Torsdagsbilleder - HHJ - Holsatia og Hov - Lysthus

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 6/8 2016, 10:18 (2823 dage siden) @ Søndenfjords

> > [image]

Bemærk det nydelige, hvidmalede lysthus, der har kantet sig ind i et hjørne på perronen.
Lige til modelbanen ... Hvilket får mig til at spørge: Der er vel ikke én, f.eks. EVP, der har begået en tegning af det ... ?
[image]

----------------

Desværre nej, det har jeg ikke.
Vor tid var ikke så lang, da jeg var der med et JS-DMJK-særtog d. 23 maj 1965. Der var meget at fotografere, strækningen fra Aarhus til Hou var lang (med stop på alle stationer), der var mange gamle, morsomme godsvogne, når vi kom tilbage til Odder, og her skulle vi videre ad Odder-Horsens (HOJ) ligeledes med stop på alle stationer. Der skulle være film til det hele og samtidig var økonomien stram.

"Hvad i alverden skulle man dog også med alle de billeder ???" Der blev dårligt udgivet bøger endnu, og kun i sort/hvid. PC-er havde vel end ikke de senere opfindere af dem tænkt på endnu - var de overhovedet født. Sluttelig - der var grænser for, hvor mange stationer, man kunne bygge i model :-) :-) :-)

[image]
Bemærk opbygningen af bukke med diverse planker foran varehuset. "Trillebane" for diverse gods til varehuset, der ligger "rimelig langt" fra sporet -og dermed af- og pålæsningsstedet for stykgodsvognen. Man mindes næsten barndommens opbygninger i gymnastiksalen, når man sidste time inden juleferien, fik lov at lege "bjergbestigning" eller "jorden brænder".

[image]
Begge fotos d. 23 maj 1965.

Det var de stationsbygningsfotos det blev til af perronfacaden. Enten blev det glemt i den anden ende, eller måske var det pga. solen, der har stået lige ind i kameraet. Formentlig dette.

Resterende stationsfotos: http://evp.dk/index.php?page=hhj---stationer
Rullende materiel: http://evp.dk/index.php?page=hhj---rullende-materiel

.
.

Bemærk dog også dette:

[image]
Foto af Kalvehave station fra begyndelsen af 1900-årene. ---^

.
[image]

Kalvehave station fotograferet 3 måneder efter nedlæggelsen, - i juni 1959.
"Lysthus" i 1. sals højde.

Stationsbygningen eksistrer stadig, omend i delvis ombygget stand, ligesom hele stationsterrænet er bebygget med eenfamiliehuse.

( http://evp.dk/index.php?page=kb---stationer-overfarten-til-mon )

Erik V.
www.evp.dk.

[image]
.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak