Goddag

Jamen, så må jeg prøve at leve op til forventninger. Hvis vi nu starter med det med færgelejet og hvor det lå. Så er det meget nemt at finde ud af. Det ligger der simpelthen endnu og intakt i Nakskov havn. Det gamle sakseleje bruge nu til andre formål bl.a. som liggeplads til havnens bugserbåd Nakskov Havn II. Her er et kik udover færgelejet fra brovingen på det nye færge Lolland, da den 8. juni 2012 blev navngivet langs kaj i Nakskov.

De øvrige skibe på billedet:
Længst til venstre ses en nybygning under udrustning ved Nakskov Skibsværft. Skibet er en af syv "små" bulkcarriers, som blev bygget til polske Polish Zegluga Morska i 1968 og 1969. Her kommer vi så ud i noget gætteri, da navnet ikke kan læses. Men de seks af de syv skibe havde lange navne: KOPALNIA MOSZCZENICA, KOPALNIA SOZNICA, KOPALNIA WIREK, KOPALNIA KLEOFAS, KOPALNIA SZCZYGIOWICE og KOPALNIA MARCEL (Kopalnia er polsk for mine eller kulmine, så navnet er Kulmine Wirek f.eks). SKibet nummer to i serien afveg dog fra de andre og fik navnet GLIWICE II - og det er mit gæt at den korte mønjering af navnet på agterspejlet dækker over GLIWICE II og ingen af de andre lange navne. GLIWICE II blev søsat 12. juni 1968 og afleveret 9. november 1968. Skibene var på 11.600 Dødvægtston. GLIWICE II sejlede for det polske rederi (mest med export af kul) indtil 1992, da det blev solgt til Syrien og fik navnet REDA ALLAH og fra 1998 DIMA II. Det sejlede mest i Sortehavet og slæbte formentlig også kul dernede. I 2002 blev det solgt til ophugning Indien og startede rejsen med at tage en last fra Odessa i Ukraine til Port Sudan. Passerede Suez-kanalen 29. marts 2002. Lossede i Port Sudan 6. april til 20 april 2002 og sejlede så til Bedi i Indien, hvor det lå fra 1. maj til 16 maj, mens der blev forhandlet med en ophugger og 16. maj 2002 kom skibet så til Sachana i Indien, hvor det blev ophugget.
Her ses agterskibet på første skib i serien Kopalnia Moszczenica, da det lossede kul til Midtkraft i Århus 7. januar 1970:

Færgen på vej ind i lejet:
Det er Langelandsbælt, der blev bygget af Husumer Schiffswerft og afleveret i marts 1962 til netop ruten mellem Spodsbjerg og Nakskov. Den fortsatte på overfarten indtil juni 1974, da Sydfyenske Dampskibsselskab byttede færgen Lohals med Øernes Dampskibsselskab og fik Ærøpilen, der blev til Spodsbjerg. Da det skete blev Langelandsbælt flyttede til overfarten mellem Lohals og Korsør. Den blev solgt i juli 1984 og sejlede i fem år mellem Årøsund og Flensborg under navnet Sundlady. Derefter kom den på danske hænder til et projekt i Gamdia. Det endte ikke godt og i dag ligger færgen som vrag ved molen på Caio Island udfor kysten af Bissau, og ved højvande står vandet op til båddækket. Den forlod København 12. maj 1989 under navnet L'Ile de Carabane og sejlede sydover via Kielerkanalen
Her ses Langelandsbælt på vej ud af Nakskov fjord - efter postkort.

Det sidste skib:
Det er straks mere kompliceret. Det er formentlig et tidligere russisk skib, der er købt af det lokale skibsmæglerfirma Poul Christensen Shipping A/S. Mæglerhuset, der blev ledet af skibsmægler Finn Christensen, fik op gennem 1960'erne tæt kontakt med den central russiske maritime sektion og fik en præference i salg af gennem tonnage til ophugning. Dengang var der meget politisk tumult omkring salg af gamle skibe til ophugning. Eksempelvis lå der et stort polsk skib i Haiphong i Nordvietnam i 1970. Skibet havde navnet Kilinski og skulle sælges. Det blev solgt til ophugning på Taiwan, men de ville ikke se et skib med polsk flag, så løsning blev at det fik dansk flag for den ene rejse og havde navnet KIL af Nakskov. På grund af disse trakasserier kunne et fiskefabriksskib være taget til Nakskov før de videre færd til ophugning i Spanien eller Hamburg. Jeg kender ikke navnet på det pågældende skib, men det er er fabriksskib med de mange koøjer til de mange besætningsmedlemmer. Måske Nakskov Skibsmuseum kan hjælpe med løsning. Men det er har gennem tiderne været mange russiske og polske skibe forbi Nakskov havn før turen til en ophugger.
Efter have læst indlægget igennem kom jeg lige i tanke om endnu en deltaje: Det kunne været et bulgarsk fiskefabriksskib. Det er detaljen med almindelige bogstaver og en art kyrilliske bogstaver på stævnen. Det gjorde russerne ikke, ej heller polakerne, hvorfor jeg hælder mod Bulgarien.
Så enden på denne lange beretning er vel at billedet er taget i sensommeren 1968. Personerne på billeder er ikke efterårsklæde, men heller ikke sommerklæde, og GLIWICE II er ikke blev søsat dagen før.

Venlig hilsner
Bent Mikkelsen
www.bettynordgas.dk