Avatar

Königsberg, nu Kaliningrad 1992 (1 foto)

af cz, 12/3 2015, 07:30 (3339 dage siden) @ Søndenfjords

Hej igen,

Du skriver, at russernes ønske om at køre til Berlin var/er en drøm. Hertil kan jeg sige, at det "europæiske" spor har været funktionelt. Det var den vej, jeg i 2002 kom til Königsberg. Tyske udbydere tilbyder da også i 2015 togrejse hele vejen til hovedbanegården.

Noget andet er, at jeg har undret mig over, at normalsporet på dele af strækningen fletter ind i det bredsporede spor som vist på billedet, for efter nogle kilometre igen at flette ud. Og dette, selvom der er plads til at have begge spor liggende ved siden af hinanden. Er der nogen, der har nogle bud på begrundelsen herfor?

Et sidste kuriosum: Indtil 1945 gik kilometreringen fra Berlin. Efter 1945 har russerne gravet de tyske kilometersten op, vendt dem på hovedet og påført kilometrering fra Moskva.....


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak