Avatar

(U)kendt vogterhus.

af Morten Flindt Larsen, København K, 12/3 2015, 15:13 (3339 dage siden) @ Erik V. Pedersen

"Det blev -i et svar- udtrykt, at der næppe havde været sådanne huse på Kystbanen. Her nævnte jeg, at det havde der været -mindst det nævnte: "Der ligger da i det mindste eet sådant hus / næsten sådant hus i Snekkersten - på landsiden, lidt oppe, --så ukendte på stedet er de ikke." "

"Snekkersten - på landsiden, lidt oppe" er historisk set ikke Kystbanen, men Nordbanen. Kystbanens anlæg omfattede strækningerne Østerbro-Hellerup og Klampenborg-Snekkersten. Snekkersten var fra 1879 billetsalsgsted på Nordbanen (beliggende ca. 200 meter nord for den nuværende station. Da Nordbanens indføring til Helsingør i 1891 forlagdes til at gå langs Øresundskysten, byggedes der en ny, temmelig grim stationsbygning i Snekkersten, som var af en ganske anden kaliber end Nordbanens nye, stor flotte endestation i Helsingør. 1891-stationsbygningen i Snekkersten stod, indtil den nuværende stationsbygning opførtes i 1956. Der var krydsningsstation i Snekkersten fra 1891 men ekspeditionsmæssigt fortsat kun billetsalgssted; først i 1899 anlagdes her læssespor og Snekkersten blev ophøjet til "rigtig" station.

Kystbanens enkeltspor fik fra 1897 tilslutning til den ligeledes enkeltsporede Nordbane i Snekkersten, samtidig med at 2. hovedspor blev ibrugtaget mellem Snekkersten og Helsingør. Mellem Espergærde og Snekkersten blev 2. hovedspor først ibrugtaget i 1923. Så svareren har ret; anlægsmæssigt er Snekkersten ikke en del af Kystbanen (og da slet ikke "landsiden, lidt oppe"). Ligesom Snekkersten station ikke ligger på Kystbanen, ligger Roskilde station ikke på Nordvestbanen, selvom Nordvestbanens tog standser i Roskilde og fortsætter til/fra København. Hvordan Nordbanen og Kystbanen så trafikeres, er en anden sag.


Med vanlig venlig hilsen

M:-)rten


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak