Avatar

Sidespor på fri bane Cheminova/LYFA Måløv-Veksø?

af Morten Flindt Larsen, København K, 19/12 2013, 07:30 (3793 dage siden) @ Svend

Strækningen er i hvert fald omlitreret i 1911, da Frederikssund-togene begyndte at køre igennem Valby Bakke i stedet for via Frederiksberg. Den kilometering, som jeg anfører, er udgående fra Frederiksberg og er ikke den officielle, der desuden indtil 1911 udgik fra Københavns gamle hovedbanegård. Skal man finde de officielle kilomteringer, er det nødvendigt at foretage et opslag i den til enhver tid gældende tjenestekøreplan. Mange baner har ændret kilomteringer adskillige gange i deres levetid, tænk blot Den østjyske Længdebane med diverse baneforlægninger omkring f.eks. Hobro, Randers, Århus, Horsens, Fredericia etc. Det ville blive fuldstændig meningsløst og meget forvirrende at angive samtlige kilometeringer for sådanne strækninger, så jeg nøjes med at opgive kilomterangivelser "lokalt" for delstrækningerne og i den orden, de er anlagt i (Fb-Fs åbnet 1879). Det vigtigste for steder som Chemineova og Lyfa, mener jeg, er at vide, hvor langt de lå fra nabostationen, i dette tilfælde Måløv, og til det formål er min kilomterangivelse fra Frederiksberg lige så anvendelig som en angivelse fra nuværende København H (som i relation til Cheminova sidesporet i øvrigt er irrelevant, da Kh jo ikke har haft godstrafik. En relevant kilometering havde her snarere været fra Gb via Godsforbindelsesbanen).

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak