Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ukendt damptog?

af TeamBaumann, Hjordkær, 6/1 2011, 07:49 (4860 dage siden)

Jeg håber hjælpe mig med den lille bagatel?

[image]
DSB litra O nr.??? - Esbjerg, 1956 ( Arkiv: Baumann )
Hvilken lokomotiv nr. er det, nogen kan svare på det?

[image]
DSB litra K nr.??? - København ( årg. ca. 1947 - 53 )
Er der nogen, der er en god kender til K- maskine, at man kan kredse den ind til bestemt nr. ved kendetegn?

K-maskine på Kh

af UTJ, 6/1 2011, 08:16 (4860 dage siden) @ TeamBaumann

[image]
DSB litra K nr.??? - København ( årg. ca. 1947 - 53 )
Er der nogen, der er en god kender til K- maskine, at man kan kredse den ind til bestemt nr. ved kendetegn?

Det er nok svært at finde nummeret på "din K", men billedet er fra før 1940. Formentlig 1930'erne. Det er en ombygget K, så halvdelen er udelukket. Dernæst kan 2. distrikts udelukkes, hvilket yderligere indsnævrer feltet.

K-maskine nr., negativt resultat tror jeg.

af Steff, 6/1 2011, 15:09 (4860 dage siden) @ UTJ

Litra K II, ukendt maskine på Kh.

Som en fortsættelse af det den gode Hr. UTJ skrev, blev 50 litra K ombygget i perioden 1925-1932 med en større og højereliggende kedel, ændrede glidere og styring mv. og blev herefter teknisk benævnt K II. Det er den type som vises på billedet. Et forsøgslokomotiv for ændringen, nr. 523, fik dog kun ændret glidere og gangtøj, men fik ikke den højereliggende kedel, altså en slags K I½ (absolut uofficielt). Først fra ca. 1941 påbegyndtes en ændring fra vakuumbremser og til trykluft, hvilket lokomotivet jo ikke har. Derfor er der ikke tvivl om, at billedet af K-maskinen på Kh MÅ være optaget mellem ca. 1925 og 8. april 1940, da perronkanterne herefter var malet med hvide striber.
På et tidspunkt medio 1930´erne gjorde næsten alle K II tjeneste ved 1. Dc., hvorfor vi i princippet har med ca. 50 potentielle lokomotiver at gøre. Derfor tror jeg desværre, at det på det foreliggende grundlag er svært at komme videre m.h.t. at bestemme nummeret på lokomotivet.:-( Det positive;;-) det er nemt at udelukke hvilke K det IKKE er!

--
Steffen Dresler

K-maskine nr., negativt resultat tror jeg.

af Lars, 6/1 2011, 15:20 (4860 dage siden) @ Steff

Det ser ud til, at lokomotivet kører i forspand med en anden K-maskine.

Det har vel været ganske dagligdags, så det hjælper næppe på opklaringen.

mvh
Lars

Ukendt damptog, litra O

af Steff, 6/1 2011, 11:57 (4860 dage siden) @ TeamBaumann

Det er et rigtigt godt spørgsmål med hvilken O der kan ”gemme sig” på billedet. Det forvirrer mig med det skal være Esbjerg, men lad det ligge, men det er dog 2. Dc.
Den pågældende O maskine har stor damphat, hvilket nr. 318, 325, 327, 331, 334, 335 og 336 havde. Nr. 318 havde ”vendt” damphatten, så den kan med det samme udelukkes og så stod den på det opgivne tidspunkt hensat i Padborg. Ser vi på billedet, er lokomotivet udstyret med en Cirkurator (Slampotte) på taget, hvilket kun nr. 315, nr. 326 og nr. 327 fik og nr. 326 havde lille damphat og nr. 315 var hensat i Padborg. Det efterlader således kun nr. 327 tilbage, da den har stor damphat og slampotte. Den blev udrangeret 29-07-1955.
Så mit bud er DSB litra O nr. 327 ud fra de informationer jeg har kunnet fremskaffe. Men, og der ER et stort men, da det ofte hændte, at henstillede og udrangerede lokomotiver blev flyttet rundt og jeg har ikke set noget på skrift vedr. en O i Es. Men nr. 327 passer på ovenstående ”udregning”.

--
Steffen Dresler

Ukendt damptog, litra O

af TeamBaumann, Hjordkær, 6/1 2011, 13:29 (4860 dage siden) @ Steff

Mange gange tak Steff og UTJ, I er mig en stor hjælp....
Det står beskrevet på bagsiden af den ori. foto med Esbjerg vedr. O- maskinen
Men det kan godt være at den ukendt fotograf må havde taget fejl vedr. stedet.

Ukendt damptog, litra O

af Lars, 6/1 2011, 13:55 (4860 dage siden) @ Steff

Elementært, min kære Watson :-)

Er det Esbjerg må det være et spor på maskindepotet med kulgården i baggrunden.
Desværre er der ikke nok til at fastslå stedet med sikkerhed.

(Jeg kan dog oplyse, at lokomotivet ikke står der mere...:-D )

Her er maskindepoetet set fra luften 1972. Jeg gætter på, at billedet i givet fald er taget ved sporene cirka ud for det sted, hvor olietankene står.

[image]

mvh
Lars

Ikke mere ukendt litra O og Hs

af Steff, 7/1 2011, 09:49 (4859 dage siden) @ Steff

Kære alle!

Som jeg skrev i mit svar vedr. det eventuelle nummer på det O lokomotiv, der var fotograferet i Esbjerg, KUNNE der være informationer jeg ikke kendte til og som muligvis ville ændre mit svar. Og det VAR der. Jeg havde simpelthen overset et lokomotiv i ”krydsreferencerne” på at finde det korrekte svar.
En rigtig god og dygtig tidligere ”trafikmand” hos DSB, Georg Schmidt, der tidligere har hjulpet/hjælper mig i mine skriverier, sendte g.d. en mail med korrektioner.
Georg Schmidt havde set efter i nogle lister og kommet frem til, at O-maskinen på billedet kun kunne være nr. 325 og ikke 327 som jeg skrev. Og så falder det hele på plads med Esbjerg.
O nr. 325 var i fast tur og reserve i Åbenrå pr. 31/10 1956, flyttes i november 1956 til Esbjerg og noteres som reserve i Esbjerg resten af året ud. Nr. 325 blev derefter hensat urepareret og overkomplet den 1. februar 1957 og udrangeret den 10. september samme år. Litra O nr. 325 blev sidst anvendt i oktober 1956 med 4400 km jf. ”kilometerbogen”.

I øvrigt siger kilometerbogen om nr. 325 i 2. Dc:

Nr. 1951-52 1952-53 1953-54 1954-55 1955-56 1956-57
325 701 14961 3938 300 26300 12500

Nr. 325 havde oprindeligt kørt i 1. Dc. (det havde ALLE O på et vist tidspunkt) og var blevet hensat udtørret og urepareret på Nørrebro Lygten (Nøl) 27. maj 1951 og blev oversendt til 2. Dc 18. januar 1952. Det havde sidst kørt på Frederikssund- og Farumbanerne.
Ligesom i Matador spillet, får man en præmie for at passere startlinjen. Og da vi just har passeret 01.01.11 er ”præmien”, at den litra Hs der står bag ved O-maskinen, er nr. 396.
DSB litra Hs nr. 396 var dog ikke et tidligere Esbjerg lokomotiv, men tilført Haderslev, hvor det blev hensat den 19. september 1956. Det blev herefter flyttet til Esbjerg i marts 1957 og udrangeret 22. september 1957.

Men K-maskinen på Kh, der mangler simpelthen yderligere informationer for at kunne løse denne gåde f.eks. måned eller år for optagelse.

Steff

--
Steffen Dresler

Nye spørgsmål af togvogne

af TeamBaumann, Hjordkær, 7/1 2011, 14:43 (4859 dage siden) @ Steff

Hej, nu har jeg mere eller mindre nogle tvivl spørgsmål, som I måske også kan svare på - måske.
[image]
[image]
Er dette B-vogn 50 86 20-83 534-0? Hvor er det henne og hvilken år?

[image]
Nogen der kender denne S-vogns tog, tidl. nr., hvad den er brugt til og
er vi i København ved CvK?
begge Foto: ???, Arkiv: Baumann

Nye spørgsmål af togvogne

af John Hansen ⌂, Od, 7/1 2011, 15:20 (4859 dage siden) @ TeamBaumann

Hej, nu har jeg mere eller mindre nogle tvivl spørgsmål, som I måske også kan svare på - måske.
[image]
Er dette B-vogn 50 86 20-83 534-0? Hvor er det henne og hvilken år?

Det ligner en af vognene fra den tragiske Sorø-ulykke i 1988 og passer godt med at databasen beskriver at denne blev ophugget efterfølgende i Odense.

Det passer med de skader som kan ses på foto af ME 1535.

Hvor ovenstående foto er optaget henne kan jeg ikke stedfæste.


Mvh. John

B-vogn og FS-stogsstyrevognskasse på Cvk

af UTJ, 7/1 2011, 15:39 (4859 dage siden) @ John Hansen

B-vognen er fotograferet på Centralværkstedet i København, ligesom S-togsstyrevognen. S-togsvognen var i øvrigt en af aluminiumsvognkasserne fra 1930'erne som tærede og senere blev erstattet af en stål-styrevognskasse (omkring 1960? - se den røde motormaterielsbog DSB MM banebøger). Alukassen landede derefter på værkstedet og blev fjernet omkring 1995.

Nye spørgsmål af togvogne

af Svend, 7/1 2011, 15:32 (4859 dage siden) @ TeamBaumann

S-togs styrevognen litra FS er en af aluminiumsvognene. Hvilket årstal er billedet mon taget?

--
Svend

Nye spørgsmål af togvogne

af TeamBaumann, Hjordkær, 9/1 2011, 07:28 (4857 dage siden) @ Svend

hej Svend
den er fra ca. 1984-85.

Nye spørgsmål af togvogne

af K:E Jørgensen, 7/1 2011, 17:45 (4859 dage siden) @ TeamBaumann

Foto er B 534 CVK KH hensat fra 1988

Foto er Fs 995 oph. marts 1994 på Cvk Kh kontor for transport folk VH kej

Nye spørgsmål af togvogne - Sorø-ulykken 1988

af Lars B. Christensen ⌂, 7/1 2011, 18:31 (4859 dage siden) @ K:E Jørgensen

Foto er B 534 CVK KH hensat fra 1988

Billedet viser ganske rigtig B 534 efter Sorø-ulykken i 1988. Fra Henning Petersen (Næstved) har jeg pr. mail modtaget nedenstående foto, som viser resultatet af den voldsomme ulykke:

B 534 ved varehuset i Sorø 1988. Foto: Bent Oldenburg:
[image]

I mailen skriver Henning desuden følgende om Sorø-ulykken og borttransporten af det beskadigede materiel:

"Det kan ses, at tog 104, der forulykkede i Sorø d. 25.4.1988, var oprangeret af: ME 1535-A 009-B 147-B 534-B 110-B 073-B 130-ABg 285.

Vedhæftede foto – foto/fotoarkiv Bent Oldenburg – viser formentlig samme vogn, antagelig hensat ved varehuset i Sorø. Ifølge en særtogsanmeldelse transporteres noget beskadiget materiel fra Ringsted til København G d. 30.4.1988, og der er tale om 2 vogne uden virksom bremse/trykluftledning.

ME + 3 vogne transporteres til København G i særtog d. 28.4.1988; dog udsættes ME 1535 i Tåstrup (gamle station !!) til viderebefordring til København G nat efter d. 29.4.1988.

Det kunne tyde på, at materiellet fra tog 104 er slæbt til Ringsted i første omgang, men hvilke vogne, der transporteres hvornår, er ukendt."

Mange hilsner
Lars

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak