Hej Gamle Ole2
Lidt forenklet og populært beskrevet, andre vil sikkert kunne levere en mere teknisk beskrivelse.

Man undgår keddeleksplotioner ved 2 ting.
1: Undgå at vandstand i kedlen kommer under minimum niveau, hvorved fyrkassen fritlægges (hvilket er det vigtigste).
2: Ved at tilsætte vand i kontrolleret hastighed og mængde.

Et lokomotiv har vandreserver i magasin, vandkasser, som ikke står i direkte forbindelse med kedlen.
Kedlen indholder en begrænset mængde vand, som opvarmes af fyrkassen.
Ved hjælp af vandstandsrør, kan det iagttages at vandstand i kedlen ikke kommer under minimumsstreg, hvorved der er risiko for fritlæggelse af fyrkassen.
Inden vandstand kommer under minimum, skal der fyldes vand på kedlen.
Vand tages fra vandkasser og fyldes på kedlen igennem injektoren, derved styres vandtilsætningen.

Udfordringen med skibe, i modsætning til stationære eller togkedler, er at de ruller/vipper, derved kan brændkammeret blive tørlagt og tingene kommer ud af kontrol.
Hvis der så samtidig kommer en ukontrolleret stor mængde vand i kontakt med fyrkassen, ved f.eks. læk, så går det helt galt.

Jeg ved ikke, om/hvad der har været af lignede ulykker i forbindelse med jernbaner, men det er jeg sikker på andre her i forum ved noget om.
Det kunne være spændende at læse, måske se billeder, om

Mvh Unge Ole1