Der dukkede en bænkevogn op (2 fotos m.v.)

af Niels Munch, 16/10 2015, 15:35 (3118 dage siden)

Go' eftermiddag,

I min søgen efter andet i Museet for Søfarts billedsamling dukkede der et foto op, der angaves at være fra Bremen:

[image]Tekst: S/S TRANQUEBAR i Bremen. Skibet blev overtaget af den tyske marine i 1941 og senere sænket som havnespærring i den polske by Gdynia i marts 1945. Skibet menes at være hævet af USSR og istandsat, men dette kan ikke bekræftes. MfS Filnummer 000026687.


Jeg har aldrig været i Bremen; men dog var der alligevel noget ganske bekendt over billedet:

- Pakhuset er jo Muus berømte pakhus på Englandskajen i Odense Havn,

- Den nærmeste jernbanevogn er en umiskendelig sy'fyner med påskrifter i SFJ-typografi på gavlen "141".

Altså en SFJ bænkevogn J 141 fra Arlöf 1911 med bremsekupé og vacuumslanger, og som indtil 1913 hed SFJ JA 245:

[image]SFJ Ja 245, fabriksfoto Arlöf 1911 (arkiv: nm).

Vognen blev sammen med sine søskende overtaget af DSB i 1949, men udrangeret umiddelbart. Nærmere beskrivelse samt skitser findes på side 5 og 6 hos Per Topp: http://www.toppsmagic.dk/drm2/d011ha49.pdf .

Vogntypen med skruebremse (såvel som den med håndbremse) kendes også fra OKMJ.

Data for S/S TRANQUEBAR er fundet i http://mfs.dk/sites/default/files/documents/T-U.pdf :

[image]

Heraf fremgår, at hun skiftede navn i f.m. videresalg i 1923 til et rederi i Bremen. Billedet i Odense må derfor være taget inden. Kan vi komme det nærmere?


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak