Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Nu til noget helt andet, sikringsanlæg type m. v. ? (Billedegætterier)

af Ove Nygaard, 17/11 2011, 14:51 (4551 dage siden)

Hej.

Midt i vrimmelen af store og vægtige emner som revner i Storstrømsbroen, forlænget leje af DD-vogne, IC 4 (uha,uha), genåbning af Tinglev - Tønder banen, mere el-drift og meget andet, ja, i det hele taget trafikpolitik på alle niveauer, så den gode transportminister bare kan "vælge rådgivning fra alle hylder", her en lille uskyldig gættekonkurrence på baggrund af et - som nutidens ungdom ville kalde det - megadårligt foto:

[image]

"Opgaven" er i al sin enkelthed:

1. Hvor er billedet fra?
2. Ca. årstal?
3. Hvad var den "populære" betegnelse for den funktion, den anonyme person på billedet udførte?
4. Hvilken sikringsanlægstype betjener den lidt duknakkede person på billedet?

Lidt om fotografen: Fotografiet er taget i 19xx af en person (og det er ikke den anonyme person på billedet), som havde et formidabelt overblik over toggangen og en evne til at træffe hurtige beslutninger, når den gik "i fisk", hvilket også kunne ske i "fordums dage", før verden gik af lave! Den pågældende havde derfor også "overskud" til at fotografere sine "undersåtter" i ny og næ. Også han havde naturligvis et "kælenavn", men det er ikke med i opgaven at gætte dette!:-D

God fornøjelse, hvis I har brug for et lille pusterum.

Bedste hilsener

Ove

Nu til noget helt andet, sikringsanlæg type m. v. ?

af Henrik Hansen, Vejen, 17/11 2011, 15:13 (4551 dage siden) @ Ove Nygaard

"Opgaven" er i al sin enkelthed:

1. Hvor er billedet fra?
2. Ca. årstal?
3. Hvad var den "populære" betegnelse for den funktion, den anonyme person på billedet udførte?
4. Hvilken sikringsanlægstype betjener den lidt duknakkede person på billedet?

Ad 1: Fredericia

Ad 2: ca. 1960

Ad 3: ??

Ad 4: Et LME anlæg

Nu til noget helt andet, sikringsanlæg type m. v. ?

af Frederik N., 17/11 2011, 17:02 (4551 dage siden) @ Henrik Hansen

3: "skifter"?

Avatar

Nu til noget helt andet, sikringsanlæg type m. v. ?

af Ove Nygaard, 17/11 2011, 19:19 (4551 dage siden) @ Henrik Hansen

"Opgaven" er i al sin enkelthed:

1. Hvor er billedet fra?
2. Ca. årstal?
3. Hvad var den "populære" betegnelse for den funktion, den anonyme person på billedet udførte?
4. Hvilken sikringsanlægstype betjener den lidt duknakkede person på billedet?


Ad 1: Fredericia

Ad 2: ca. 1960

Ad 3: ??

Ad 4: Et LME anlæg

Hej Henrik.

Ad 1, 2 og 4 acceptable svar. Og Frederik: ad 3 er da et forsøg. I "gamle dage" sagde man jo i højttaleren på Fredericia station: "Alle skifter". Men det er en anden betegnelse, der tænkes på. Tak, fordi I gav jer tid til min lille spøg. Hvis I havde haft kræfter til at gennemtrave hele dette interessante forum, ville I have haft grundlag for at svare helt korrekt på baggrund af de "anekdoter", der tid efter anden diverteres med. Det er stadigvæk tilladt at gætte med. Jeg lover ingen præmier til "en helt korrekt firer". Men jeg ved, at der i forum findes en enkelt eller to, der kan "ramme plet".

Bedste hilsener

Ove

Nu til noget helt andet, sikringsanlæg type m. v. ?

af Peter Linaa Jørgensen, 17/11 2011, 19:24 (4551 dage siden) @ Ove Nygaard

Hej Ove

Må det være tilladt at gætte med?

3 = "Gulvmåtte" (trafikassistent/overtrafikassistent)

M v h
Peter Linaa

Avatar

Nu til noget helt andet, sikringsanlæg type m. v. ?

af Ove Nygaard, 17/11 2011, 21:25 (4551 dage siden) @ Peter Linaa Jørgensen

Hej Ove

Må det være tilladt at gætte med?

3 = "Gulvmåtte" (trafikassistent/overtrafikassistent)

M v h
Peter Linaa

Just præcist, Peter.

M v h

Ove
også selv "gulvmåtte" i en periode

Nu til noget helt andet, sikringsanlæg type m. v. ?

af KimC, 17/11 2011, 19:26 (4551 dage siden) @ Ove Nygaard

Ad 1, 2 og 4 acceptable svar. Og Frederik: ad 3 er da et forsøg.

Det er ikke muligt at se hvad manden foretager sig med anlægget. Sansynligvis drejer han på et håndtag, men om det håndtag stiller signal, tager signalet tilbage, låser sporskifter, eller stiller dem om er ikke muligt at afgøre, medmindre man ved præcist hvilke betjeninger der har befundet sig lige der hvor manden står.

Nu til noget helt andet, sikringsanlæg type m. v. ?

af Georg Schmidt, 17/11 2011, 20:55 (4551 dage siden) @ Ove Nygaard

Hej Ove
Det er nok Fredericia post 2.
Tresserne.
I Aarhus hed han Overportøren (Sporsvingeren).
Type LME 1929 eenrækketypen med elektrisk register.
Jeg tror han er ved at lægge en dværg eller også står han og venter for at aflåse et skifte (give den det sidste nøk). Er han ikke betænkelig nær ved dine gule håndtag.:-D
Har selv kørekort til typen, men det er muligvis udløbet.:-D :-D :-D
Hilsen Georg

Avatar

Nu til noget helt andet, sikringsanlæg type m. v. ?

af Jens, 30 cm bag skærmen, 17/11 2011, 21:11 (4551 dage siden) @ Georg Schmidt

Nu er jeg ikke nogen haj til sikringsanlæg, men jeg ville snarere tale for at det er af type 1912 eller 1946 (12/46) med de håndtag. LME havde såvidt jeg erindrer nogen håndtag der lignede ganske almindelige dørhåndtag, men der kan selvfølgelig have været forskel fra anlæg til anlæg?

Med venlig hilsen
Jens

Avatar

Nu til noget helt andet, sikringsanlæg type m. v. ? Løsning.

af Ove Nygaard, 17/11 2011, 21:43 (4551 dage siden) @ Georg Schmidt

Hej Ove
Det er nok Fredericia post 2.
Tresserne.
I Aarhus hed han Overportøren (Sporsvingeren).
Type LME 1929 eenrækketypen med elektrisk register.
Jeg tror han er ved at lægge en dværg eller også står han og venter for at aflåse et skifte (give den det sidste nøk). Er han ikke betænkelig nær ved dine gule håndtag.:-D
Har selv kørekort til typen, men det er muligvis udløbet.:-D :-D :-D
Hilsen Georg

Hej Georg.

Hvis vi kombinerer dine svar ad 1, 2 og 4 med Peter Linaa's ad 3, så var det opgaveløsningen.
Det er rigtigt, Georg, at i Århus post 5 var "arbejdsfordelingen" lidt anderledes og besætningen tilsvarende lidt mere beskeden (i antal), end i Fredericia post 2. "Gulvmåtten", som Peter gættede korrekt, var uddannet til ikke alene at komme i nærheden af, men også til at betjene de gule håndtag, altså signalhåndtagene, og de grønne frigivningshåndtag, som frigav signalgivningen i posterne 5 (indgang til rangerbanegården), 3, (afgangsristen til nord gennem "hullet" indtil den efter adskillige "påkørsler" blev væltet endegyldigt af et rangeruheld sidst i tresserne, hvorefter den stod på udrangering af godstog til nord) og 1 i sydenden af Fredericia station. Dit kørekort er nok udløbet, men "modellen" - LME 1929 - er også udgået af driften. Jeg var selv med til at "sige farvel" til den i Århus post 5 i 1998, da jeg tilfældigvis var "den lille nabo mod syd".
Bedste hilsener
Ove

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak