Efterlysning: Franz Dörner

af Hans T. Møller, 12/7 2015, 06:59 (3214 dage siden)

Her i forum findes der jo folk med viden på mange områder, så jeg prøver et ”long shot”. Er her nogen, som kender noget til tyskeren Franz Dörner?

Han var ingeniør ved de preussiske statsbaner, og i 1910 blev han headhunted af Chiles regering til at være generaldirektør for de chilenske. Han var vistnok ved at gå ud af sit gode preussiske skind over forholdene derovre og returnerede til Tyskland efter kun et år på posten.

Dörner er omtalt meget kort i jubilæumsskriftet ”Historia de los Ferrocarriles de Chile” fra 1943 og i Ian Thompson & Dietrich Angerstein: ”Historia del Ferrocarril en Chile” fra 2000.

På nettet har jeg foreløbigt kun fundet ud af, at han i 1905 udgav en artikel om godsvogne.

Henvisninger eller ideer til værker, som måske rummer noget om Franz Dörner, vil blive modtaget med tak.

Bedste hilsner og god søndag

[image]

Et desværre lidt uskarpt portræt, hentet i ”Historia de los Ferrocarriles de Chile”


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak