Virum 1935/44 + et "højspændings"skilt

Hej

Virum 2 station 1935/44,sporplansudsnit
[image]

og før den tid var der overkørsel, blokpost og perron ved jorden og et ( 2 ) "højspænding"skilt i luften :-) ;-)
foto : ukendt, arkiv
[image]

så det var ikke kun i Sverige at det fandtes !! ;-)

mvh
henning h087

Nej, og der var også en sådan niveauskæring ved Dalgas Boulevard Fb-Van, hvor der var ledbevogtning med bompasser fra åbningen af S-banen i 1934 og frem til begyndelsen af 1935. Og så har der været nogle stykker på Frederikssundbanen (Herlev, Ballerup og udefter) både i ældre og nyere tid.

På Irt var der billetsalg fra hytten ved cyklen, men Irt var ikke et B, da der ikke var ekspedition af bpk. Irt (T med billetsalg) lå ved Virumvej, hvor der forsat var M, efter at personekspeditionen i 1936 var flyttet hen til Frederiksdalsvej (jf. oversigtsplanen).

Vh
Morten

Nej, og der var også en sådan niveauskæring ved Dalgas Boulevard Fb-Van, hvor der var ledbevogtning med bompasser fra åbningen af S-banen i 1934 og frem til begyndelsen af 1935. Og så har der været nogle stykker på Frederikssundbanen (Herlev, Ballerup og udefter) både i ældre og nyere tid.

På Irt var der billetsalg fra hytten ved cyklen, men Irt var ikke et B, da der ikke var ekspedition af bpk. Irt (T med billetsalg) lå ved Virumvej, hvor der forsat var M, efter at personekspeditionen i 1936 var flyttet hen til Frederiksdalsvej (jf. oversigtsplanen).

Vh
Morten

Havde disse overkørsler også "højspændings" skilte?

Havde disse overkørsler også "højspændings" skilte?

Mon der findes andre billeder af overkørslen for Dalgas Boulevard end dette? Desværre så tidligt at der ikke er ophængt køreledninger.

[image]

Billedet stammer fra http://vaeggen.copenhagen.dk/dk/

Hvordan de nævnte overkørsler på S-banen til Ballerup var markeret (i f m åbningen i 1949), har jeg ikke undersøgt, men overkørslerne mellem Ballerup og Frederikssund (1989 - ) var markeret med mindre skilte i selve køreledningen (som på fjernbanen) og ikke "den svenske type", som vi ser det i Virum.

Den nuværende Virum station (trinbræt) ligger ved Frederiksdalsvej, mens den viste overkørsel - hvor der var billetsalgssted fra 1928-1936 - ligger ved Virumgade/Virumvej ca 700 meter sydligere. Billetsalget blev varetaget fra blokpasserens/ledvogterens lille hus, som er vist på billedet. Overkørslen var "i drift" frem til 1950.

Vi har tidligere behandlet dette emne her og jeg bliver nok nødt til at æde nogle af mine ord i mig igen (jeg var fortaler for at linjeblokken efter 1936 var automatisk som på ydre bybane og København H-Hellerup.

Det var ikke tilfældet. Tvært imod udbyggede man den eksisterende manuelle linjeblok således at der - udover den eksisterende mellemblokpost ved Virumgade (Station 292/ovk 40) - blev etableret nye mellemblokposter i både Virum og Sorgenfri. Den manuelle linjeblok blev afløst af en ny automatisk linjeblok i 1953 (mellem Hellerup og Holte).

Mærkeligt nok udvidede man således antallet af mellemblokposter mellem Lyngby og Holte fra en til tre, mens der - efter 1936 - ikke var mellemblokposter mellem Hellerup og Gentofte og mellem Gentofte og Lyngby; og mellemblokposterne Virum, Virumvej og Sorgenfri lå endda ganske tæt. Noget underligt da vi for ikke så længe siden her i forummet har læst om de anstrengelser man gjorde sig for at spare 70.000 kr på lønudgifterne, bl a ved at placere stationsbestyreren i signalposten/kommandoposten i Holte.

Automatisk linieblok Lyngby-Holte blev ibrugtaget i 1952, ikke 1953.

Vh
Morten

Automatisk linieblok Lyngby-Holte blev ibrugtaget i 1952, ikke 1953.

Andre kilder siger maj 1953. Men jeg har også læst, at mellemblokposten ved Virumgade blev nedlagt i 1952 (hvilket jo har været teknisk muligt).

Lyder som køreplanskiftet 15. maj 1953 (!) (er kilden tjenestekøreplanen?), men jeg har set indikationer på, at den automatiske blok etableredes allerede i 1952. Kilden har jeg imidlertid ikke fået noteret ned, men det kan være La, som jeg har gennemgået på Jernbanemuseet, blot har den præcises dato så ikke fremgået. At ibrugtage linjeblokanlæg i forbindelse med et køreplanskifte var vist ikke almindelig praksis, da man da havde en mængde andre forhold, der også skulle holdes styr på.

Vh
Morten

Lyder som køreplanskiftet 15. maj 1953 (!) (er kilden tjenestekøreplanen?), men jeg har set indikationer på, at den automatiske blok etableredes allerede i 1952. Kilden har jeg imidlertid ikke fået noteret ned, men det kan være La, som jeg har gennemgået på Jernbanemuseet, blot har den præcises dato så ikke fremgået. At ibrugtage linjeblokanlæg i forbindelse med et køreplanskifte var vist ikke almindelig praksis, da man da havde en mængde andre forhold, der også skulle holdes styr på.

Jeg bliver endnu engang nødt til at æde nogle af mine ord i mig. Jeg huskede (eller citerede) forkert, idet de præcise terminer er følgende:

Manuel linjeblok etableret mellem Hellerup og Holte i august 1891

Automatisk linjeblok etableret således:
Hellerup-Lyngby maj 1953 (vistnok den 1.)
Lyngby-Holte august 1952

Så passer regnskabet vist :-)

Jeg har noteret:

Automatisk linieblok Hellerup - Gentofte: 08.07.1953.
Automatisk linieblok Gentofte - Hellerup: ca. 08.07.1953.
Automatisk linieblok Gentofte - Lyngby: ca. 21.05.1953.
Automatisk linieblok Lyngby - Gentofte: 21.05.1953.
Automatisk linieblok Lyngby - Holte: ??.??.1952.

Oplysningerne Hl-Gj-Ly stammer, så vidt jeg husker, fra La.

Vh
Morten

Jeg har noteret:

Automatisk linieblok Hellerup - Gentofte: 08.07.1953.
Automatisk linieblok Gentofte - Hellerup: ca. 08.07.1953.
Automatisk linieblok Gentofte - Lyngby: ca. 21.05.1953.
Automatisk linieblok Lyngby - Gentofte: 21.05.1953.
Automatisk linieblok Lyngby - Holte: ??.??.1952.

Jeg har engang fået disse oplysninger:
Gj-Ly 19.05.1953
Ly-Gj 21.05.1953

Min liste siger;

Hellerup-Gentofte: Linieblok 1951B, anl. år 1953. Ikke V. spor.

Gentofte-Holte: Linieblok 1951, anl år 1952. Ikke V. spor.

Mvh
Georg

Automatisk linieblok Lyngby-Holte blev ibrugtaget i 1952, ikke 1953.

Andre kilder siger maj 1953. Men jeg har også læst, at mellemblokposten ved Virumgade blev nedlagt i 1952 (hvilket jo har været teknisk muligt).

Det er så et spørgsmålet, om blokposten lå ved Virumgade fra 1936 til 1952. På nedenstående foto ligger den ved den nye Virum station, ser det ud til.
[image]

"Noget underligt da vi for ikke så længe siden her i forummet har læst om de anstrengelser man gjorde sig for at spare 70.000 kr på lønudgifterne, bl a ved at placere stationsbestyreren i signalposten/kommandoposten i Holte."

Der var rimeligvis blevet etableret automatisk linjeblok på strækningen langt tidligere, hvis ikke lige vi havde haft det dersens rend af tyske turister 1940-1945. Der var elektrificeringsplaner for strækningen Hot-Hi allerede i 1936 (anlægsarbejder blev udført sidst i 1930'erne), så måske har DSB bevillingsmæssigt ønsket at lade den automatiske linjeblok syd for Hot indgå i elektrificeringen til Hi. Efter krigen havde det imidlertid længere udsigter med elektrificeringen nord for Holte, og samtidig var der udbredt materialemangel, mange saboterede sikringsanlæg m.m., så da stod automatisk blok Ly-Hot ikke øverst på listen. Det kunne forklare, at der var manuel blok så langt op i tiden.

Vh
Morten

:-)

Hus 8a ved Virumvej
[image]

mvh
henning h087

:-)

så er der lige denne

[image]

mvh
henning h087

Her ser vi så blokhytten fra en lidt anden vinkel end ovenfor samt - til venstre i billedet - den vognkasse der blev anvendt som venterum på perronen for tog mod København.

[image]

Af andre ting kan nævnes: Spændværker, meldeklokke og afspærringer. I 1928 skulle man forevise "rejsehjemmel" inden man fik lov til at gå ind på perronen. Dette for at togpersonalet ikke skulle foretage billetkontrol under kørslen. Endnu i 1928 var der indsat mange vogne, hvor det ikke var muligt at foretage "indvendig" billetkontrol (bl a på de to-etages vognes nederste kupéer).

Ledvogterhuset lå (og ligger stadig) på den anden side og kan ikke ses på nogle af de endnu viste billeder. Det hvide hus i baggrunden eksisterer også endnu.

Herligt foto, som jeg ikke mindes at have set tidligere. Tak, Svend! :-) :-) :-)

Hej.

Nu "smider" I kloge hoveder kendsgerninger på "nettet" her.

Hvem af Jer laver et godt sammendrag, som under vedlæggelse af h087´s illustrationer (med till. naturligvis) kunne lægges på f. eks. min Nordbaneside (forhåbentlig langtidsholdbar), hvor den evt. vil være lettere tilgængelig i det lange løb ! ! !

Erik V.
[image]

:-)

Hej EVP

sender tegningerne ( JPEG ) + noget tekst mm i PDF til dig

mvh
henning h087

Hej.

Nu "smider" I kloge hoveder kendsgerninger på "nettet" her.

Hvem af Jer laver et godt sammendrag, som under vedlæggelse af h087´s illustrationer (med till. naturligvis) kunne lægges på f. eks. min Nordbaneside (forhåbentlig langtidsholdbar), hvor den evt. vil være lettere tilgængelig i det lange løb ! ! !

Det lyder som en god ide. Og hvis "en eller anden" kunne supplere med køreplansoplysninger/-eksempler (f eks publikumskøreplaner) for perioden 1928-1936 og 1936-1952, ville det jo give et endnu bedre billede af, hvordan trafikken blev afviklet dengang.

At oplysninger placeres på www.evp.dk betyder jo ikke, at bygningstegninger mm ikke også kan placeres på www.rundremisen.dk . Siderne supplerer jo hinanden på bedste vis.

(...)

Det lyder som en god ide. Og hvis "en eller anden" kunne supplere med køreplansoplysninger/-eksempler (f eks publikumskøreplaner) for perioden 1928-1936 og 1936-1952, ville det jo give et endnu bedre billede af, hvordan trafikken blev afviklet dengang.

At oplysninger placeres på www.evp.dk betyder jo ikke, at bygningstegninger mm ikke også kan placeres på www.rundremisen.dk . Siderne supplerer jo hinanden på bedste vis.

------------------

Go´ idé.

I det mindste nogle af køreplanerne kan jeg da selv bidrage med og scanne ind - så har jeg også givet et bidrag :-)

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=juli-2014

[image]

Hej,

Her er lidt input til Nordbanesiden:

Ekspeditionsmæssigt er Virum (Irt - 676)åbnet som trinbræt 1. ontober 1928. Billetsalg etableredes i 1929 og udførtes - ligesom i Vridsløselille m.fl. steder - ved Baneafdelingens foranstaltning; dvs. det var blokpasseren, som stod for billetsalget (ikke Dirch Passer .... undskyld, det er varmens skyld, men den måtte bare fyres af). :-D Billetsalget var begrænset til nogle ganske få stationer i nærheden + (naturligvis) København. Billetsalget ophørte 14. maj 1936 og overgik til den nye S-bane-station, der åbnede den følgende dag. Der etableredes aldrig ekspedition af banepakker.

Hvornår den manulle linjeblok på Ly-Hot-strækningen og blokposten i Virum er etableret, er det aldrig lykkedes mig at finde noget konkret på, men det går formentlig helt tilbage til ibrugtagningen af 2. hovedspor Hellerup-Lyngby-Holte den 1. august 1891. Mellem Hellerup og Lyngby fandtes blokposterne Bernstorffsvej (Vh 5), som nedlagdes allerede 8. april 1913 (viaduktanlæg), og Vintappergaarden (Vh 6a), også benævnt Vintappergaardsvej, der nedlagdes i 1936 (lå ved Jægersborg T&S). Blokposten ved Sorgenfri skriver sig ligeledes til før 1936; den er formentlig etableret samtidig med posten i Virum, så strækningen Lyngby-Holte blev opdelt i tre nogenlunde lige store blokafsnit. Indtil trinbrættet blev etableret hed blokposten i øvrigt Virumvej, derefter blot Virum. At der i 1936 etableres endnu en blokpost ved den nye S-bane-station, må være en naturlig følge af den nu meget tættere toggang frem til Holte, med både S-tog og damptog.

Med "venlig" hilsen til Erik og venlig hilsen til jer andre fra
Morten :-P

Hvornår den manulle linjeblok på Ly-Hot-strækningen og blokposten i Virum er etableret, er det aldrig lykkedes mig at finde noget konkret på, men det går formentlig helt tilbage til ibrugtagningen af 2. hovedspor Hellerup-Lyngby-Holte den 1. august 1891.

Oplysningen om 1891 fremgår også af bogen om Nordbanen.
Vogterhus 8a ved Virumvej overkørsel nr 40 (senere Virumgade) - anlægsstation 292 - er i følge Lokalhistorisk Arkiv i Lyngby opført i forbindelse med 2. sporet mellem Lyngby og Holte i 1891.

Mellem Hellerup og Lyngby fandtes blokposterne Bernstorffsvej (Vh 5), som nedlagdes allerede 8. april 1913 (viaduktanlæg), og Vintappergaarden (Vh 6a), også benævnt Vintappergaardsvej, der nedlagdes i 1936 (lå ved Jægersborg T&S).

I reglementet "Lokale Signaler" (1920) er blok- og mellemblokposter benævnt således

Hellerup Station
Gjentofte Station
Posten ved Ørnegårdsvejen, St 214
Lyngby Station
Posten ved Virumvejen, St 292
Holte Station

Blokposten ved Sorgenfri skriver sig ligeledes til før 1936; den er formentlig etableret samtidig med posten i Virum, så strækningen Lyngby-Holte blev opdelt i tre nogenlunde lige store blokafsnit. Indtil trinbrættet blev etableret hed blokposten i øvrigt Virumvej, derefter blot Virum. At der i 1936 etableres endnu en blokpost ved den nye S-bane-station, må være en naturlig følge af den nu meget tættere toggang frem til Holte, med både S-tog og damptog.

Blokposterne ved de nye trinbrætter Virum og Sorgenfri er formenligt taget i brug samtidig med at "stationerne" er blevet åbnet/bemandet (1936)

Mit notat om Vintappergaarden (Vh 6a), også benævnt Vintappergaardsvej, er ældre end 1920, så der er nok blot sket det, at vejen har fået nyt navn, hvorefter reglementet har fulgt trop. Det er uden tvivl ét og samme sted.

Jeg er stadig lidt i tvivl om, hvorvidt blokposten ved Sorgenfri skriver sig til S-banen (1936). Der var også før 1936 stigninger i trafikken, som kunne begrunde anlægget af en ekstra blokpost hér. Men okay, "formentlig" kan jeg gdot leve emd. ;-)

Endelig har jeg aldrig set posten ved Virumvejen omtalt af DSB som "posten ved Virumgade". Virumgade var den nye postadresse for de meget korte "stumper" af den gamle Virumvej, som bibeholdtes efter viaduktanlægget for denne, og hvor blokposten lå.

Vh
Morten :-) :-) :-)

Endelig har jeg aldrig set posten ved Virumvejen omtalt af DSB som "posten ved Virumgade".

[image]
REGLEMENT FOR LOKALE SIGNALER 1. SJÆLLAND-FALSTER 1916

....men det har du så nu ;-) :-)

I et andet reglement fra året før er stedet dog benævnt "Posten ved Virumvej, St 292". Her er mellemblokposten mellem Gentofte og Lyngby benævnt "Posten ved Vintappergaardsvej, St 214"

Nej, jeg har ikke. Der står "Virumvejen" (hehe!). :-P :-D

Med varme hilsner
Morten

Hø hø, min (læse-)fejl ... nu ender det vist i small talk.

Hvad der er mere interessant er, hvordan blokanlæggene så ud og hvor de blev betjent fra. Ved Virumvej var der jo en egentlig blokhytte og signalerne var armsignaler. I Virum var der daglyssignaler og vi kan se på tegningen, at der var placeret en blokhytte ved sporet. Sorgenfri siges der ikke så meget om, men her var der også daglyssignaler betjent fra .....??

I følge reglementet skulle blokpasseren observere slutsignaler på tog (vist ikke S-tog) og det krævede at man var tæt på sporet (toget) og ikke var belemret med andet arbejde. Med en (forholdsvis) intensiv toggang har det nok været et fuldtidsarbejde for én mand. Men er der noget der ved mere??

Det skyldes varmen, Svend.... ;-)

Ja, Virumvejen havde semaforer jf. "Flere forsvundne stationer" s. 53. På samme side ses et 1936-foto af Virum S-bane-station. Er det en blokhytte, der ses oppe ved sporet? Fuldtidsmanden står i så fald foran hytten, og der har nok været mere en én mand til at passe anlægget. De samme gælder blokken ved Virumvejen, hvor der da vist også er er opført mere end ét banehus. Men mon ikke blokapparetet på S-banestationen ret hurtigt er blevet flyttet ned på stationskontoret? Hytten ser lidt antikveret ud. Genbrug?

Vh
Morten

Hm, jeg må vist lige korrigere mig selv (det er varmen :-P og Nemesis), der spiller ind:

"Endelig har jeg aldrig set posten ved Virumvejen omtalt af DSB som "posten ved Virumgade". Virumgade var den nye postadresse for de meget korte "stumper" af den gamle Virumvej, som bibeholdtes efter viaduktanlægget for denne, og hvor blokposten lå."

Det er noget vrøvl! Det er lidt mere kompliceret end som så. På østsiden af banen ligger i dag en blind vejstump, der hedder Virumvej (og som fører ned til Virumvej), mens der på vestsiden af banen ligger en blind vejstump, der hedder Virumgade og som fortsætter gennem den gamle Virum by. Syd for det nedlagte trinbræt er så Virumvej ført under banen og videre mod vest, syd om den gamle Virum by som en omfatsvej.

Beklager fejlen!

Morten

(...)

Det lyder som en god ide. Og hvis "en eller anden" kunne supplere med køreplansoplysninger/-eksempler (f eks publikumskøreplaner) for perioden 1928-1936 og 1936-1952, ville det jo give et endnu bedre billede af, hvordan trafikken blev afviklet dengang.

At oplysninger placeres på www.evp.dk betyder jo ikke, at bygningstegninger mm ikke også kan placeres på www.rundremisen.dk . Siderne supplerer jo hinanden på bedste vis.

------------------

Go´ idé.

I det mindste nogle af køreplanerne kan jeg da selv bidrage med og scanne ind - så har jeg også givet et bidrag

-----------------------

Her er da i det mindste det første par køreplaner, jeg kan klare:

[image]

[image]
DSB´s køreplan fra 25. april 1944 til ??? --- så langt krigens forsyninger rakte, og man måtte foretage yderligere begrænsninger i kørslen.

Yderligere et par planer må følge fredag.

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=juli-2014

[image]

Publikumskøreplanen gyldig fra 15. Maj- 3. Oktober 1936.

[image]

Fra "Danmarks Jernbaner" udgivet af DSB.

Mvh
Georg

Super, Georg! :-) Hillerød-togene har - ligesom senere hen - ofte ligget lige i måsen på S-togene til Holte, så derfor har der været behov for de hele fire blokafnit mellem Lyngby og Holte, ikke mindst under driftsuregelmæssigheder.

Vh
Morten

Og her S-togene København H.-Holte gyldig 15.Maj-3.Oktober 1936.

[image]

Mvh
Georg

Takker svedryppende mange gange! :-) :-) :-D

:-)

udsnit af Tkpl 1949, gyldig fra 15 maj

[image]

mvh
henning h087

Ja, Virum var i tjenestekøreplanerne B fra 15. maj 1936. Det blev ændret til T pr. 26. maj 1968, men det skyldtes nu kun, at DSB ved overgangen til sommerkøreplanen dette år i tjenestekøreplanerne helt sløjfede betegnelsen B og erstattede den med T. Det var - så vidt jeg ved - noget rent redaktionelt, der ikke sagde noget om ekspeditionsomfanget. B'et var alene en indikation af, at ekspeditionsstedet var bestyret af trafikuddannet personale men ikke deltog i sikkerhedstjenesten. B'et sagde ikke noget om ekspeditionsomfanget; eksempelvis var der billetsalg i Virum lige siden 1936, mens rejsegods og banepakker kun kunne ekspederes i perioden fra 1. januar 1946 til 6. januar 1973. Sorgenfri, der altid kun var T i tjenestekøreplanen, var i en lavere lønningsklasse og normalt ikke bestyret af trafikuddannet personale, men havde ligeledes billetsalg fra 1936, mens rejsegods og banepakker kunne ekspederes i perioden fra 9. oktober 1955 til 6. januar 1973.

Ret mig venligst, hvis jeg tager fejl.

Vh
Morten

:-)

og tegning af blokhytten

[image]

mvh
henning h087

:-)

her større plan over Virum 1935 - 1944

[image]

og her delt

[image]

har også på den nyere - skal lige igennem "behandlingen"

mvh
henning h087

Lækkert, Henning! Dér er blokhytten jo vist på det midterste kortudsnit. Naturligvis er jeg dum. Blokken har aldrig været flyttet ned på stationskontoret, da den jo var manuelt betjent og derfor skulle ligge ved sporet med direkte adgang til signalgivning med flag etc. Jeg er desværre præget af af, at centralapparaterne på de fleste små S-banestationer i min tid var placeret på stationskontorerne. Super! Tak! :-) :-) :-)

:-)

udsnit med blokhytten/stationsbestyrerhytten

[image]

mvh
henning h087

Nix, det er ikke den. Det er en tjenestebolig. Blokhytten ses til venstre på planen, lige ved adgangstrappen op til perronen. :-) :-)

:-)

ok, fint - så blev jeg det klogere

så skulle denne være den rette

[image]

mvh
henning h087

Yes! Dér er den. Nu er spørgsmålet så, hvor blokhytten ved Sorgenfri lå. Har du mon også en plan over den første Sorgenfri station, Henning?

Vh
Morten

:-)

dette er desværre det eneste jeg pt har på Sorgenfri 1935

[image]

udsnit af planer
[image]

[image]

Andet jeg har på Sorgenfri er alt for nyt - 90erne

mvh
henning h087

PS - mener at vi tidligere har været indover Sorgenfri - vist noget om AM signaler !!??

Ja, der må jeg melde pas. Gad vide om blokkposten/relæskabet var placeret i en af "kasserne" til venstre på planen.

Vh
Morten

:-)

omtalte tråd om AM signaler fandt jeg så her og der er også planer af andre S- banestationer

http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=8631

mvh
henning

Ja, AM 2160 og Sorgenfri. Ingen tvivl om det. Men lå AM 2160 der også 1936-1952. Det synes jeg ikke, tråden skriver noget om.

Nå, nu vil jeg gå til køjs. Godnat og tak for i aften. Vi får se, hvad fredagen bringer af input i sagen.

Vh
Mortenzzzzzzzzzzzzz

Ja, AM 2160 og Sorgenfri. Ingen tvivl om det. Men lå AM 2160 der også 1936-1952. Det synes jeg ikke, tråden skriver noget om.

Da AM 2160 er et "automatisk mellembloksignal", stammer skiltet fra 1952 ......

Den nye Sorgenfri station blev ibrugtaget i 1955 - tre år efter at strækningen havde fået automatisk linjeblokanlæg - og hvordan signaler har været opstillet før og efter 1952 og før og efter 1955 kan man jo tænke over - og gætte på.

og tegning af blokhytten

Hej Henning,

Ja, se det er jo så den kombinerede billetsalgs- og blokhytte fra 1929, men der har fandtes en ældre blokhytte, som jeg mener må være den lille bindingsværkshytte, som ses ud for pilen på nedenstående 2018-luftfoto (Krak). Den ligger godt gemt af vejen inde mellem buskene i mere eller mindre sammenfalden tilstande, men den er jo (nok) også fra ca. 1891. Mon nogen har fotograferet dette jernbanehistoriske artefakt for nylig?

[image]

Desværre er den i disse dage ved at blive revet ned :-(

Desværre er den i disse dage ved at blive revet ned

Tak for orienteringen. Den havde længe været døende. Nedrivningsåret er nu tilføjet jernbanekilder.dk. :-| :-| :-(

Hej Morten

Den af dig anbragte pil peger på udhuset ved vogterhuset. Som CZ skriver nedenfor, er udhuset netop (begyndelsen af november 2021) nedrevet. Jeg var forbi 15. januar 2011, og da så det sådan ud:
[image]

Mvh. Henrik

Hej Morten

Den af dig anbragte pil peger på udhuset ved vogterhuset. Som CZ skriver nedenfor, er udhuset netop (begyndelsen af november 2021) nedrevet. Jeg var forbi 15. januar 2011, og da så det sådan ud:

Mvh. Henrik

Hej Henrik,

Tak for fotoet. Det rejser så spørgsmålet om, hvorvidt bygningen er den gamle blokhytte eller ledvogterhusets udhus. Med husets beliggenhed ret tæt på sporet, saddeltaget og opvarmningsmuligheden med den pænt store skorsten mener jeg, at det må være en blokhytte, som skulle være bemandet i mange af døgnets timer. Udhusene ved ledvogterhuse var vidt normalt mere ydmyge bygninger med rum til tøjvask og opbevaring af brændsel m.m.

Se evt. disse to fotos fra Høvelte-overskæringen mellem Birkerød og Allerød. De kunne vel nemt være opført efter "samtidig og de samme tegninger".
[image]
Nordbanen. Høvelte-overskæringen mellem Birkerød og Allerød. Maj/juni 1960.
STGR - Telegrafregimentets årlige forældredag). (evp) ^---v

[image]
Desværre kan man ikke se skorstenen på ledvogterhytten, men man kan også her se, hvor tæt den er på sporet. (evp) ---^

Bemærk, at der er sat stationsskilt op på den træbeklædte(?) bygning i baggrunden, der eller minder mere om en tilbygning til af den tids frysehuse.

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=tjenesteboliger-ledvogterhuse-m-v

Se evt. disse to fotos fra Høvelte-overskæringen mellem Birkerød og Allerød. De kunne vel nemt være opført efter "samtidig og de samme tegninger".

Nordbanen. Høvelte-overskæringen mellem Birkerød og Allerød. Maj/juni 1960.
STGR - Telegrafregimentets årlige forældredag). (evp) ^---v

Desværre kan man ikke se skorstenen på ledvogterhytten, men man kan også her se, hvor tæt den er på sporet. (evp) ---^

Bemærk, at der er sat stationsskilt op på den træbeklædte(?) bygning i baggrunden, der eller minder mere om en tilbygning til af den tids frysehuse.

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=tjenesteboliger-ledvogterhuse-m-v

Huset blev nedrevet i februar 2008. Det blev til nogle "nu og her"-billeder, til eventuelt fremtidigt modelbrug.

[image]

Alle fotos: UTJ 2008

Se evt. disse to fotos fra Høvelte-overskæringen mellem Birkerød og Allerød. De kunne vel nemt være opført efter "samtidig og de samme tegninger".

......

Huset blev nedrevet i februar 2008. Det blev til nogle "nu og her"-billeder, til eventuelt fremtidigt modelbrug.

Hobby Trade/DWA Hobby katalognummer 87251

[image]

https://dwahobby.dk/

Til oplysning kan jeg oplyse at huset inden det blev revet ned var beliggende på Hesselgårdsvej 48 Høvelte havde betegnelsen hos DSB hus 12 C

Jeg mener at kunne huske tegningen fra DSBs bygningstegningsarkiv - den lå øverst i mange år, men røg sikkert ud omkring 2003/4 i den store udsmidning. Kan være scannet af DSB. Efter hukommelsen var den først blokhytte og senere udhus for vogterhuset, men formentlig ikke solgt med da vogterhuset blev frasolgt på egen matrikel (det sidste også kvalificeret gæt (tingbog, byggesagsregister og matrikelkort kan give hints, alle tre dele digitaliseret i Lyngby-Taarbæk Kommune).

Hej Morten

Den af dig anbragte pil peger på udhuset ved vogterhuset. Som CZ skriver nedenfor, er udhuset netop (begyndelsen af november 2021) nedrevet. Jeg var forbi 15. januar 2011, og da så det sådan ud:

Mvh. Henrik

Hej Henrik,

Tak for fotoet. Det rejser så spørgsmålet om, hvorvidt bygningen er den gamle blokhytte eller ledvogterhusets udhus. Med husets beliggenhed ret tæt på sporet, saddeltaget og opvarmningsmuligheden med den pænt store skorsten mener jeg, at det må være en blokhytte, som skulle være bemandet i mange af døgnets timer. Udhusene ved ledvogterhuse var vidt normalt mere ydmyge bygninger med rum til tøjvask og opbevaring af brændsel m.m.

Mit gæt (min formodning) er, at den nævnte bygning har fungeret som blokhytte/opholdssted for ledvogtere frem til 1928, hvor der i forbindelse med etablering af trinbræt ved Virumgade blev opført en ny bygning på den anden side sporet indeholdende linjeblokanlæg, rum til blokpasseren/ledvogteren samt billetsalg.

Se også her: https://weblager.dk/rest/buildingproject/download/full/806763#pagemode=thumbs&view=Fit

[image]

Hej Morten

Den af dig anbragte pil peger på udhuset ved vogterhuset. Som CZ skriver nedenfor, er udhuset netop (begyndelsen af november 2021) nedrevet. Jeg var forbi 15. januar 2011, og da så det sådan ud:

Mvh. Henrik

Hej Henrik,

Tak for fotoet. Det rejser så spørgsmålet om, hvorvidt bygningen er den gamle blokhytte eller ledvogterhusets udhus. Med husets beliggenhed ret tæt på sporet, saddeltaget og opvarmningsmuligheden med den pænt store skorsten mener jeg, at det må være en blokhytte, som skulle være bemandet i mange af døgnets timer. Udhusene ved ledvogterhuse var vidt normalt mere ydmyge bygninger med rum til tøjvask og opbevaring af brændsel m.m.

Mit gæt (min formodning) er, at den nævnte bygning har fungeret som blokhytte/opholdssted for ledvogtere frem til 1928, hvor der i forbindelse med etablering af trinbræt ved Virumgade blev opført en ny bygning på den anden side sporet indeholdende linjeblokanlæg, rum til blokpasseren/ledvogteren samt billetsalg.

Det er også min antagelse, Svend.

Nedenfor ses 1954-luftfoto, hvor rød pil markerer vogterhusets udhus, blå pil makerer den oprindelige blokhytte (den som kratluskeriet drejer sig om) og blå pil markerer billetsalgsbygningen fra 1928, hvor alt tyder på, at blokposten var placeret fra 1928 til nedlæggelsen i 1952.

[image]

For fuldstændighedens skyld er her to fotos fra 1936:
[image] Virumgades skæring med jernbanen set mod vest. Til højre vogterhus nr. 8a (?). Over vejen er der anbragt skilte med advarsel om højspænding i S-banens køreledninger.

[image] Virumgades skæring med jernbanen set mod sydvest. Til venstre billetsalgs- og blokpostbygningen fra 1928. Over vejen er der anbragt skilte med advarsel om højspænding i S-banens køreledninger.

Den gode Henrik Tolderlund bør i øvrigt i anledning af sit forudseende foto fra 2011 fremover tituleres "herr. overkratlusker".

Den gode Henrik Tolderlund bør i øvrigt i anledning af sit forudseende foto fra 2011 fremover tituleres "herr. overkratlusker".

Det er mig en stor ære. Følger der en form for ridderkors med titlen?
Min navnbror Henrik (Thomsen) deltog i øvrigt i luskeriet, så vi må dele æren.

Mvh. Henrik

RSS Feed af emne

Jærnbanen gennem 100 aar

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak