Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Fra asken til ilden. Del 2. (ØSJS) (Generelt)

af LkfBw, 3/9 2014, 15:05 (3523 dage siden)

Som tidligere lovet følger her fortsættelsen af historien om stationsbygningen i Store-Heddinges skæbne. Og når man tænker på at den var en sølle ruin, totalt vandaliseret af hærværk og brand, så tror man idag ikke sine egne øjne.
Fik en god snak med forstanderen af HORISONTEN(STU) i formiddags, Paw Koch, som også er meget interesseret i bygningens historie. Kan kun sige at han, hans kollegaer og eleverne har fået et lækkert sted at være.
Men jeg vil lade billederne tale for sig selv og håber på at i bliver ligeså imponerede som jeg.
[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

Som i nok kan se, mangler nordfløjen at blive renoveret men den føljer snarest. Det var vigtigt at få bygningen færdig så eleverne kunne tage stationen i brug og det er lykkedes. Nogle vil nok undre sig over de to hvide vinduer på 1.sal men det må nok betegnes som en fejlleverance så mon ikke de bliver malet røde med tiden. ;-)
Så hvis i kære forum-medlemmer ligger inde med fotos af Store-Heddinge station i sine velmagtsdage skal i være hjertelig velkomne til at følge op..... Og det gælder også dig, Niels. :-). Ved at den nuværende "stations"forstander vil sætte pris på det og måske som en hyldest til en historisk bygning som reddede livet med nød og næppe. Den dag at bygningen står helt færdig følger del 3.

De bedste hilsner og god fornøjelse.
Bo

Fra asken til ilden. Del 2. (ØSJS + 3 fotos)

af Niels Munch, 3/9 2014, 17:23 (3522 dage siden) @ LkfBw

Kære Bo,

Mange tak for din fortsættelse af del 1 om Store Heddinge stations "genfødsel"!

Det kan kun glæde mig at se. Da vi i 1990 sammen med P&Ts Bygningstjeneste planlagde ombygningen af stationens indre således, at postekspeditionen kunne udvides, og der kunne indrettes ventesal til bus og tog samt chaufførfaciliteter i sydfløjen, blev der desværre ikke penge til den fornødne, udvendige renovering.

En ansøgning til en EU-fond, der ydede støtte til "forsøgsprojekter til bevarelse og fremme af den arkitektoniske kulturarv i Fællesskabet", blev mødt med sympati, men ingen penge, skønt Østbanen og P&T tilsammen kunne mønstre den krævede egenfinansiering. Ud af ca. 2000 ansøgninger blev der penge til ca. 25!

Vores argumenter var ellers i orden; denne smukke, nyklassicistiske stationsbygning var jo tegnet af unge Heinrich Wenck til Østbanens åbning i 1879. Først derefter drog Wenck på uddannelses- og studieophold i Tyskland, og ved sin tilbagevenden til Danmark blev han ansat ved DSB, hvor han blev "kendt".

Bygningen er den eneste på Østbanen, hvor der over vinduerne i stueetagen er halve cirkelbuer, oprindeligt forsynet med "solskinssprosser", som jeg jo gerne havde set genskabt. Men det er temmelig bekosteligt, hvorfor allerede min forgænger i f.m. 1970-ernes energibesparende foranstaltninger valgte at lade isætte udelte, halvcirkelformede termoruder.

Nå, denne snak må hellere ledsages af nogle arkivfotos:

[image]

[image]
Begge billeder er som anført fra 1929 (ukendt fotograf, arkiv nm).

[image]
Store Heddinge Station 1973 (ukendt fotograf, arkiv nm).

Farvebilledet er givetvis fra 1973; der er nu hvidmalede vinduesrammer, og "solskinssprosserne" anes i halvcirklerne over stuevinduerne. Der er endnu ikke anlagt ordentlig perron ved spor 2, og sydlig udhusbygning samt det store varehus findes endnu.


Bedste hilsener, også til den nye "stationsforstander"
Niels

Fra asken til ilden. Del 2. (ØSJS + 3 fotos)

af re20000, 3/9 2014, 19:56 (3522 dage siden) @ Niels Munch

Hvor bliver man dog glad af at læse sådan noget! Eventuelt kunne man lave nogle falske sprosser og klipse udenpå vinduesruderne. Så er de lige til at tage af når der skal pudses.

Nold

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak