Havnebanen Gilleleje

af F.Elkjær, 22/5 2014, 08:53 (3630 dage siden) @ tedgil

Har just læst bogen "Landsmænd" skrevet af Politikens chefredaktør Bo Lidegaard. Bogen handler om jødernes flugt til Sverige i efteråret 1943. Mange af flugtruterne gik forbi Gilleleje og både Gribskovbanen og Gilleleje Havn spiller en central rolle i beskrivelsen af rejserne mod Sverige.
På side 327 kan man læse "ved 19-tiden (3.okt. 1943) ankom der så et ekstatog fra København medførende 175 jøder. På grund af det store antal kunne de ikke så sent på eftermiddagen og uden noget forudgående organisationsarbejde fordeles rundt i byen, og de blev derfor rangeret ind på et sidespor, så kunne blive siddende i vognen indtil skibet, en skonnert, kunne sejle".
Det er her Gilleleje station som her er ankomststation. Lige efter kan man så læse flg. "ved 20-tiden, efter det var blevet bælgmørkt, blev så toget fra København ad havnesporet kørt ned til havnen (Gilleleje havn) og op på siden af skonnerten, hvor indholdet blev lastet om bord".
Havnebanen i Gilleleje blev altså brugt i hvertifald mindst et tilfælde til transport af personer fra stationen til havnen.
Der kom iøvrigt flere overfyldte tog til Gilleleje disse dage.
F.Elkjær


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Indsend billederSvenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak