Maschen ved Hamburg, som blev ibrugtaget i sin fulde udstrækning - sidste fase syd-nord delen - den 7.7.1977. Denne rangerbanegård havde ifølge DB kapacitet til at oprangere tog til enhver destination i Danmark, så der ikke var behov for nogen form for grænseomrangering. Samtidig var der mellem DB og DSB drøftelser om, hvor de resterende opgaver skulle ligge - på Flensburg Weiche eller i Padborg. Et nyt sikringsanlæg i Padborg, som var påbegyndt, blev lagt på is, medens man overvejede fremtiden. I 1973 blev der på et møde mellem DB og DSB aftalt en arbejdsfordeling, som reelt "reddede" Padborg som oprangeringsbanegård. Det blev bl. a. slået fast, at DSBs "rangerbanegård" i Padborg kunne drives med betydeligt færre resourcer, end DBs store anlæg på Flensburg Weiche. Et nyt sikringsanlæg, som erstattede det gamle mekaniske 3-post anlæg, blev igangsat i Padborg, og det blev ibrugtaget i 3 regnfulde dage i oktober 1975 med sine lange godstogsspor, som kunne rumme de længste godstog.
Samtidig blev sporskifteanlægget på rangerbjerget("bakken") - se betjeningspulten i "tårnet" på billedet - ombygget til el-drevne sporskifter uden "sikring imod utidig omstilling", da vognene af hensyn til effektiviteten skulle løbe tæt på hinanden i sporskiftezonen.
Man kan sige, at det edb-styrede, elektroniske anlæg på Hamburg Maschen kom til at konkurrere med kvikke DSB hjerner i en beskeden betjeningspost lidt væk fra alfarvej.
Rangerbanegårde og deres effektivitet - og "behandling" af godset i vognene - var et stående emne i datidens jernbaneledelser, altså også i DSB. Trods stor årvågenhed kunne det ikke undgås, at der skete ret så voldsomme ting under nedløb og ikke mindst under brat opbremsning på udlagte "hunde" (hemsko) i sorteringssporene, men det var stadigvæk hurtigere end fladrangering. De afbillede "klodser" er et system, der er etableret ca midt i 90'erne, og som vist nok stammer fra England, hvor de havde betegnelsen "dowty retarders", og som skulle sikre mere kontrolleret og dermed mere nænsom kørsel af vognene ned i sorteringssporene.
Og så til svaret, som birketræerne ikke helt kan give:
Mine "hjemmelsmænd" i Padborg, hvor jeg selv var i 1973 - 1990, oplyser, at efter deres udregning, må rangerbjerget være blevet nedlagt ca år 2000, altså for 10 år siden, hvor man gik over til at afvikle den resterende rangering som "fladrangering".
Og godstrafikken med jernbane over grænsen er, som alle andre steder, hvor der overhovedet forekommer godstog, afløst af direkte tog bl. a. med containere og veksellad, og rangerbanegårde med faldrangering er en saga blott. Hvad man så i dag bruger den store rangerbanegård i Hamburg med dens kapacitet på ca 15.000 vogne pr døgn til i dagens jernbanegodstrafik, det må kræve en rask mand, der har tid til at studere det.
Hele "historien" vidner om, hvor svært det er/var at investere korrekt i jernbanegodstrafik, som kræver enorme investeringsmidler, og hvor udviklingen tit har overhalet situationen, inden man får nytte af en ny forbedring.
Og birketræerne vokser støt videre og lægger dermed et beskyttende skær over et stykke jernbanehistorie, som markerede en aktiv periode i den gamle grænsestations lange liv. "Og træerne vokser som bekendt ikke ind i himmelen", men endnu er der liv på den gamle grænsestation, selv om der nu er lidt mere stille end tidligere.
Og "forfatteren" til den lange historie, som end ikke dækker godt nok, var driftsområdechef i Driftsområde Padborg fra 1973 - 1990 - men det er "en helt anden historie".:-)

Rangerbjerget i Padborg , hvad birkene ikke kan fortælle

af Niels Munch @, onsdag 15. september, 2010, 14:55 (4057 dage siden) @ Ove Nygaard

Kære Ove,

Hvad den tidligere driftsområdechef i Padborg ikke kan fortælle, er ikke værd at vide!
Tak for den interessante beretning; jeg må med stor skam melde, at jeg de facto endnu aldrig har været i Padborg.

Men jeg er jo osse kun tidl. privatbanemand .........

De bedste hilsener til en kær kollega
Niels

Avatar

Rangerbjerget i Padborg

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, torsdag 16. september, 2010, 10:14 (4057 dage siden) @ Ove Nygaard

Mange tak for historien - det er altid godt at høre tingene fra "hestens egen mund". ;-)
Jeg var rundt på hele stationen (den er lang) og så, at de fleste læssespor på læssevejen er pillet op ligesom pakhuset så vidt vides står tom.
Var det Banetjenesten, der holdt til, hvor Contec/BLDX/CFL holder til i dag?
Banen til Tørsbøl (nedlagt i 1932) var stadig synlig i terrænet mod nordøst.
Helt ude i nordenden ser det ud som om der stadig er liv i en del sidesport til forskellige transportvirksomheder.
På Google Maps kan man se, at der har været adskillige lange sidespor ind til virksomheder på vestsiden af stationen.

[image]

--
[image]

Nok et billede fra Padborg

af Niels Munch @, torsdag 16. september, 2010, 13:30 (4056 dage siden) @ Tommy Nilsson

[image]

Postkort "Banegårdskiosken, J.C. Siegumfeldt, Padborg, Nr. 13537", arkiv nm.

Postkortet er formentlig fra midten af halvtredserne og i hvert fald fra tiden før, MY-erne fik nummeret påsat fronten (hvis det ikke som så meget andet er retoucheret væk).

Bedste hilsener
Niels

Rangerbjerget i Padborg

af Ove Nygaard @, Fredericia, fredag 17. september, 2010, 15:21 (4055 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hej Tommy af St. Merløse
Du har rigtig været på markvandring på min gamle grænsestation. Her lidt mere fra "hestens egen mund":-D
Som svar på et par af dine spørgsmål:
Jeg var tilfældigvis - efter adskillige år, hvor jeg ikke har været på de kanter - tirsdag den 7. september i Padborg og havde et par timers ophold, som jeg (også) brugte til at kikke mig lidt omkring. Derfor kunne jeg genkende dine billeder fra det tilgroede rangerbjerg. Da jeg ikke havde min sikkerhedsvest på, var jeg udelukket fra at krydse sporene, og der var nok ikke nogen, der ville lade mig gå uhindret over sporene med henvisning til min "fortid".
Du har ret, det er en lang station med mange spor. Jf. tidligere svar var jeg med, da vi sikrede grænseopgavernes forbliven i Padborg i 70'erne. Læssevejen bruges ikke mere, men de sidste par spor er dog flot vedligeholdt, så måske er der planer om "et eller andet". (hvad?). I storhedstiden var der en livlig trafik med omlæsning fra lastbil til tog af kød, æg, smør m. v. og ikke mindst fisk, som blev sendt sydpå i lange tog.
Pakhuset, godsterminalen, står tom. Den afløste den nedslidte gamle godsterminal i 1984 - blev rent faktisk indviet 19. juni 1984 samme dag, som Odderbanen fejrede 100 års jubilæum (uden at de to begivenheder har noget med hinanden at gøre:-P)
Planer fra sidst i 60'erne gik ellers ud på, at en ny DSB stykgodsterminal skulle placeres i speditionsområdet vest for stationen og på et helt ny areal vest for Oksevejen - vejen til Padborg grænseovergang -, og man kunne derfor indtil for få år siden se et flot sidespor til dette område med omløbsspor og det hele, ligesom vejskæringen var sikret med blinklyssignal. Kun få vogne nåede over vejen, bl. a. blev der en enkelt gang rangeret en enkelt godsvogn til en lagerbygning tæt ved vejen - den bygning, der i dag rummer fragtcentralen. Og det er korrekt, at der var adskillige private sidespor vest for stationen til de mange speditionsvirksomheder, som bl. a. omlæssede stykgods og videresendte som samlegodsvogne m. v. At den "nye" godsterminal blev anlagt på den gamles plads, skyldtes hensynet til behovet for så sene sluttider som muligt. Den opmærksomme iagttager vil kunne se, at stykgodstog kunne afgå direkte fra pakhushallen til nord (og syd forden sags skyld), hvorfor godsvognene kunne "lukkes" senest muligt. I terminalens levetid blev den anset for at være en af Danmarks mest effektive stykgodsterminaler, men alligevel....:-(
Sidesporene i nordenden hænger sammen med etableringen af Kombiterminalen, der blev indviet i august 1987. Udtrækssporet hertil fortsatte igennem "hullet" under motorvejen (det "hul" der kan bruges til et evt. kommende dobbeltspor, hvilket blev "sikret", da motorvejen kom til Sønderjylland sydfra i 1978), og sporet er forlænget til interesserede virksomheder, men benyttelsen er formentlig yderst beskeden, da lastbiler klarer (næsten) alt. En overgang kunne "sidesporpolitikken" næsten formuleres således: Det er altid "rart at have" et sidespor ind til virksomheden. Bov kommune, som var en rigtig transport(venlig)kommune, var meget samarbejdsvillig m. h. t. etablering af kommunale stamspor.
Og du fik også hilst på resterne af Tørsbølbanen. Der hvor du har set en asfaltsti (som fortsætter til Rådhuset, nu borgerservice) begynde lidt nord for stationen, lå de såkaldte "Smedebyspor", som er fjernet, og arealet solgt til kommunen. Hvis du havde haft kræfter til en fodtur langs med resterne af banen, ville du adskillige kom nordøst for Padborg være løbet på den mindesten, der står ved (tidligere) Tørsbøl station, og som markerer datoen for nedlæggelsen. Det kan du gøre, næste gang du får "grænselyst". Det er dog lettere at kikke ud af vinduet på Sønderborg-toget, som nu ganske vist farer forbi snart med 100 km/t efter etablering af nye spor på denne bane.:-) Du skal kikke ud i højre side i køreretningen mod Sønderborg, og du skal være meget årvågen for at ane den i krattet.
Og ja, det var (vist) banetjenesten, der (efter min tid) holdt til, hvor Contec/BLDX/CFL holder til i dag. Men sikke da en gang roderi. Jeg kan næsten høre nogle røster (fra "fortiden") sige: "Det var ikke sket i ..... tid".:-D
Bedste jernbanehilsener
Ove af Fredericia

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak






Copyright © 2021 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen