Forklaringen lyder yderst fornuftig. Jeg har ingen særlig viden om sporgeometri. Som jeg opfatter det, er éntungede sporskifter noget som kun findes i rillespor? Hvis det er rigtigt opfattet, undrer det mig, at man det pågældende sted har anvendt rillespor, for der er jo ikke asfalteret omkring sporet eller mellem skinnerne (jf Balslev-fotoet). Men måske har man formodet, at det kunne blive aktuelt og derfor har anvendt rillespor fra starten?

Pas på ikke at blande tingene sammen. At sporskiftetypen tegningsmæssigt er vist med rilleskinner, er ikke nogen garanti for at de altid blev udført sådan. Jeg har flere steder set entungede sporskifter lagt med Vignolesprofil hvor de ikke lå i vejbelægning, f. eks. på Islands Brygge i København.

Noget tilsvarende kan man finde i den skarpe kurve ved havnebanen Aalborg Øst, hvor der også er anvendt rillespor selv om der ikke er et gram asfalt i nærheden.

Også her må man passe på ikke at blande tingene sammen, for spor i skarpe kurver kunne lægges - og blev ofte tidligere lagt - med kontraskinne i den indre skinnestreng i kurven. Selv på afstand kan man tydeligt se forskel på rilleskinner og kontraskinner. Rilleskinner giver i sig selv ingen særlig sikring mod afsporing, det gør derimod kontraskinner.

I nyere tid er man gået bort fra at anvende kontraskinner. Vi har her i forum bl. a. set et eksempel fra Klampenborg før og efter ombygning.