Avatar

Olsen-Banden på sporet - hvor er scenerne optaget

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 27/12 2013, 14:06 (3806 dage siden) @ ojk37
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 27/12 2013, 14:59

Det er Enghave Brygge! Jeg kan tilføje, at jeg kom der som dreng for at "glo" på Valby Gasværks kultog, som også blev læsset dér!
Ole-Jørn

Tak til Thorbjørn, Bent, Erik, Tage og Ole-Jørn. Jeg føler mig bekræftet i, at scenen er optaget på Enghave Brygge. I sommeren 2013 så der således ud:

[image]
Enghave Brygge 7. august 2013. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

I bogen "Kultog til gasværket" af Bent Jacobsen fremgår det, at Valby Gasværk hentede sine kul ved Kalvebod Brygge og senere ved Enghave Brygge. I bogen er der sporplan af forbindelsen mellem Valby Gasværk og Kalvebod Brygge. Er der nogen der har viden om, hvorledes Valby Gasværks sporplan for Enghave Brygge så ud? Eller anvendte man simpelthen DSBs spor fra Enghave Brygge via Tømmergravsgade og videre hen over Vasbygade med en form for "shunt" til sin egen bane?

Edit: Jeg har kigget lidt i "Byens baner" af John Poulsen. Det ser ikke ud til, at der har været en shunt. Det ser ud til, at kultog fra Enghave Brygge til gasværket har rebrousseret ca. der, hvor Havneholmen i dag munder ud i Vasbygade, hvilket vil sige ca. midt mellem Fiskerihavnen og Gasværkshavnen:

[image]
Kilde: Geodatastyrelsen.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts


Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak