Banegods - Forumarkivet (ikke aktivt)

Dagens Ingeniøren har lidt fokus på banegods. Først en artikel om, at danske virksomheder pga. nedlagte sidespor ikke kan bruge banen:

http://ing.dk/artikel/134394-sporlukninger-tvinger-gods-paa-motorvejen

Dernæst har jeg læst en artikel, som (endnu) ikke ligger på nettet, hvor Banedanmark har et forslag til et net af landsdækkende regionale godsterminaler, der kan give banebetjening. Denne artikel bygger på en visionsrapport fra Danmark samt CFL der udtaler, at det er reelt umuligt at få genåbnet allerede spærrede sidespor.

Dagens Ingeniøren har lidt fokus på banegods. Først en artikel om, at danske virksomheder pga. nedlagte sidespor ikke kan bruge banen:

http://ing.dk/artikel/134394-sporlukninger-tvinger-gods-paa-motorvejen

Dernæst har jeg læst en artikel, som (endnu) ikke ligger på nettet, hvor Banedanmark har et forslag til et net af landsdækkende regionale godsterminaler, der kan give banebetjening. Denne artikel bygger på en visionsrapport fra Danmark samt CFL der udtaler, at det er reelt umuligt at få genåbnet allerede spærrede sidespor.

Ja, desværre glemmer man helt at forholde sig til, at årsagen til, at den eksisterende infrastruktur ikke benyttes - og Bdk derfor med nogen ret kan tillade sig at lukke/fjerne den - er, at ingen godsopertører vil betjene den. Det er desværre den (slet ikke uventede) konsekvens af liberaliseringen.

Desværre viser det indlæg, som dette forums flittige (og normalt fornuftige) skribent Michael D. har på ing.dk, at han slet ikke har forstået eller sat sig ind i, hvad problematikken i Holstebro går ud på ... :-(

Mvh
LHJ

I den artikel, som jeg endnu ikke har et link til, så fremgår det, såvidt jeg husker, at godsoperatørerne 50 gange om året (!!!) må afvise anmodninger fra kunder pga. lukkede godsspor. Vist nok derfor et forslag om regionale godsbanegårde, så tilslutningskørsel med lastbiler ikke bliver for lang. Glæder mig til at få fingrene i den visionsplan.

I den artikel, som jeg endnu ikke har et link til, så fremgår det, såvidt jeg husker, at godsoperatørerne 50 gange om året (!!!) må afvise anmodninger fra kunder pga. lukkede godsspor. Vist nok derfor et forslag om regionale godsbanegårde, så tilslutningskørsel med lastbiler ikke bliver for lang. Glæder mig til at få fingrene i den visionsplan.

Fordi der kommer een forespørgsel pr. uge, begrunder det så opretholdelsen af dobbelt så mange sidespor ?

Og hvorfor skal f. eks. sidesporet i Sulsted opretholdes, når der ikke er en industri i området, der passende kan anvende jernbanetransport? Eller Sindal, Kvissel, Rønbjerg oma.

Det er faktisk temmeligt omkostningstungt også at sende eet lokomotiv af sted efter een vogn. Vi skal op og tale om store volumener, før jernbanetransport bliver rentabelt. Møllevingerne er et godt eksempel, ligesom transitgodset, men lokalt i Danmark?

/Jan

Det er faktisk temmeligt omkostningstungt også at sende eet lokomotiv af sted efter een vogn. Vi skal op og tale om store volumener, før jernbanetransport bliver rentabelt. Møllevingerne er et godt eksempel, ligesom transitgodset, men lokalt i Danmark?

/Jan

Der kan godt køres gods lokalt i Danmark. Aluminiumstoget mellem Grenaa Havn og Tønder Industrispor Nord var et eksempel herpå. Der er anlagt private spor begge steder og toget befordrede hver gang 10 læssede vogne.
En af udfordringerne var kørslen på Grenaa- og Tønderbanen, hvor manglende krydsningsmuligheder automatisk betød kørsel om natten, med de ekstra udgifter denne medførte, ligesom lokomotiv og personale var bundet heraf.

Mvh.
Poul.

Det er faktisk temmeligt omkostningstungt også at sende eet lokomotiv af sted efter een vogn. Vi skal op og tale om store volumener, før jernbanetransport bliver rentabelt. Møllevingerne er et godt eksempel, ligesom transitgodset, men lokalt i Danmark?

/Jan

Der kan godt køres gods lokalt i Danmark. Aluminiumstoget mellem Grenaa Havn og Tønder Industrispor Nord var et eksempel herpå. Der er anlagt private spor begge steder og toget befordrede hver gang 10 læssede vogne.
En af udfordringerne var kørslen på Grenaa- og Tønderbanen, hvor manglende krydsningsmuligheder automatisk betød kørsel om natten, med de ekstra udgifter denne medførte, ligesom lokomotiv og personale var bundet heraf.

Mvh.
Poul.

Enig, det er/var en skandale!

Men der var ingen, der fik forklaret sagens rette sammenhæng for den måbende offentlighed, og ingen der satte bevillinger til nye krydsningsstationer på den politiske dagsorden - Bdk kan ikke bare anlægge nye stationer over driftsbudgettet ...

vh
LH

Der kan godt køres gods lokalt i Danmark. Aluminiumstoget mellem Grenaa Havn og Tønder Industrispor Nord var et eksempel herpå. Der er anlagt private spor begge steder og toget befordrede hver gang 10 læssede vogne.
En af udfordringerne var kørslen på Grenaa- og Tønderbanen, hvor manglende krydsningsmuligheder automatisk betød kørsel om natten, med de ekstra udgifter denne medførte, ligesom lokomotiv og personale var bundet heraf.

Mvh.
Poul.

Enig, det er/var en skandale!

Men der var ingen, der fik forklaret sagens rette sammenhæng for den måbende offentlighed, og ingen der satte bevillinger til nye krydsningsstationer på den politiske dagsorden - Bdk kan ikke bare anlægge nye stationer over driftsbudgettet ...

vh
LH

Muligvis ikke, men BDK burde da kunne indse, at de manglende krydsningsmuligheder mellem Ryomgård og Grenaa samt Ribe og Tønder, udover at give nemmere afgang for godstrafikken, også i dagligdagen ville være til gavn for persontogenes regularitet ved driftsuregelmæssigheder.
Vi ser tit netop aflysninger specielt på Grenaabanens yderste del når der er problemer.

Derfor burde man havde søgt om midler til opgradering af krydsningsmulighederne.

Mvh.
Poul.

Muligvis ikke, men BDK burde da kunne indse, at de manglende krydsningsmuligheder mellem Ryomgård og Grenaa samt Ribe og Tønder, udover at give nemmere afgang for godstrafikken, også i dagligdagen ville være til gavn for persontogenes regularitet ved driftsuregelmæssigheder.
Vi ser tit netop aflysninger specielt på Grenaabanens yderste del når der er problemer.

Derfor burde man havde søgt om midler til opgradering af krydsningsmulighederne.

Mvh.
Poul.

Ideelt set, ja. Men det er jo ikke bare her, infrastrukturen stadig befinder sig på et niveau fra dengang i 70'erne og 80'erne, hvor trafikken var langt mindre end i dag.

Lad os bare nævne de manglende togfølgestationer (med krydsningsmulighed)
- mellem Skanderborg og Silkeborg
- mellem Ribe og Skærbæk
- mellem Skjern og Ølgod
- mellem Vemb og Ulfborg
- mellem Vemb og Holstebro
osv. osv.

Og det ved alle med "skægget i suppen".

Der sker bare ikke et klap! Sådanne "usexede" projekter er der simpelthen ikke stemmer i, og det ved embedsmændene godt, så derfor kommer de aldrig på politikernes bord (projekterne, altså :-) ).

vh
LH

Lad os bare nævne de manglende togfølgestationer (med krydsningsmulighed)
- mellem Vemb og Ulfborg
osv. osv.

Mener du ikke Vemb og Ringkøbing ?
Vemb og Ulfborg er jo nabostationer ;-)

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Lad os bare nævne de manglende togfølgestationer (med krydsningsmulighed)
- mellem Vemb og Ulfborg
osv. osv.

Mener du ikke Vemb og Ringkøbing ?
Vemb og Ulfborg er jo nabostationer

Ja, netop - det er de øvrige stationer, som jeg oplistede, også!

Men der er som sagt flere steder, hvor afstanden er for stor, og hvor det giver anledning til, at små forsinkelser udvikler til større og til aflysninger ...

vh
LH

Lad os bare nævne de manglende togfølgestationer (med krydsningsmulighed)
- mellem Vemb og Ulfborg
osv. osv.

Mener du ikke Vemb og Ringkøbing ?
Vemb og Ulfborg er jo nabostationer

Ja, netop - det er de øvrige stationer, som jeg oplistede, også!

Ikke helt for mellem Skanderborg og Silkeborg ligger: Svejbæk, Laven og Ry.

Men ellers er jeg enig i de øvrige!

Lad os bare nævne de manglende togfølgestationer (med krydsningsmulighed)
- mellem Vemb og Ulfborg
osv. osv.

Mener du ikke Vemb og Ringkøbing ?
Vemb og Ulfborg er jo nabostationer

Ja, netop - det er de øvrige stationer, som jeg oplistede, også!

Ikke helt for mellem Skanderborg og Silkeborg ligger: Svejbæk, Laven og Ry.

Men ellers er jeg enig i de øvrige!

Undskyld - det gik for stærkt ...
Der skulle selvfølgelig have stået "mellem Skanderborg og Ry" ;-)

Errare humanum est ...

Mvh
LH

Og hvorfor skal f. eks. sidesporet i Sulsted opretholdes, når der ikke er en industri i området, der passende kan anvende jernbanetransport? Eller Sindal, Kvissel, Rønbjerg oma.

Jeg kan oplyse, at sidesporet i Su (Sulsted) ikke mere eksisterer ;-)

Om de andre skulle eksistere, er jeg ikke klar over!!!

Venlig hilsen
Erik Kjærgaard

Desværre viser det indlæg, som dette forums flittige (og normalt fornuftige) skribent Michael D. har på ing.dk, at han slet ikke har forstået eller sat sig ind i, hvad problematikken i Holstebro går ud på ...

Mvh
LHJ

Sidesporene ligger i Holstebro. De skal bare låses op! Det er bureukrati udover alle grænser at antage en en solid konstruktion som sveller og skinner falder sammen og forvitrer blot fordi de ikke anvendes i nogle år!

Man kan jo dårligt få låst et spor op i Danmark, uden at det hele skal nyanlægges og med ny sporstopper!

mvh, Allan

Desværre viser det indlæg, som dette forums flittige (og normalt fornuftige) skribent Michael D. har på ing.dk, at han slet ikke har forstået eller sat sig ind i, hvad problematikken i Holstebro går ud på ...

Mvh
LHJ

Sidesporene ligger i Holstebro. De skal bare låses op! Det er bureukrati udover alle grænser at antage en en solid konstruktion som sveller og skinner falder sammen og forvitrer blot fordi de ikke anvendes i nogle år!

Man kan jo dårligt få låst et spor op i Danmark, uden at det hele skal nyanlægges og med ny sporstopper!

mvh, Allan

Sidesporene i Holstebro er helt nye, anlagt i forbindelse med seneste spormodernisering inkl. ny enderampe. Hvis spor 5 - det "yderste", som kan benyttes som læssespor, er aflåst, er det sket for nylig, men jeg tvivler.

Virksomheden har alene at bruge de eksisterende spor - firmaspor har overhovedet ikke været nævnt.

Så i den aktuelle "sag" er det ikke nødvendigvis (kun) kunden hhv. infrastrukturforvalteren, der er "skurken".

Men det gør da bestemt ikke den generelle situationen på godsområdet mindre tåbelig
- tænk om man i stedet for den blinde liberalisering (på baggrund af den dybt naive teori, at "markedet løser alle problemer") i stedet havde liberaliseret på samme måde, som persontrafikområdet ... Så skulle potentielle banegodskunder ikke "rende fra Herodes til Pilatus" for overhovedet at finde en jernbanegodsoperatør og derpå ligge på knæ for den/de pågældende for overhovedet at få dem til at interessere sig for sagen. Og endelig ville kunderne ikke blive stillet overfor individuelle skyhøje fragtpriser, fordi alle enkeltkunder i princippet skal betale for et helt godstog ...

Politikernes ord har gennem de seneste 20-30 alene været fine "skåltaler", men der er aldrig vist nogen seriøs interesse for og vilje til at ændre tingenes tilstand
- og nok så mange rapporter og fine prospekter vil ikke ændre på det; løbet er kørt! Desværre ...

Mvh
LH

Et enkelt ord - "ønsket" - faldt desværre på meningsforstyrrende vis ud af mit indlæg; der skulle havde stået:
"Virksomheden har alene ønsket at bruge de eksisterende spor - firmaspor har overhovedet ikke været nævnt."

Jeg beklager ...

Mvh
LHJ

Sidesporene i Holstebro er helt nye, anlagt i forbindelse med seneste spormodernisering inkl. ny enderampe. Hvis spor 5 - det "yderste", som kan benyttes som læssespor, er aflåst, er det sket for nylig, men jeg tvivler.

Virksomheden har alene at bruge de eksisterende spor - firmaspor har overhovedet ikke været nævnt.

Så i den aktuelle "sag" er det ikke nødvendigvis (kun) kunden hhv. infrastrukturforvalteren, der er "skurken".

Men det gør da bestemt ikke den generelle situationen på godsområdet mindre tåbelig
- tænk om man i stedet for den blinde liberalisering (på baggrund af den dybt naive teori, at "markedet løser alle problemer") i stedet havde liberaliseret på samme måde, som persontrafikområdet ... Så skulle potentielle banegodskunder ikke "rende fra Herodes til Pilatus" for overhovedet at finde en jernbanegodsoperatør og derpå ligge på knæ for den/de pågældende for overhovedet at få dem til at interessere sig for sagen. Og endelig ville kunderne ikke blive stillet overfor individuelle skyhøje fragtpriser, fordi alle enkeltkunder i princippet skal betale for et helt godstog ...

Politikernes ord har gennem de seneste 20-30 alene været fine "skåltaler", men der er aldrig vist nogen seriøs interesse for og vilje til at ændre tingenes tilstand
- og nok så mange rapporter og fine prospekter vil ikke ændre på det; løbet er kørt! Desværre ...

Mvh
LH

Der er overhovedet ingen problemer med at komme til sidesporene i Holstebro. De er nyanlagte og ikke aflåst, og der er lavet meget dyr sporstopper og læserampe beregnet til kampvogne.
Det er mig, der har startet hele sagen med Oranje op. Det eneste der nu mangler er at få aftalt en pris, som Oranje og DB Schenker kan leve med desværre tror jeg lastbilerne er billigst.

læserampe beregnet til kampvogne.

[image]
Enderampe i Holstebro - 3. marts 2011 (thr)

Det er mig, der har startet hele sagen med Oranje op. Det eneste der nu mangler er at få aftalt en pris, som Oranje og DB Schenker kan leve med desværre tror jeg lastbilerne er billigst.

Lad os da håbe at de bliver enige om en acceptabel pris for begge parter :-)
Ville jo være fint med noget mere gods her i det nordvestjyske.

--
Med venlig hilsen

Thomas D. Rithmester

Desværre viser det indlæg, som dette forums flittige (og normalt fornuftige) skribent Michael D. har på ing.dk, at han slet ikke har forstået eller sat sig ind i, hvad problematikken i Holstebro går ud på ...

Hej LHJ,
det har du fuldstændig ret i. Og jeg misbrugte måske situationen med Oranje for jeg ved faktisk ikke lige hvad de går og laver ud over de der kabelrender den oprindelige historie handler om.

Min pointe er bare, at det er (formodentlig) en forholdsvis dyr infrastruktur at anlægge og også at holde kørende. Så det kræver altså et forholdsvis kontinuert flow af gods for at det hænger sammen. Lejlighedsvis brug kan være flødeskummet på kagen,men man kan næppe basere det på det.

Men lad os få fakta frem for os på Djævleøen, som ikke lige færdes på de kanter. Hvad laver Oranje og hvordan er forholdene på Holstebro station?

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Desværre viser det indlæg, som dette forums flittige (og normalt fornuftige) skribent Michael D. har på ing.dk, at han slet ikke har forstået eller sat sig ind i, hvad problematikken i Holstebro går ud på ...

Hej LHJ,
det har du fuldstændig ret i. Og jeg misbrugte måske situationen med Oranje for jeg ved faktisk ikke lige hvad de går og laver ud over de der kabelrender den oprindelige historie handler om.

Min pointe er bare, at det er (formodentlig) en forholdsvis dyr infrastruktur at anlægge og også at holde kørende. Så det kræver altså et forholdsvis kontinuert flow af gods for at det hænger sammen. Lejlighedsvis brug kan være flødeskummet på kagen,men man kan næppe basere det på det.

Men lad os få fakta frem for os på Djævleøen, som ikke lige færdes på de kanter. Hvad laver Oranje og hvordan er forholdene på Holstebro station?

Kære Michael!

Helt enig
- og tak fordi du ikke misforstod mit indlæg og den ånd, det var skrevet i!

Jeg har svaret lidt i et andet indlæg, men jeg har kun kendskab til sagen på anden (og uformel) hånd og vil nødig bringe rygter "til torvs". De lokale forhold har jeg dog ved selvsyn iagttaget indenfor de seneste par måneder.

Mvh
LHJ

Du har fuldstændig ret i at der kræves et konstant flow af en stor mænge gods for at det økonomisk vil kunne betale sig at transportere gods på jernbane i Danmark.

Personligt synes jeg først og fremmest at man i Danmark bør gøre transitgods på vejnettet forbudt. Altså smid det over på jernbanen som man gør i Østrig/Schwiez.

Lastning/Losning af "de rullende landeveje" sker i Padborg/Rødby Færge og Malmø. Svenskerne har sikkert en bedre ide end Malmø måske et sted nord Helsingborg eller lign.

Og så må industri, butikker, vognmænd osv. bare indrette sig efter det.

Netredegørelsen fortæller tydeligt, hvor der er sidespor/læssespor (og hvor der ikke er). Placeringen af disse afspejler vist meget godt behovet (og mere til):

http://www.bane.dk/db/filarkiv/13382/Gods_Bilag_3_1C_2012_040912.pdf

Nu klynker det pågældende firma, men hvor mange gange tidligere har de givet udtryk for at sende gods med banen? Og hvilken godsoperatør har de rettet henvendelse til - og hvorfor har denne godsoperatør ikke foreslået Herning som læssestation; den ligger trods alt ikke sååååå lang væk fra Holstebro (godset skal jo alligevel transporteres med lastbil fra fabrikken til stationen).

Forøvrigt er firmaet placeret mindre end 100 meter fra banen. Det ville da være helt naturligt at arbejde på at få lagt et (privat) sidespor ind til fabrikken, hvis man virkelig er så stor tilhænger af banetransport i fremtiden ;-)

--
Svend

Netredegørelsen fortæller tydeligt, hvor der er sidespor/læssespor (og hvor der ikke er). Placeringen af disse afspejler vist meget godt behovet (og mere til):

http://www.bane.dk/db/filarkiv/13382/Gods_Bilag_3_1C_2012_040912.pdf

Netredegørelsen fortæller ikke nogetsomhelst "tydeligt";
havnebanen i Næstved er ikke "driftsklar" - den er væk - og havnebanen i Skive er der næppe nogen, der vil karakterisere som "driftsklar", måske endda aflåst.
Til gengæld går det da tilsyneladende fint med at ekspedere godstog i Horsens, som slet ikke findes på planen ...

Så den kan ikke bruges til noget!

Og så vil vende tilbage til mit tidligere fremsatte synspunkt:
For kunden er det største problem simpelthen at finde frem til en godsoperatør og derefter overhovedet at formå denne til at tage sig af godset!

Mvh
LHJ

Netredegørelsen fortæller ikke nogetsomhelst "tydeligt";
havnebanen i Næstved er ikke "driftsklar" - den er væk - og havnebanen i Skive er der næppe nogen, der vil karakterisere som "driftsklar", måske endda aflåst.
Til gengæld går det da tilsyneladende fint med at ekspedere godstog i Horsens, som slet ikke findes på planen ...

Så den kan ikke bruges til noget!

Og så vil vende tilbage til mit tidligere fremsatte synspunkt:
For kunden er det største problem simpelthen at finde frem til en godsoperatør og derefter overhovedet at formå denne til at tage sig af godset!

Mvh
LHJ

Nemlig, den netredegørelse er lige til at smide (for) HÅRDT i hovedet på den som er ansvarlig for at holde den opdateret!

Mon ikke fabrikken i Holstebro havde tænkt sig at køre elementerne hen til jernbanesporerne med gaffeltruck. Og altså slet ikke laste på lastvogn.

Og så vil vende tilbage til mit tidligere fremsatte synspunkt:
For kunden er det største problem simpelthen at finde frem til en godsoperatør og derefter overhovedet at formå denne til at tage sig af godset!

Det er ikke unormalt at kunden henvender sig til Banedanmark, og de så henviser til godsoperatører. At operatørerne så rammer muren pga. andre omstændigheder, skal de vel ikke klandres for. Er du ved at gå i 'der kommer aldrig møller på skinner til Esbjerg' selvsving igen? :-)

Og så vil vende tilbage til mit tidligere fremsatte synspunkt:
For kunden er det største problem simpelthen at finde frem til en godsoperatør og derefter overhovedet at formå denne til at tage sig af godset!

Det er ikke unormalt at kunden henvender sig til Banedanmark, og de så henviser til godsoperatører. At operatørerne så rammer muren pga. andre omstændigheder, skal de vel ikke klandres for. Er du ved at gå i 'der kommer aldrig møller på skinner til Esbjerg' selvsving igen?

Det må andre afgøre - men vi kan jo tales ved den 2. december på Odderbanen :-D

Nej, jeg prøver egentlig bare at placere ansvaret, hvor det efter min mening hører til, og det er ikke (kun) hos Banedanmark. Det er i højere grad hos de mulige (men alt for usynlige) operatører, men først og fremmest hos politikerne, der i blind naivitet (eller fuldt bevidst) og sikker tro på "markedet" har ladet dette råde alene på et område, der lige så lidt som jernbanepersontrafikken kan fungere på rene markedsvilkår ...

Og her ser jeg ingensomhelst udsigt til ændring, nok så mange skåltaler og fine rapporter til trods!

(og kald det så gerne "Esbjerg-møllevinge-selvsving" ...)

God weekend!

vh
LHJ

Det sgu politikkerne der har skylden.

Hvis de bare gav DSB/Banedanmark de penge de skal bruge, hvert år. Så var der ikke alle de problemer.Og så skal man droppe alt det dumme udlicitering, ud af EU det er
ikke andet end l... der kommer der nede fra efterhånden.

Hele tiden kan man læse om Arriva m.m. der brokker sig over stattilskud til DSB.

Se bare med IC4-togene og broklappen i Ålborg. Dengang i 1950erne da broen også blev påsejlet tog det ikke så lang tid at få reaperet klappen.

Se bare med IC4-togene og broklappen i Ålborg. Dengang i 1950erne da broen også blev påsejlet tog det ikke så lang tid at få reaperet klappen.

Dengang var det ikke broklappen med to sidefag, der blev ramt. Der er en væsentligt forskel.

Men det er korrekt, at der i mellemtiden er kommet væsentligt flere regulativer og forordninger, mange af dem begrundet i en større forsamling nede i Bruxelles (hvor ved løkken til Banegodsets problemer nok er sluttet :-) )

/Jan

Netredegørelsen er naturligvis retvisende og gyldig. Det gode spørgsmål er så, om den rent juridisk/moralsk skal være gældende for hele det pågældende år, eller om den kan ændres undervejs.

2013-kortet - ændret i forhold til 2012 - ser sådan ud:
http://www.bane.dk/db/filarkiv/13386/Gods_Bilag_3_1C_2013_040912.pdf

--
Svend

Netredegørelsen er naturligvis retvisende og gyldig. Det gode spørgsmål er så, om den rent juridisk/moralsk skal være gældende for hele det pågældende år, eller om den kan ændres undervejs.

2013-kortet - ændret i forhold til 2012 - ser sådan ud:
http://www.bane.dk/db/filarkiv/13386/Gods_Bilag_3_1C_2013_040912.pdf

God aften!

Netredegørelsen for 2013 er heller ikke "10 potter p.. værd" på dette punkt ...
- havnebanen i Skagen mangler, selvom den rent faktisk er i brug (bortset fra nu, hvor der mangler en bro undervejs derop ...)
- omvendt angives stadig, at der skulle være en driftsklar havnebane i Hirtshals, skønt sporforbindelsen har været fjernet i årevis
- Skives aldeles overgroede (og muligvis aflåste) havnebane angives fortsat som "driftsklar"
- Lemvig har driftsklart læssespor og rampe, og godskunder vil med garanti blive modtaget med "flag og faner" - alligevel mangler stationen på planen
- Grenås havnebane, der er i god og brugbar stand, mangler
- Horsens mangler stadig, selvom der ekspederes godstog
- veteranbanestrækningen Høng-Gørlev påstås åben for godstrafik

Der kan utvivlsomt findes flere fejl ...

"Venstrehåndsarbejde"!!!!

Så her er der basis for at kritisere Bdk ...

Mvh
LHJ

Jeg må medgive at det er noget rod, hvis der er fejl i kortet. Jeg kan se, at netredegørelsen for 2014 er sendt til høring, så måske en venlig sjæl vil sende de fejl der er konstateret til Banedanmark?

Skive havnebane: Er fjernet fra kortet allerede fra 2013
Skagen: Måske man regner med at det er læssesporene der ligger på havneområdet. Havnebanen kan vel egentlig ikke betragtes som en egentlig havnebane, da der ikke er mulighed for omlaste fra bane til skib og omvendt?

--
Svend

Sikke en energi ift Netredegørelsens fortræffeligheder der udvises. Lad os da håbe, den samme energi har været brugt, da NR 2014 var i offentlig høring....ellers vil BDK sikkert gerne høre om rettelser alligevel...(LHJ: Prøv at skrive en mail til BDK istedet for et indlæg her...)

Netredegørelsen er BDKs "salgsoversigt" ift. operatører, der vil søge om at køre på BDKs net for køreplanen 2014 (ansøgningsfrist april 2013). Det er nok en anelse unfair at diskutere fejl og mangler for Hirtshals, Skagen og Lemvig, da de som bekendt ikke ligger på BDKs infrastruktur, og derfor slet ikke bør være med på listen (der er kontaktadresser til NJ og MJBA andetsteds i NR)

Horsens er naturligvis ikke nævnt, da der ikke er godsfaciliteter. Cementtogene der kørte til Horsens, blev losset på BDKs arealer, via særlig aftale, idet BDKs hovedlager ikke lever op til normale krav til læsseveje mm. Her anviste BDK plads, da godskunden (ikke operatøren) henvendte sig ditekte til BDK.

I forhold til Alu-toget Grenå - Tønder, findes der faktisk en klausul i DSBs kontrakt, hvor passagertog kan flyttes, såfremt godstog alternativt alene vil kunne komme frem om natten (gælder bl.a. for Grenå banen), men dén var der vist aldrig nogen der tænkte på.

Og ja, Skive og andre steder er officielt åbne, så BDK har en "udfordring", hvis der er nogen, der søger til april om at køre der...

Det skal generelt bemærkes at Netredegørelserne ikke er juridiske dokumenter, og kun skal virke som grundlag for de ansøgninger, der kommer til den "årlige køreplan". og derfor alene skal være opdaterede frem til 8 måneder før køreplansskiftet

Sikke en energi ift Netredegørelsens fortræffeligheder der udvises. Lad os da håbe, den samme energi har været brugt, da NR 2014 var i offentlig høring....ellers vil BDK sikkert gerne høre om rettelser alligevel...(LHJ: Prøv at skrive en mail til BDK istedet for et indlæg her...)

Og ja, Skive og andre steder er officielt åbne, så BDK har en "udfordring", hvis der er nogen, der søger til april om at køre der...

Det skal generelt bemærkes at Netredegørelserne ikke er juridiske dokumenter, og kun skal virke som grundlag for de ansøgninger, der kommer til den "årlige køreplan". og derfor alene skal være opdaterede frem til 8 måneder før køreplansskiftet

Y

God aften "Y"! ;-)
Long time, no see ...

Rart med lidt info en gang imellem fra "hestens egen mule" (ingen sammenligning i øvrigt).

Nej, jeg vil ikke bruge tid på at rette fejl i Bdks materiele - dels har man højt betalte folk til at gøre det, dels har jeg andet at bruge min tid på.

Når jeg her formastede mig til at påpege en række fejl, var det egentlig ikke for at genere Bdk - bemærk at jeg flere gange i dagens løb netop har taget Bdk i forsvar, når andre har været ved at "rette bager for smed" - men kun fordi Svend (der ellers er et fornuftigt menneske med mange rammende indlæg) opkastede netredegørelsens oversigt til nærmest "den evige sandhed". Og det holder jo i al fald ikke ...

God weekend!

vh
LH

Når jeg her formastede mig til at påpege en række fejl, var det egentlig ikke for at genere Bdk - bemærk at jeg flere gange i dagens løb netop har taget Bdk i forsvar, når andre har været ved at "rette bager for smed" - men kun fordi Svend (der ellers er et fornuftigt menneske med mange rammende indlæg) opkastede netredegørelsens oversigt til nærmest "den evige sandhed". Og det holder jo i al fald ikke ...

Jeg erkender fuldt ud - efter at have foretaget en nærlæsning - at der enkelte steder er misforhold mellem det man ser "i marken" og det der står i teksten/vises på kortene. Netredegørelsen burde afspejle den infrastruktur Banedanmark stiller til rådighed, men hvor teksten - sådan ser det i hvert fald ud - er blevet overhalet af virkeligheden.

"Virkeligheden" kan dog være, at man har måtte lukke (spærre) et spor, f eks en havnebane, fordi det er i en vedligeholdelsesstand, som gør det "ulovligt" at køre på (det overholder ikke længere de spormæssige krav/normer) og hvor der ikke er penge til at sætte det i stand det for. Omvendt har man ikke politisk opbakning, i værste fald fordi der findes en gammel lov der først skal ophæves (f eks når vi taler havnebaner), til at nedlægge sporet, hvorfor man er nødt til at foretage en balancegang, der kan være en cirkusartist værdig.

--
Svend

Der kan utvivlsomt findes flere fejl ...

"Venstrehåndsarbejde"!!!!

Så her er der basis for at kritisere Bdk ...

Mvh
LHJ

At kritisere de folk i Bdk der står bag dette makværk finder jeg for mildt. Fyresedler bør der istedet udstedes evt kombineret med et krav om at tilbagebetale løn for udueligt udført arbejde!

Der kan utvivlsomt findes flere fejl ...

"Venstrehåndsarbejde"!!!!

Så her er der basis for at kritisere Bdk ...

Mvh
LHJ

At kritisere de folk i Bdk der står bag dette makværk finder jeg for mildt. Fyresedler bør der istedet udstedes evt kombineret med et krav om at tilbagebetale løn for udueligt udført arbejde!

Så så, små slaw - mindre kan nok gøre det.

Og i forhold til andre (i dette forum fyldigt diskuterede) mangelfuldt håndterede projekter i bemeldte statsinstitution er dette i den absolutte petitesse-afdeling ...

Mvh
LHJ

Ja, spis brød til! Som sagt før - det er jo ikke en modeljernbane de forvalter.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Jeg leder og leder på nettet, men kan ikke finde den omtalte visionsrapport i Ingeniøren. Her bringer de ellers et interessant lille kort. Nogen der ved om den rapport er offentliggjort og eller kan findes?

Jeg leder og leder på nettet, men kan ikke finde den omtalte visionsrapport i Ingeniøren. Her bringer de ellers et interessant lille kort. Nogen der ved om den rapport er offentliggjort og eller kan findes?

Mon ikke der er nogen, der har hyret "Bøffen" til at få rapporten til at "forsvinde og blive helt væk" ...?

Mvh
LHJ

Jeg leder og leder på nettet, men kan ikke finde den omtalte visionsrapport i Ingeniøren. Her bringer de ellers et interessant lille kort.

Jeg tror kortet er noget Ingeniøren selv har konstrueret på baggrund af kortdata tilgængelig på Banedanmark.dk, men til alle andre kan papirudgaven af Ingeniøren læses her. (Så længe linket virker)

Når nu vi er inde på godsbaner, så er Esbjerg Havn nævnt på side 7 i Ingeniøren, men efter hvad jeg kan læse ud fra beslutningsgrundlaget udarbejdet af Banedanmark, så ser det ikke umiddelbart ud til at have nogen fremtid med opgradering af infrastrukturen på Esbjerg Havn. Jeg har fundet dette beslutningsgrundlag på Folketingets hjemmeside. Ud fra hvad jeg kan se i den samfundsøkonomiske vurdering vil projektet ende op med en intern rente på 3,4 - 3,8% med udgangspunkt i et dagligt godstog på 600 m. Da man som minimum skal have en intern rente svarende til diskonteringsrenten, så ser projektet som jeg læser det ikke ud til at være økonomisk rentabelt kun hvad etableringen angår isoleret set. Politisk set vil det ikke være en investering der på noget tidspunkt vil kunne betale sig selv hjem og dermed anser jeg det som urealistisk at det vil blive gennemført som det ser ud lige nu. Jeg vil dog påpege det forbehold at jeg ikke har set den samlede samfundsøkonomiske udredning og jeg kender heller bennefit-cost raten for projektet, men ud fra den interne rente gætter jeg mig til at det samlede "overskud" samfundsøkonomisk vil være ikke-eksisterende, altså negativt. Måske man finder en billigere løsning hvor både Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn vil være medfinansierende, så kan det måske hænge sammen økonomisk, men det kræver stadig en daglig aktivitet af en betydelig størrelse, før det kan svare sig at planlægge og anlægge. Beslutningsgrundlagets konklusion er på baggrund af en daglig kørsel til havnen med et godstog af et betydeligt omfang og det er jeg lidt i tvivl om der er markedsgrundlag for i Esbjerg, men det mener Banedanmark at have afdækket.

I samme forbindelse har jeg fundet denne analyse af potentialet for en udbygning af Padborg kombiterminal. Jeg må sige det er dejligt der fra politisk hold er kommet meget fokus på det danske jernbanegodsmarked, men om der så rettes fokus på de rigtige ting og om der så bevilliges de rigtige midler til de rette tiltag er der så delte meninger om. Men jeg glæder mig bare over det nu spiller en rolle i det politiske beslutningsarbejde.

Jeg leder og leder på nettet, men kan ikke finde den omtalte visionsrapport i Ingeniøren. Her bringer de ellers et interessant lille kort.

Jeg tror kortet er noget Ingeniøren selv har konstrueret på baggrund af kortdata tilgængelig på Banedanmark.dk, men til alle andre kan papirudgaven af Ingeniøren læses her. (Så længe linket virker)

Når nu vi er inde på godsbaner, så er Esbjerg Havn nævnt på side 7 i Ingeniøren, men efter hvad jeg kan læse ud fra beslutningsgrundlaget udarbejdet af Banedanmark, så ser det ikke umiddelbart ud til at have nogen fremtid med opgradering af infrastrukturen på Esbjerg Havn. Jeg har fundet dette beslutningsgrundlag på Folketingets hjemmeside. Ud fra hvad jeg kan se i den samfundsøkonomiske vurdering vil projektet ende op med en intern rente på 3,4 - 3,8% med udgangspunkt i et dagligt godstog på 600 m. Da man som minimum skal have en intern rente svarende til diskonteringsrenten, så ser projektet som jeg læser det ikke ud til at være økonomisk rentabelt kun hvad etableringen angår isoleret set. Politisk set vil det ikke være en investering der på noget tidspunkt vil kunne betale sig selv hjem og dermed anser jeg det som urealistisk at det vil blive gennemført som det ser ud lige nu. Jeg vil dog påpege det forbehold at jeg ikke har set den samlede samfundsøkonomiske udredning og jeg kender heller bennefit-cost raten for projektet, men ud fra den interne rente gætter jeg mig til at det samlede "overskud" samfundsøkonomisk vil være ikke-eksisterende, altså negativt. Måske man finder en billigere løsning hvor både Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn vil være medfinansierende, så kan det måske hænge sammen økonomisk, men det kræver stadig en daglig aktivitet af en betydelig størrelse, før det kan svare sig at planlægge og anlægge. Beslutningsgrundlagets konklusion er på baggrund af en daglig kørsel til havnen med et godstog af et betydeligt omfang og det er jeg lidt i tvivl om der er markedsgrundlag for i Esbjerg, men det mener Banedanmark at have afdækket.

I samme forbindelse har jeg fundet denne analyse af potentialet for en udbygning af Padborg kombiterminal. Jeg må sige det er dejligt der fra politisk hold er kommet meget fokus på det danske jernbanegodsmarked, men om der så rettes fokus på de rigtige ting og om der så bevilliges de rigtige midler til de rette tiltag er der så delte meninger om. Men jeg glæder mig bare over det nu spiller en rolle i det politiske beslutningsarbejde.

Glimrende analyse. Problemet er netop, at samfundsøkonomiske beslutninger ikke træffes på baggrund af samfundsøkonomiske analyser, men på baggrund af politiske flertal ("hvad er der i denne fire-årige periode parlementarisk flertal for").

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

-ja, og i følge kortet skulle hele landet nærmest være dækket ind på trods af nedlæggelser/manglende vedligeholdelse mm!

Ole

(Ingeniøren): Tværtimod har Banedanmark og DSB i de seneste år nedlagt et større antal sidespor, godsbaner og ekspeditionssteder

DSB?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

i hvert fald sidespor. DSB ejer en lang række af læssesporene på stationerne (og tilhørende godspladser) og er dermed en ikke helt lille infrastrukturforvalter. Bl a "røg" hele Nykøbing F, og det vist endda uden at spørge nogen som helst (så får man jo heller ikke et nej).

--
Svend

Om godstransport på jernbane tillod jeg mig at skrive i et tidligere indlæg:

"Hvis det kan betale sig (pris, kvalitet, dækningsbidrag, m.v.), skal godset nok komme over på bane."

Så længe de frie markedskræfter råder, fravælger kunderne godstransport på jernbane - netop på grund af pris, kvalitet og dækningsbidrag. Der skal en vis mængde gods over en vis afstand til at generere et positivt dækningsbidrag.

Jernbaneinfrastrukturen er ikke privat ejet, men offentligt ejet. Det vil sige, at det er Folketinget og EU, der skal gøre det attraktivt at transportere gods på jernbane. Og det gøres kun ved at ændre på pris, kvalitet og/eller dækningsbidrag.

Og så ender vi jo igen i stemmeboksen.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jeg tillader mig at give Thomas ret i hans udtalelser.

Kunder kommer hvis der er økonomi tingene.

Nu er det bare sådan at også flere kommuner har store "interresser" i at "fjerne" diverse læssepladser (spor) da de kan vil bruge området til boligbyggeri. Og ingen vil vel invistere i en bolig hvor der støjes fra jernbanetrafikken. Prøv og så hvor mangen steder der efterhånden er sat støjskærme op.

Fremover bliver alt godstransport måske "gravet" ned under jorden så det ikke støjer.

Allerede nu er der flere steder i landet påbud der gør at betjeningen af kunderne bliver en omkostelig affære. Man må kun rangere på bestemte tider af døgnet, maskinerner må ikke gå i tomgang mere en 15 min osv. Alle disse tiltag er med til "kvæle" godstrafikken i Danmark.

Ydermere "skinner" det jo igennem på flere indlæg i dette forum at persontrafikken har første priotet, derefter kommer godskunderne. Godskunderne forlanger lige så stor punktlighed som en passager gør. Flere virksomheder produceret jo efter devisen "Just in Time" det vil sige at de SKAL have deres gods til tiden, da deres lager køre på skinnerne og ikker er bundet i store lager på virksomheden.

Vi har et tidliger indlæg her i forummet berørt regn og stenskred i Italien og Schwiez. Hvor jeg bl.a. nævnte forsinkelser fra Italien, nogle af disse vare har du allerede modtaget en reklame for at man kan købe i forretningerne. Det vil man også brokker sig over i forretningen hvis det ikke passe, når nu det står i reklamen ikke.

:-) Forsat god Aften

Claus

Enig, Godskunder forventer naturligvis rettidig omhu. Der er jo ofte tale om større mængder som kører a la "rullende lager". Ved forsinkelser kan det jo påføre produktion ekstra omkostninger. Jeg har da selv engang disponeret et "DanLink-godstog" foran et persontog! Selvfølgelig med gode argumenter! Så det kan lade sig gøre!

Dagens Ingeniøren har lidt fokus på banegods. Først en artikel om, at danske virksomheder pga. nedlagte sidespor ikke kan bruge banen:

http://ing.dk/artikel/134394-sporlukninger-tvinger-gods-paa-motorvejen

Dernæst har jeg læst en artikel, som (endnu) ikke ligger på nettet, hvor Banedanmark har et forslag til et net af landsdækkende regionale godsterminaler, der kan give banebetjening. Denne artikel bygger på en visionsrapport fra Danmark samt CFL der udtaler, at det er reelt umuligt at få genåbnet allerede spærrede sidespor.

Skulle det være denne artikel som du henviser til. Ing.dk har lagt den på nettet her tl morgen:

http://ing.dk/artikel/134405-banedanmark-nye-terminaler-skal-genoplive-godstrafik

Mvh
Olesen

Jeg har "Banedanmarks godstransporthandlingsplan" liggende på pdf fil. Rapporten er ikke offentlig. Det skyldes at Trafikstyrelsen er rasende over at BDK har lavet har lavet den, og har presset BDK til at slette den, men det vil BDK ikke. Trafikstyrelsen er den store skurk i nedslagtningen af banegodstrafikken her i landet, de kører deres egen politik uden om Christiansborg.

Jeg har fået tilladelse til at sende rapporten ud, så hvis nogen har lyst til at se den kan i skrive til jan.holger@clausen.mail.dk så sender jeg den i mail. Bare for god ordens skyld skal jeg lige nævne at jeg IKKE er den eneste der har rapporten, så det er udelukkende for at sprede budskabbet. Rapporten er en tung sag på 54 sider.

J.C

Jeg har "Banedanmarks godstransporthandlingsplan" liggende på pdf fil. Rapporten er ikke offentlig. Det skyldes at Trafikstyrelsen er rasende over at BDK har lavet har lavet den, og har presset BDK til at slette den, men det vil BDK ikke. Trafikstyrelsen er den store skurk i nedslagtningen af banegodstrafikken her i landet, de kører deres egen politik uden om Christiansborg.

Det er jo under al kritik! Har nærmest ikke ord for det.

Men glæder mig dog over, at det du skriver, jo viser, at Banedanmark åbenbart vil gøre en indsats for banegods. Glæder mig til at læse den rapport :)

Må håbe den kommer ud i offentligheden, nogen burde jo nærmest sende den til hele trafikudvalget (skal gerne være budbringeren).

Tankerne om godstog fortsætter, nu på Thybanen - dog intet konkret, så nu ikke noget med at blive skuffet. Men læs mere her:

http://nordjyske.dk/nyheder/overvejer-paa-ny-godstog-paa-thybanen/096c3b17-7a59-42d5-91...

Det fremgår dog her, at man lægger op til fire niveauer af godsterminaler. Jeg kan kun understrege, at den visionsrapport vist er meget ønskværdigt læsestof!

Folketingets Trafikudvalg, som var informeret om rapporten inden den blev sendt ud, har idag afsendt en række spørgsmål til transportministeren, bla spørges der om hvorfor rapporten ikke er offentlig og om Trafikstyrelsens rolle i sagen.

J.C

Hej

Artikel i JP idag vedr. de nye afgifter for lastvognstransport i DK kan give "Udkants Danmark" problemer.

Frederikshavn er nok for nogen "Udkants Danmark", men vi lokale siger "Vandkants Danmark".
Spørgsmålet er om JP artiklen har et point fra den lokale virksomhenden Martin A/S der inscourcer til DK, og ønkser Deres Europæiske distributions center placeret i Frederikshavn.

Fra Martin A/S`side vil koste i omegnen af kr.1000,- ekstra pr lastbil tur/retur fra Padborg at får komponenter etc fragtet fra Padborg til Frederikshavn.

Kan banen ikke bruges her.....Får gods trafikken på Jernbane samme afgift,, og vil det ikke være mere miljø ansvarligt at anvende banen?
Padborg har facilitererne - det samme har Frederikshavn.. Blot en ide i julemåned.....
God aften til alle.
http://www.martin.com/general/manufact.asp
http://epn.dk/brancher/transport/land/article4936188.ece

--
[image] [image]

Fra Martin A/S`side vil koste i omegnen af kr.1000,- ekstra pr lastbil tur/retur fra Padborg at får komponenter etc fragtet fra Padborg til Frederikshavn.

1000,- kr. ekstra per lastbil lyder ikke af alverden. I en perfekt verden burde jernbanen kunne slå lastbilerne på tid, og måske også på pris.

Kan banen ikke bruges her.....Får gods trafikken på Jernbane samme afgift,, og vil det ikke være mere miljø ansvarligt at anvende banen?

Politisk er det sikkert en stendød idé i Danmark - men i Tyskland har man i flere år søgt at stimulere godsoperatører til at fragte via jernbane i stedet for ad landevejen netop ved at pålægge vejtransporten miljøafhængige afgifter.

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Jernbanelinks

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak