Tog i Hamburg 1970 lidt detaljer

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, 4/12 2014, 15:30 (3434 dage siden) @ frank

Tak for billederne, du har været heldig, den fritstående dobbeltdækkerstamme fra Lübeck Büchen Eisenbahn, jeg har kun set dem indrangeret i lange styrevognstog mellem Lübeck og Hamburg. En af de buttede 216 maskiner har du også fået i kassen, og sågar en gammel prøjser i Wandsbek.

Med venlig hilsen

Frank kruse

Hej Frank
ja jeg følte mig godt tilfreds med udbyttet ved hjemkomsten.

Jeg kunne nu ikke lige lade være med at hitte en lille hilsen til dig - nej det er ikke et billede men en oprangering fra Wagenreihehæftet for Hmb Hbf 1973-74:

[image]

[image]

Det giver da ganske rigtigt et langt styrevognstog: 8+4 vogne
og med lok i midten for lettere at kunne op og nedformere.

[image]

Toget er også med på den grafiske belægningsplan fra 1971:

[image]

Der kan man også se Nord-Express og da jeg rejste hjem var vi forsinkede vi afventede rejsende fra Bruxelles i Jeumont og passerede perron i Harburg 8.20 og man kan deraf slutte at interzonetoget var D 439 til Stralsund som var afgået til tiden.
Bemærkningen: "Reis. üb. hinaus" kan jeg ikke oversætte korrekt. Kan nogen hjælpe?

Den buttede kaldtes Lollo (Bridgida) og var Vorserienlok dvs prototype, jeg så dem første gang i Lübeck i efterårsferien 1961 og et sted har jeg et billede min far tog.

Nu vil jeg så overlade Forumlæserne til at gætte kalenderlåger og anden hygge.

I ønskes alle en God jul,
hilsen
Lars Møller Jensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak