Ellok syd for Kongeåen, løst - Karlsruhe (+ 7 fotos)

af Niels Munch, 16/4 2016, 18:55 (2935 dage siden) @ HansA
redigeret af Niels Munch, 16/4 2016, 19:52

Kære Hans,

Mange tak for dine supplerende billeder. Du har været på strækningen Bretten-Gölshausen få dage efter dens ibrugtagning som Stadtbahn den 25.09.1992!

Under vort besøg i september 1993 nåede vi faktisk også ud ad denne 15 kV strækning, hvorfra jeg kan vise disse fotos:

[image]Interiør fra 2-systemvogn GT8-100C/2S. Det er et ordinært tog, så passagererne er ingen "af vore" (nm).

[image]2-systemvogne nr. 806 og 808 under vort ophold i Gölshausen, daværende endestation for linie B (nm).

På vej tilbage mod Karlsruhe fik jeg plads i førerrummet:

[image]Ankomst til Bhf Bretten på Kraichgaubahn, som strækningen også kaldes (nm).

Lidt heldigere var jeg vist med de næste par fotos:

[image]På fri 15 kV bane efter Bretten i retning Karlsruhe (nm).

[image]Her passerer vi Bhf Wössingen og er nu ude på dobbeltsporet strækningsafsnit (nm).

[image]Vi møder 2-systemvogn nr. 804 på Bhf Grötzingen (nm).

Mellem stationerne Grötzingen og Durlach findes systemgrænsen mellem 15 Kv og 750 V, og efter Durlach køres i gadeniveau gennem byen.

Tilbage ved remisen i Tullastrasse bliver det til et kig på disse klassikere:

[image]Fra venstre vognene nr. 108, 184, 198 og 204 ved/i Tullastrasse remise (nm).

Nr. 108 er en AVG type GT8-EP, licensbygget som 6-akslet af Rastatt i 1959 og ombygget til 8-akslet 1967. Udrangeret 1997.

De øvrige er VBK type GT8-D fra Waggon Union, hvoraf de 2 sidste er ombyggede 6-akslede ledvogne. I 2015 blev nr. 204 som den sidste af disse 3 skrottet (se i øvrigt de indbyggede links for detaljer).


Bedste hilsener
Niels

Andre sporvogne i udlandet.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Hornbækbanen 1906 - 1916 - 1966
Hornbækbanen 1906 - 1916 - 1966

Dette hæfte på 66 sider om Hornbækbanen blev i 1966 udgivet af Jernbanehistorisk Selskab som en hyldest til banens 50 hhv. 60 års jubilæum. Det er skrevet af Arne Gregersen i samarbejde med Holtrup og EVP. Hæftet er konverteret til pdf-format.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak