Teglværksbane i Højbjerg (sydl. Aarhus)

af Georg Schmidt, 1/10 2013, 13:06 (3860 dage siden) @ Jens V

Hej Jens
Jeg kom meget i området i 50-60erne (jeg er årgang 46), da min søster boede lige i nærheden. Du har sikkert ret med hensyn til højbroen som vel gik ud af brug måske omkring 1960, hvorefter al lermodtagelse skete i vestenden af teglværket over for inspektørboligen med overkørsel over Emiliedalsvej. Jeg husker tydeligt Lergraven oppe i bakkerne, der var sogar en overkørsel med vejskilte med undertekst "SPOR".
Banen fra højbroen og op til lergragen i bakkerne ses tydeligt på målebordsbladet fra 1944. Om det var løbskkørsler eller man brugte faldet til blot at slippe vognene skal jeg ikke kunne sige, men jeg har set flere bunker ler ligge "hurtigt aflæsset" i kurven lige før Emiliedalsvej en enkelt gang også med vogn.:-D
Sporet oppe fra bakkerne blev efter sporskiftet ind mod højbroen ført hen langs Emiliedalsvej mod inspektøboligen og ført sammen med sporet fra den nye lergrav der lå ca. der hvor der står "Smedie" på kortet. Ved den nye lergrav var der spor på sydsiden og også Paternosterværk. Alt i alt et herligt sted for børn og på Katterhøj havde vi byens bedste kælkebakke.
[image]
Banen fra højbroen mod Lergraven i bakkerne ses tydeligt på kortet fra 1944, der var også en stor gennemskæring lige før overkørslen.
Mvh
Georg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak