Hej Tommy
Rigtig god tur downunder
Håber at du får set noget tog både i Australien og på Tasmanien, hvis du kommer dertil.
Tager måske selv derned i 2012/13, hvis efterlønnenafskaffes
Peter

16-2/07

Først: God tur ned til vores dejlige MZ'ere! Håber at det må blive et oplevelsesrigt ophold "down under".

Jeg kender ingen jernbaneklubber i Australien, men der ligger et par stykker på to øer nogen 100 kilometer mod nordøst, som beskæftiger sig med noget der i høj grad har relation til Danmark:

Så hvis trangen efter MO-vogne bliver alt for stor, så skal du "blot" en tur til New Zealand

Med venlig hilsen
Jens

Kære Tommy,

Med et par billeder fra "Puffing Billy" ønskes du en god Australiens-rejse:

Billederne er taget af min gamle ven, Niels Kroyer af Perth (opr. Vordingborg), som også er aktiv i modeljernbaneklubben dér, og i øvrigt registreret bruger her i forum.

Bedste hilsener
Niels

Hej Tommy

Ønsker dig en rigtig god tur til Australien.

I mandags i Eisenbahnromantik var der et afsnit om Museumsbaner i Syd Australien og Tasmanien, hvor de også besøgte Puffing Billy, som Niels Munch også har skrivet om.

http://www.youtube.com/watch?v=D2wUWDcty0w

Mvh Kasper Pedersen

G´day mates!
Greetings from sunny Sydney.
Så nåede jeg Sydney efter en frisk tur på 28 timer - kufferten nåede dog kun til Heathrow (og der ligger opladeren til laptoppen).
Tak for alle tips og kommentarer pr mail og i denne tråd. Jeg har allerede været i jernbaneboghandleren på Central station og den første bog mine øjne faldt på, havde DSB MZ 1431 i Aussieudgaven på forsiden.
Turen fra lufthavnen til city foregik med verdens dyreste S-tog: 80,- kr. for en tur på 12 minutter i et rigtig slidt dobbeltdækkertog med plasticsæder. Til gengæld var toget udstyret med togfører med fløjte.
Jeg vender tilbage med billeder, når jeg har fået min kuffert.

G´day mates!
Jeg er nu flyttet lidt uden for Sydney til en lejlighed tæt på Flemington station. Stationen har 2 sæt dobbeltspor til CityRail tog (S-tog) samt et godsspor, der på stationen går fra enkeltspor til dobbeltspor. Over sporene er bygget en forgængerbro og herfra tog jeg turens første jernbanebilleder.

Flemington station med den ene perronbygning i typisk britisk byggestil med et dobbeltdækker CityRail tog i baggrunden.

Turens første lokomotivtrukne tog! Min viden om australske lokomotiver var lig nul inden jeg kom herned, så det var lidt spændende at tage tilbage til lejligheden og starte Google op for at finde ud af, hvad det var jeg havde fået i kassen.
Alle 3 maskiner var tilsyneladende ens og på fronten stod der "Pacific National". På Wikipedia kunne jeg læse, at Pacific National er Australiens største godsoperatør og artiklen fortalte samtidig, hvordan det kan gå, når man privatiserer jernbaner.
Artiklen havde endvidere et billede at netop den type maskine, jeg havde fotograferet og af billedeteksten fremgik det, at typen hed Class NR som Wikipedia også kunne levere en artikel om.
Jeg er stadig på jagt efter vores MZ-lokomotiver og det ser ud til, at de jævnligt passerer Flemington.

En frisk rapport fra "Nedenunder".
For nogle dage siden tog jeg til et område kaldet Chullore små 15 km fra Sydney, hvor jeg på Google Maps kunne se en masse spor. Bag nogle træer fik jeg øje på et firkantet sølvfarvet lokomotiv og tænkte - yes MZ! Lang næse - det var godtnok en maskine fra Independent Rail, der købte de danske MZ (så sølvfarven passede) med det var en Class 44, der med førerrum i begge ender, lignede en MY/MZ hybrid.

Jeg er nu flyttet ud i bakkerne nord for Sydney i et stort hus sammen med 4 andre lejere. Nærmeste station hedder Pymble og er "kun" en CityRail (S-tog) station. Der er dog ikke langt til Hornsby, der ligger på hovedlinien nordpå fra Sydney.
På Independent Rails website kan man bl.a. læse, at de kører containertog mellem Botany Bay og Newcastle, så de må igennem Hornsby. I går tog jeg derfor til Hornsby og fik da også set 4 godstog men desværre ingen MZ-trukne. Her kommer et par billeder.

Det er ikke hver dag man får 6 arbejdende maskiner med på 1 billede. Til venstre et nordgående Pacific National containertog trukket af NR 49, 34 og 58. Til højre et sydgående Southern Shorthaul Railroad kultog trukket af G513, C503 og G514.

Et nærbillede af SSR-togets tre maskiner. På selskabets website kan læses mere om maskinparken.

Begge tog blev bare ved og ved. Jeg vil tro, at begge tog var over 1.000 meter lange.

G´day mates!
Efter at have tilbragt en del timer på forskellige stationer i omegnen af Sydney på udkig efter vores gamle MZ-lokomotiver, fandt jeg ud af, at Independent Rail of Australia (IRA), der ejer maskinerne, havde et depot i nærheden af Sydney Airport. I onsdags tog jeg derfor til Cooks River som området hedder og på en bro over en jernbanelinie fik jeg øje på dette:

Bingo! Tre MZ på stribe - endelig. Jeg blev stående på broen i en time og ventede på, at der skulle komme noget spændende forbi - det gjorde der ikke. Banen er godsforbindelsesbanen rundt om Sydney Airport til Botany Bay, der bl.a. rummer Sydneys store containerterminal. Jeg gik derefter ned på depotet og spurgte om jeg måtte fotografere maskinerne - No worries...

Forreste maskine var vores gamle DSB MZ 1433, der kørte i tomgang.

Næste maskine var vores gamle DSB MZ 1434, der var under reparation. Det var muligvis symbolsk, at der stod en trillebør ud for "maskinrummet". Da en af mekanikerne hørte, at jeg var fra Danmark spurgte han, om jeg ikke nok ville tage dem med hjem igen. Der var altid maskiner under reparation men til maskinernes forsvar måtte jeg nævne, at de er næsten 40 år gamle og har kørt millioner af kilometer.

Tredie maskine i rækken var vores gamle DSB MZ 1428, der også var under reparation med en mekaniker på hovedet i motoren.

Længere nede i rækken af gamle lokomotiver fandt jeg vores gamle DSB MZ 1435, der fungerede som reservedelslager.
Jeg spurgte, hvor de øvrige MZ´ere var stationeret og svaret var, at de ikke var stationeret nogen steder for de var altid i drift. Det viste sig, at dette sidespor var IRA´s maskindepot under åben himmel og med kontor i en container. Vist ikke de bedste betingelser at vedligeholde lokomotiver under.
Senere på dagen fandt jeg endnu en af vores gamle kæmper - den vender jeg tilbage til.

G´day mates!
Som nævnt i forrige indlæg, så fandt jeg 4 af vores gamle MZ-lokomotiver på et sidespor vest for Sydney Airport.
I dette indlæg blev omtalt, at en 5. maskine (MZ 1438) nogle dage tidligere var blevet skadet ved et rangeruheld i Botany Bay. Dette område ligger øst for Sydney Airport men ca. 10 km fra, hvor jeg pt. stod.
Jeg besluttede mig for at følge sporet mod Botany Bay for at fotografere de tog, der evt. måtte komme forbi. Der kom et enkelt containertog med ikke med MZ, så jeg fortsatte. Efterhånden var jeg så tæt på Botany Bay at jeg lige så godt kunne gå det sidste stykke. Ud på eftermiddagen fandt jeg et opstillingsterrain med 7-8 spor og en del containertog men stadig ingen MZ. En tjenestevogn kom forbi og føreren spurgte, om jeg søgte noget specielt og jeg svarede, at det gjorde jeg faktisk. Jeg kom fra Denmark og ledte efter de MZ-lokomotiver, der blev solgt til Australien for 5-6 år siden. Føreren i vognen svarede, at dem kendte han udmærket og der stod en krøllet en i den modsatte ende at området. Jeg prøvede at se træt ud (ikke svært efter 10 km) og spurgte, om jeg måtte gå langs med sporet ned til maskinen i stedet for at gå hele vejen uden om. Tricket virkede, for føreren sagde "Hop ind" - og så fik jeg et lift ned til MZ 1438, hvor følgende billeder er taget.

Den 15. december (sidste år) var jeg en tur på Powerhouse museet i Sydney. Museet er en slags teknisk museum med dampmaskiner, biler, fly osv. men også særudstillinger med musikinstrumenter, modetøj mm.
I indgangen stod et lokomotiv, der virkede bekendt selvom det tydeligvis var temmelig gammelt.

Det viste sig at være et af de ældst bevarede lokomotiver fra den legendariske lokomotivfabrik Robert Stephenson & Co bygget i 1854 med byggenr. 958. Det var leveret i 1855 som lokomotiv nr. 1 til den første jernbane i New South Wales fra Sydney til Parramatta.

Fra etagen ovenover var der en god udsigt over lokomotivet og det er første gang jeg har set så gammel en Stephenson maskine ovenfra.
Da jeg kom hjem og fik startet Jernbanen.dk op, gik der ikke lang tid, før jeg havde fundet det lokomotiv, som denne maskine mindede mig om: Jacob!
Jakob er godtnok 14 år yngre men akselrækkefølgen er den samme og maskinerne ser ud til, at være ret ens opbygget. Det var ret interessant at se, hvordan JFJ H 40 kunne have set ud, da den blev sat i drift på strækningen Fredericia-Vamdrup i november 1868.
Vil du bygge en model af lokomotiv nr. 1 (og/eller ombygge den til DSB H 40) så er der byggeark her.

G´day mates!
Så har jeg igen været på udflugt og lægger ud med en lille opgave. Hvilket lokomotiv er jeg faldet over denne gang?

Hermed 2. del af damplokomotiver hos TrainWorks.

NSWGR X10 1021 bygget af Manning Wardle & Co i 1916.

NSWGR X10 1033 bygget af Beyer Peacock & Co. i 1885.

NSWGR X10 1034 bygget af Dubs & Co i 1886.

NSWGR Z13 1301 bygget af Beyer Peacock & Co. i 1877.

NSWGR Z17 1709 bygget af Vulcan Foundry i 1887.

NSWGR Z19 1905 bygget af Beyer Peacock & Co. i 1877.

NSWGR Z20 2029 bygget af NSWGR Workshop i Eveleigh Sydney i 1911.

NSWGR Z25 2510 bygget af Beyer Peacock & Co. i 1881.

NSWGR Z27 2705 bygget af Hunslet Engine Co. 1916.

Der var ikke kun damplokomotiver hos TrainWorks så her kommer en billedeserie med diesellokomotiver.

NSWGR Class 40 4001 bygget af Montreal Locomotive Works i 1952.

NSWGR Class 42 4201 bygget af Clyde Engineering Co. i 1955.

NSWGR Class 43 4306 bygget af A. Goninan & Co. i 1957

NSWGR Class 44 4490 bygget af A.E. Goodwin Pty Ltd. i 1967.

NSWGR Class 442 44211 bygget af A.E. Goodwin Pty Ltd. i 1971.

NSWGR Class 45 4520 bygget af A.E. Goodwin Pty Ltd. i 1963.

NSWGR Class 48 4803 bygget af A.E. Goodwin Pty Ltd. i 1959.

NSWGR Class 49 4916 bygget af Clyde Engineering Co. i 1961.

Nu har jeg igen været på farten og mens jeg redigerer billeder, så kan I finde ud af, hvilken maskine denne cylinder sidder på.

Så er jeg ankommet til Queensland, nærmere bestemt Brisbane. Queensland er staten nord for staten New South Wales, hvor Sydney ligger.
Bortset fra den første uge med regnvejr, så er vejret meget bedre her end i Sydney; 27-30 grader om dagen og thunderstorms om aftenen.
Min nye hjemstation hedder Nudgee og ligger små 10 km nord for Brisbane.

Nudgee ligger på en dobbeltsporet S-togslinie og der er desværre ingen anden trafik end S-tog. Der er dog noget usædvanligt ved banen som I selv må opdage på det nederste billede.

Hjemkommet fra endnu en tur er her (traditionen tro) et billede af en cylinderblok at gætte på.

En kort update fra den sydlige halvkugle. Jeg er nu flyttet til Burpengary, der ligger 1 times kørsel nord for Brisbane. Den lokale station er i princippet lige så kedelig som den jeg flyttede fra, da der kun er to gennemgående spor og de eneste standsende tog er S-tog til og fra Brisbane.

Der er dog den store forskel på denne og den forrige station, at denne ligger på hovedstrækningen op langs østkysten af Queensland. Dermed kører der også "rigtige" tog i form af containertog, Tilttrain tog og enkelte tog med personvogne. Nedenstående billede viser et sådan tog med to dieselmaskiner i front efterfulgt af 17-18 bogievogne. Der var pænt knald på og det var op ad bakke, så lyden fejlede ikke noget. Jeg vil skyde på, at hastigheden var omkring 100 km/t og vi er stadig på 1.067 mm spor.

Den 17. marts var jeg på besøg hos Queensland Pioneer Steam Railway, der holder til en halv times kørsel syd for Brisbane. Fra Queensland Rail stationen Bundamba udgår der et langt sidespor, der i mange år har været anvendt af kultog i begge retninger. Jeg har ikke helt styr på detaljerne men jeg mener, man åbnede en kulmine og brugte sporet til at fragte kul ud af området. Senere åbnedes et kulkraftværk tæt på kulminen og da minen lukkede, anvendte man sidesporet til kultog den modsatte vej (til kraftværket). Både mine og kraftværk er nu lukket, så der er god plads på sidesporet til at køre veterantog.
Jeg tog toget til Bundamba og gik omkring en kilometer til stationen kaldet Racecourse. Her var der en perron, et perronspor og et omløbsspor. Man har desværre ingen køreklare damplokomotiver for tiden så dagens trækkraft var QR 1616; et diesellokomotiv bygget i 1963 af English Electric of Australia i Brisbane.
Klubbens remise, værksted og opstillingsspor var i Box Flat, hvor der også var en vendesløjfe. Efter yderligere nogle kilometer nås Swanbank, hvor der også var en vendesløjfe. Jeg fandt ud af, at turen kun gik til Box Flat på grund af sporarbejde i Swanbank og at der ikke ville blive ophold i Box Flat. Det lykkedes mig derfor at lave en aftale med den trafikansvarlige, at jeg kunne køre med til Box Flat, når dagens sidste plantog var kørt. Derudover blev jeg tilbudt at køre med på maskinen, hvilket jeg naturligvis sagde ja tak til (jeg havde allerede fortalt, at jeg var rejst halvvejs rundt om jorden for at besøge dem).
Afsted gik det med 25 km/t og hyppige fløjt ved alle overkørsler. Efter et kvarters kørsel nåede vi Box Flat, hvor vognene blev afkoblet og maskinen løb rundt i vendesløjfen for at koble på i den anden ende af stammen. På den måde ville hele toget vende rigtigt, når det igen nåede Box Flax efter dagens kørsel.
Herefter tøffede vi retur til Racecourse og afsatte de omkring 50 passagerer mens maskinen løb om. Så gik det igen mod Flat Box men nu vendte maskinen modsat (med førerhuset bagerst) og da jeg sad i midten, var mit udsyn lig nul. Føreren og hans "fireman" holdt udkig på hver side af maskinen. Man bruger stadig udtrykket "fireman" - fyrbøder, om 2. føreren.
Så var vi igen i Box Flat og dennegang kunne jeg komme af og tage en runde i remisen, hvor de to dampmaskiner stod samt udenfor, hvor en meget blandet landhandel af materiel var placeret. Noget af materiellet var privatejet.
Slutteligt fik jeg et lift i en bil tilbage til Bundamba, hvor den trafikansvarlige skulle aflevere togstaven i et aflåst skab.

Her er dagens trækkraft: QR 1616 bygget i 1963 af English Electric of Australia i Brisbane.

Klar til afgang fra Racecourse med tre bogietrævogne på krogen.

Føreren, der var en gammel Queensland Rail fører, der havde kørt det meste i både damp og diesel, samt hans "fireman".

Med en maksimalhastighed på 25 km/t var der god tid til at at kigge på omgivelserne og det kurverige spor.

I Box Flat laver vi omløb via vendesløjfen, der i gamle dage blev brugt til at vende hele kultog med.

Så er vi tilbage i Racecourse og nu vender maskinen omvendt, hvorved udsynet fra førerhuset er blevet temmelig begrænset.

I remisen i Box Flat fandt jeg denne QR PB15 448 bygget i 1908 af Walkers Ltd i Maryborough, Queensland.

I remisen stod også "Kilrie" bygget i 1924 af Perry Engineering of Gawler, South Australia.

Udenfor stod adskillige lokomotiver og vogne. Her er et af de mere usædvanlige; et elektrisk minelokomotiv fra Goodman Mining.

Denne maskine er også temmelig speciel. Bygget i 1953 af English Electric Co./Vulcan Foundry, Warrington, UK som QR 1208. Ombygget 1985 af QR Redbank Workshops til QR 1225 og den eneste maskine, der gennemgik denne ombygning.

Som nævnt tidligere, så er langt hovedparten af Queenslands jernbanenet smalsporet (1.067 mm.). Der er dog en enkelt normalsporet (1.435 mm.) linie fra "grænsen" mellem Queensland og New South Wales (der anvender normalspor) til Brisbane således, at man kan køre direkte mellem Sydney og Brisbane uden tog- eller bogieskift.
Jeg har nu "opsporet" det sted, hvor normalsporet ender i Brisbane og det er på stationen Roma Street Station (der ikke er opkaldt efter en europæisk hovedstad men efter en adelig dame, der emigrerede med sin mand og bosatte sig i Brisbane - men det er en helt anden historie).
Normalsporet løber de omkring 20 sidste kilometer ind til Brisbane på et 3-strenget spor og det giver nogle sære sporudfletninger. På selve Roma Street Station er der kun et perronspor og et omløbsspor - begge dele 3-strenget.
Det kører også normalsporede containertog til Brisbane men de ender omkring 20 km fra city, hvor en stor containerterminal omlader containerne til lastbiler og smalsporede containertog.

Jeg er hjemme igen i Danmark efter en fantastisk 6 måneders tur til Australien. Jeg landede i Kastrup i torsdags og i min egen seng 43 timer efter jeg stod op i Sydney. Jetlag overstås normalt på et par dage men denne gang har været sej og det er først nu, jeg er ved at være oppe i omdrejninger igen.
Inden afgang fra Sydney benyttede jeg lejligheden til en sightseeingtur på Sydney Central Station og dette bliver den sidste beretning fra min tur i denne omgang.

Den første station i Sydney blev bygget i 1855 i forbindelse med åbningen af den første bane i New South Wales mellem Sydney og Parramatta. Den anden station i Sydney åbnede i 1874 og afløste den første station på samme sted. Stationen blev kaldt for Redfern og blev løbende udbygget til at omfatte i alt 13 perroner. Omkring år 1900 var stationen, trods udbygning, blevet alt for lille til den eksplosive trafik og en ny central station blev planlagt lidt tættere på centrum.

Arbejdet på den nye tredie station blev påbegyndt i 1901 og i 1906 kunne første del af stationen åbne. Ved åbningen blev to sporvognslinjer lagt om, så de via en rampe fik stoppested lige udenfor den store banegårdshal, der mod byen lå i første sals højde. Sporvognslinjen blev nedlagt i 1957 men genåbnet som Metro Light Rail i 1997.

Central Stations vartegn - klokketårnet - blev færdigt i 1921 og er 85 meter højt. Siden da er stationen løbende udbygget til i alt 24 perroner, hvoraf to ligger under jorden på linjen til Bondi Junktion, der åbnede i 1979.

The Indian Pacific var netop ankommet og bestod af to lokomotiver og 24 stålbogievogne. Inden perronen blev toget delt i to dele for at alle vogne kunne komme til perron.

Denne lange tråd bliver på et tidspunkt bearbejdet til en sammenhængende artikel med flere historier og flere billeder.
Sidste billede i denne omgang er fra Circular Key i Sydney - en af verdens smukkeste byer.

Cheers!