Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Specialvogn (ex CU), men hvilken ? (Generelt)

af Ole M. Nielsen ⌂, 5/12 2011, 12:49 (4529 dage siden)

Den 13/3-1970 fotograferede Guldbæk denne specialvogn som stod i Kolding sammen med TKVJ M 2.

Nummeret på vognen kan desværre ikke tydes, men efter hvad jeg kan se, det drejer sig om en tidligere CU fra serien 4001-4076. Bemærk at endeperronen længst væk fra fotografen er blevet lukket ved ombygningen til specialvogn.
Hjemstedet har jeg tydet til at være Fredericia.

Ved sammenligning med andre billeder er jeg kommet frem til at det kan dreje sig om een af disse specialvogne : 308, 323, 516, 690, 694 eller 1190.
Håber at man ved hjælp af udelukkelses-metoden kan indkredse nummeret.

[image]

--
Ole M. Nielsen
www.godsvogne.dk

Specialvogn (ex CU), men hvilken ?

af Børge Sundahl, 5/12 2011, 16:39 (4528 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Jeg er næsten sikker på at det er 690.
Den har jeg et foto af fra samme side.

De øvrige som jeg har foto af (har ikke 323) har åbne endeperroner i begge ender

Børge

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak