Citat fra: andersj Dato 12/11-23, 23:05Der er en generel udfordring med betjening af især industriarbejdspladser, men også arbejdspladser generelt med kollektiv trafik. Den udfordring er at du har maksimalt pres i et meget kort tidsrum om morgenen og igen om eftermiddagen på hverdage. Øvrig tid er der tæt på ingen efterspørgsel.
Her mangler vi i Danmark helt generelt en strategi for både jernbane, udvikling, erhvervsliv osv. Prøv at finde nogle af høringssvarene til svenske Trafikverkets undersøgelser om bedre infrastruktur til pendler formål. Her svarer især byer og erhvervsliv påfaldende ens, med at virksomhederne har behov for rekruttering og byerne har behov for indbyggere - og mellem byer og industri skal transporten ske grønt - og altså med toget.
De 800 arbejdspladser handler ikke bare om 800 arbejdspladser og potentielle pendlere, men det kunne i teorien handle om 1.600 nye skattebetalere i Slagelse Kommune, hvis den ene part pendler til Kalundborg og den anden til København. Det giver måske 2.000 nye skole- / institutionsbørn, liv i lokalområdet (idræftsklubber, borgerforeninger) og overlevelse af købmanden og et par busruter. Det er sådanne strategier vi ikke bruger i Danmark (hverken politisk eller i de samfundsøkonomiske modeller), og derfor bliver det stadig mere "fragmenteret".
Man kunne formentlig godt lave en samfundsøkonomisk analyse, der pegede på at det var en god ide at genanlægge banen som foreslået her - men det er nok ikke med de danske modeller for samfundsøkonomi. Måske med de svenske eller tyske. Men det er reelt blot et spørgsmål om politik.
/Lasse