E-vogn med 'halvhjul'

af Søren fra KM ⌂, 25/5 2015, 19:36 (3262 dage siden)

Vi har tidligere snakket om hvorfor akselbokse var malet røde og det betød at de sad på et 'helhjul', dvs et hjul hvor hele hjulskiven var smedet ud i et stykke. Tidligere var det almindeligt at jernbanehjul havde en 'bandage', en hjulring sat uden på fælgen, typisk krympet på med opvarmning og efterfølgende afkøling og sammenkrympning omkring fælgen.
Sådanne hjul sidder her på en af Baneafdelingens tjenestevogne og er mærket med det man brugte før de røde akselbokse, nemlig fire hvide streger som skulle vise hvis bandagen havde løsnet sig og dermed evt flyttet sig på fælgen.
[image]
Foto på Gb i januar 1988. Der er ophavsret på billedet.
-S


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • E-vogn med 'halvhjul' - Søren fra KM, 25/5 2015, 19:36 [*]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak