Kh-K74

af Steffen Dresler, 11/5 2016, 17:47 (2926 dage siden) @ UTJ

Sidder og tænker på, om ikke det vi/man henviser til/holder fast ved, nemlig diverse omnummererings- og omlitrerings nøgler her spiller os et lille puds tidsmæssigt.
Når jeg ser på ”Nummereringsnøgle 1966” står der jo intet – som også navnet angiver – at litra skal ændres i forbindelse med nyt nummer. Og dog er der for litra EA sidst i bogen, en kolonne med et nyt litra DEA som eneste.
Men det betyder jo IKKE, at dette blev iværksat FYSISK her og nu. Den skrivelse mangler jeg (og muligvis vi) i al almindelighed. Men ”vi” har bestemt, at vognene omlitreredes fra i 1967 af, UAGTET dette ikke nok ikke har fundet sted FYSISK over nat, men over en længere tidsperiode, når vognen alligevel skulle til eftersyn.
”Man/vi” har også vedtaget, at personvognsmateriellet skiftede litrering i 1969 fra den DSB´ske nationale til den internationale UIC´ske (f.eks. litra Cc til Bgh). Og dette VED vi, ej heller skete over nat, men over en flerårig periode og med de sædvanlige ”svipsere”, hvor enkeltvogne kørte med den oprindelige ældre litrering i flere år op mod og måske efter K74.
Derfor synes det faktisk heller ikke unormalt, at man kunne se (og fotografere) personvogne med det oprindelige litra, men med nyt UIC nummer. For i princippet betød litreringen jo intet, da UIC nummeret jo skulle fortælle alt, ikke sandt?
Altså taler vi om skæringsperioder, en for nummerering og en for omlitrering, der har strakt sig over en årrække fra 1967 og tilsyneladende frem til omkring K74.
På den anden side tog ”Design ommalingerne” jo også næsten 10 år før gennemført.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler
NB: Syd for grænsen var denne periode set med mine øjne en skøn periode, da der samtidig hermed skete en ommaling af bl.a TEE materiellet, her Rheingold og Rheinpfeil fra blå/creme og til rød/creme og ny både nummerering og litrering. Derfor kunne man se TEE stammer med BÅDE nyt- som gammelmalet og ovenikøbet med almindeligt blåt 1. klasses materiel og rødt DSG spisevognsmateriel. Men det er jo en anden historie.

NB: Lad være med at bruge Google oversæt til at skrive noget kinesisk til UTJ i østen, går galt:-) :-) :-)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • Kh-K74 - Lars Møller Jensen, 29/10 2014, 09:40 [*]
    • Kh-K74 - Peter H, 8/5 2016, 22:45
      • Kh-K74 - UTJ, 9/5 2016, 02:29
        • Kh-K74 - Lars Møller Jensen, 11/5 2016, 10:25
          • Kh-K74 - Georg Schmidt, 11/5 2016, 15:05
            • Kh-K74 - UTJ, 11/5 2016, 17:26
              • Kh-K74 - Steffen Dresler, 11/5 2016, 17:47
          • Kh-K74 - UTJ, 11/5 2016, 17:23

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak