Svar. Første del.

af Bent Hansen, 29/8 2015, 16:28 (3173 dage siden) @ Tommy Nilsson

Indledning
Selv om der endnu ikke er nogen, der har genkendt nogen af bygningerne på billedet fra Langelandsgade 1939, vil jeg dog som lovet skride til en udtalelse om de to foto. Udtalelsen er kort: ”Jeg ved ikke noget!”

Kun fire lokomotiver kan komme på tale som mulige emner under forudsætning, at vi kender alle danske smalspordamplokomotiver. Det tror vi, at vi gør, selv om der med års mellemrum dukker nogle hidtil ukendte op.

Vanskelighederne ved en bestemmelse består i usikkerhed om lokomotivernes identitet forårsaget af manglende skelnen mellem bygge- og kedelnumre. Denne mangel kan også give sig udslag i, at i én kilde er byggeåret for et lokomotiv sat til et givet år, mens en anden kilde angiver en andet år. Dette misforhold kan dog forklares, idet kedlen, som Kedeltilsynet registrerer, har et byggeår, mens rammen, som fabrikkens leveringsliste angiver, kan være bygget året efter.

Et mindre ”irritationsmoment” er det, at Kedeltilsynet noterer brugeren af et lokomotiv, men ejeren kan godt være en anden, idet han kan have udlejet sit lokomotiv. Når det normalt ikke spiller nogen rolle, er det, fordi avisens angivelse af en entreprenør ved et arbejde stemmer overens med Kedeltilsynets angivelse af brugere af lokomotivet. Kun hvor vi af en eller anden grund udelukkende kender ejeren, kan en forskning gå i stå, idet ejeren af lokomotivet ikke er den i andre kilder angivne entreprenør for arbejdet.

Hvad har vi at gå efter?
I det aktuelle tilfælde har vi fototeksterne at gå efter. Endvidere lokomotiverne og en kendte person, Svend Jørgensens far. Et af fotoene viser også bygninger i baggrunden, der burde kunne genkendes.

Kun fire lokomotiver kan komme på tale. De er allerede tidligt i historien oplistet af Søren Johannesen med Alfred Hansen som kilde. "Hans", Maffei nr. 3680, bygget 1912, har iflg Alfred Hansens optegnelser været med ved bygning af Skive Havn i 1927, så det kan godt være den på øverste billede. Men den var i Sverige 1936-41, så det passer ikke med det nederste billede.
Af andre 750 mm Maffei-maskiner, der måske kunne være tale om, er:
3611/årg. 1912, 3812/årg. 1912 eller 3838/årg. 1913.

I følge min bedste overbevisning burde listen over de mulige emner se således ud:
Maffei 3611/1912. 750 mm. 23 m². 12 atm. 70 hk. Ophugget 1956.
Maffei 3612/1912. 750 mm. 23 m². 12 atm. 70 hk.
Maffei 3680/1912. 750 mm. 23 m². 12 atm. 80 hk. Heusingerstyring. Ophug 1955. Navn: Hans.
Maffei 3838/1913. 750 mm. 22,43 m². 12 atm. 70 hk. Heusingerstyring.

3612 i stedet for 3812. Begge var dog fra Maffei og begge var i Danmark, men kun 3612 havde skrå vandkasse.

Spørgsmålet var også:
Er det samme maskine på de to fotos?
Måske?
Bemærk dog:
Det ene har lygteholder, det andet ikke.
Det ene (ældste fotos) har indkapslede afgangsrør for dampen. Hvorfor senere fjerne dette?
Diverse ventiler mangler på det ene foto.

Intet er dog noget, der ikke kan sættes på eller fjernes efter forgodtbefindende.

Fortsættes i næste indlæg. Jeg har dårlige erfaringer med for lange indlæg på jernbanen.dk, så der en deling for en sikkerheds skyld.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak