Arbejdstog i 70-erne

af Svend, Storkøbenhavn, 14/5 2014, 22:24 (3637 dage siden) @ Emil
redigeret af Svend, 14/5 2014, 23:18

Det er lidt af et emne du har taget hul på.

Rent sikkerhedmæssigt er der sket ændringer i reglerne over tiden, hvor indførelse af et nyt SR i 1975 var en af de større. Det jeg skriver nedenfor er et miks af gamle og nye regler, men jeg håber det giver lidt mening.

Vi skal også lige holde tungen lige i munden m h t begreberne. Et arbejdstog er et tog som må køre frem og tilbage på strækningen (i modsætning til et almindeligt særtog, som kun må køre frem).
Arbejdskøretøjer er køretøjer - f eks svellestoppemaskiner - som dengang i 70´erne ikke kunne tillyses som arbejdstog.
Når der blev (og bliver) arbejdet på stationer og på strækningerne foregik det i en sporspærring. Arbejdskøretøjer kørte for egen kraft i sporspærringerne. Ved kørsel med vogne (sporombygningstog, skærvevogne mm) skete med lokomotiv som trækkraft, f eks litra MH hvis det var et tungt tog, ellers med et arbejdskøretøj som trækkraft hvis det kun drejede sig om en enkelt eller et par skærvevogne.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak